Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patientgrupper studeres?
- Hvilke sygdomme indgår?
- Hvilke forsøgsfaser bruges?
- Hvilke mål og endepunkter måles?
- Udvalgte forsøg med Vincristine
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over forsøgene
De viste studier undersøger Vincristine som en del af flere forskellige behandlingsregimer mod kræft. I dataene indgår både autoriserede og afsluttede forsøg, og Vincristine bruges næsten altid sammen med andre lægemidler eller behandlinger.[1]
Forsøgene spænder fra tidlige studier i fase 1/2 til større sammenlignende studier i fase 3 og et fase 4-studie.[1] Det betyder, at forskerne både undersøger tidlig effekt, sikkerhed og om en ny strategi virker bedre end standardbehandling.[1]
Hvilke patientgrupper studeres?
Patienterne i disse forsøg er meget forskellige. Nogle studier omfatter personer med ny-diagnosticeret sygdom, mens andre undersøger patienter med tilbagefald, restsygdom eller høj risiko for dårligere sygdomsforløb.[1]
Der er også studier, som er målrettet bestemte aldersgrupper, for eksempel børn og unge med medulloblastom, voksne med akut lymfatisk leukæmi eller ældre patienter med diffus storcellet B-celle lymfom.[1]
Hvilke sygdomme indgår?
Vincristine indgår i forsøg ved flere blod- og hjernesygdomme, især diffus storcellet B-celle lymfom, follikulært lymfom, Burkitt lymfom, akut lymfatisk leukæmi, medulloblastom og gliom.[1]
Nogle studier undersøger også mere specifikke grupper, som patienter med minimal restsygdom før stamcelletransplantation eller patienter med Richter-transformation, som er en særlig udvikling af en lymfesygdom til en mere aggressiv form.[1]
Hvilke forsøgsfaser bruges?
I fase 1/2-studiet NCT02889523 undersøges Vincristine i en ny kombination for patienter med nyligt diagnosticeret DLBCL eller højrisiko follikulært lymfom.[1] Her er målet både at finde den rigtige dosis til den nye tilføjelse og at se, om behandlingen giver gode svar.[1]
Fase 2-studierne ser blandt andet på effekt ved medulloblastom, akut lymfatisk leukæmi og relaps/refraktær sygdom, hvor forskerne vil se tidlige tegn på, at behandlingen hjælper.[1] Fase 3-studierne sammenligner forskellige behandlingsstrategier i større grupper og bruger ofte overlevelse eller sygdomsfri tid som vigtigste mål.[1]
Fase 4-studiet i medulloblastom undersøger behandlingen i en mere etableret klinisk ramme og følger blandt andet event-free survival på tværs af flere undergrupper.[1]
Hvilke mål og endepunkter måles?
De vigtigste endepunkter i forsøgene er ofte progression-free survival, event-free survival, complete response og overall response rate.[1] Disse mål fortæller, om sygdommen holder sig i ro, om den forsvinder ved scanning eller blodprøver, eller om patienten får en målbar bedring.[1]
Nogle studier har mere særlige mål. For eksempel måler NCT03610438 andelen af patienter, der bliver MRD-negative efter behandling, mens NCT05331521 undersøger et mere komplekst mål kaldet qualified overall survival, som også tager hensyn til funktion, kognition og livskvalitet.[1]
I NCT06220032 er et vigtigt mål både forekomsten af anthracyklin-induceret hjertepåvirkning og komplet metabolisk remission ved PET-CT efter behandling.[1] Det viser, at nogle forsøg ikke kun ser på kræftkontrol, men også på, om behandlingsstrategien beskytter mod organskade.[1]
Udvalgte forsøg med Vincristine
NCT02889523 er et fase 1/2-studie hos patienter med nyligt diagnosticeret DLBCL eller højrisiko follikulært lymfom, hvor Vincristine indgår i R-CHOP sammen med tazemetostat.[1] Det primære mål i den tidlige del er at finde forekomst og sværhedsgrad af behandlingsudløste bivirkninger, som opfylder kriterier for dosisbegrænsende toksicitet, så man kan fastlægge den anbefalede fase 2-dosis.[1]
NCT05058404 er et stort fase 3-studie hos patienter med høj tumorbyrde ved follikulært lymfom, hvor man sammenligner en forkortet strategi med standard kemoterapi kombineret med immunterapi.[1] Her er hovedmålet progression-free survival, altså hvor længe patienterne lever uden at sygdommen bliver værre.[1]
NCT04402073 undersøger ny-diagnosticeret medulloblastom hos postpubertale og voksne patienter, hvor Vincristine indgår sammen med andre lægemidler i en personlig tilpasset behandlingsstrategi.[1] Det primære mål er progression-free survival vurderet centralt efter standardiserede kriterier.[1]
2023-509358-72-00 er et fase 3-studie hos tidligere ubehandlede patienter med non-GCB DLBCL, hvor R-CHOP med eller uden acalabrutinib sammenlignes med placebo plus R-CHOP.[1] Vincristine indgår som en del af R-CHOP, og det vigtigste mål er progression-free survival efter Lugano-kriterierne.[1]
NCT03610438 er et fase 2-studie hos voksne med akut B-celle lymfatisk leukæmi og minimal restsygdom før stamcelletransplantation.[1] Her er målet at opnå MRD-negativitet efter tidlig behandling, hvilket betyder, at man ikke længere kan påvise meget små mængder sygdom med de anvendte tests.[1]
NCT06220032 undersøger patienter med DLBCL i et fase 3-studie, hvor forskerne vil se, om dexrazoxan kan forebygge hjertepåvirkning under R-CHOP-behandling, samtidig med at de følger kræftresponsen.[1] Vincristine indgår som en del af behandlingsplanen i begge arme.[1]
NCT05331521 er et fase 3-studie hos patienter med ny-diagnosticeret WHO grad 2 eller 3 gliom med 1p/19q-kodeletion, hvor en behandling med lomustin, prokarbazin og Vincristine sammenlignes med en anden strategi.[1] Det vigtigste mål er overlevelse uden funktionel, kognitiv eller livskvalitetsmæssig forværring over 90 dage.[1]
NCT02066220 er et fase 4-studie ved medulloblastom hos børn og unge, hvor Vincristine indgår i flere behandlingsarme.[1] Her er det primære mål event-free survival, og studiet ser på forskellige biologiske undergrupper og risikoprofiler.[1]
2023-503423-25-00 sammenligner to fase 3-strategier ved Burkitt lymfom, hvor Vincristine indgår i den ene behandlingskombination.[1] Det vigtigste mål er 2-års progression-free survival, altså hvor stor en andel der er i live uden sygdomsforværring efter to år.[1]
NCT04974216 undersøger ældre patienter på 80 år eller derover med DLBCL i et fase 2-studie, hvor Vincristine indgår i en kombination med rituximab, tafasitamab og lenalidomid.[1] Her er det primære mål overall response rate, som omfatter både komplet og delvis metabolisk respons.[1]
2023-507899-47-00 er et fase 2-studie hos voksne med tilbagefalds- eller behandlingsresistent CD38-positiv T-celle akut lymfatisk leukæmi.[1] Vincristine indgår i en kombinationsbehandling, og det vigtigste mål er andelen af patienter med komplet hæmatologisk respons efter to induktionscykler.[1]
NCT04475731 undersøger patienter med Ph+ akut lymfatisk leukæmi i et fase 2-studie, hvor Vincristine kan indgå sammen med ponatinib og anden systemisk behandling.[1] Det primære mål er MRD-negativitet eller MRD-reduktion efter tre måneders behandling, og analysen foretages separat for forskellige patientgrupper.[1]
2024-513445-37-00 er et fase 3-studie ved DLBCL-type Richter-transformation, hvor en ny kombinationsstrategi sammenlignes med standard R-(mini)-CHOP.[1] Vincristine indgår i standardarmen, og det vigtigste mål er investigator-vurderet progression-free survival efter Lugano-kriterierne.[1]
Vigtige begreber i forsøgene
R-CHOP er navnet på en kombinationsbehandling, som flere af forsøgene bruger som standard eller sammenligningsbehandling.[1] I dataene indgår Vincristine ofte som en del af denne type behandling, men forsøgenes mål er at teste hele behandlingsstrategien, ikke kun ét lægemiddel.[1]
Lugano-kriterier og Deauville-skalaen er standardiserede måder at vurdere respons på lymfombehandling ved scanninger og klinisk vurdering.[1] De hjælper forskerne med at afgøre, om sygdommen er væk, mindre eller stadig aktiv.[1]
Minimal restsygdom betyder, at der kan være meget små mængder kræft tilbage, selv om man ikke ser tydelig sygdom ved almindelige prøver.[1] Derfor bruger nogle forsøg meget følsomme tests for at måle, om patienten bliver MRD-negativ.[1]
Randomiseret betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.[1] Det gør det lettere at sammenligne behandlingerne på en fair måde.[1]
Open label betyder, at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives.[1] Det er relevant i flere af de større sammenligningsstudier, som er nævnt her.[1]


