Rosuvastatin

Denne artikel handler om kliniske forsøg, der undersøger Rosuvastatin. Forsøgene ser blandt andet på effekt, sikkerhed og hvilke patienter der har mest gavn af behandlingen. Deltagerne spænder fra raske frivillige til personer med forhøjet kolesterol, hjertesygdom og slagtilfælde.

Indholdsfortegnelse

Overblik over forsøgene

De kliniske forsøg med Rosuvastatin undersøger især, om behandlingen kan hjælpe mod forhøjet kolesterol og reducere risikoen for alvorlige hjerte- og hjerne-kar-hændelser.[1][3][4] Flere studier ser også på, om Rosuvastatin virker bedre sammen med andre lægemidler, eller om det kan bruges som del af en større forebyggelsesstrategi.[1][8]

De fleste forsøg er fase 3, som betyder, at de tester behandling i større grupper af patienter for at se, hvor godt den virker og hvor sikker den er.[1][4][5] Der er også et fase 1-forsøg hos raske frivillige og et fase 4-forsøg, som ser på ændringer i plaque i hjertets blodkar.[6][7]

Hvilke patientgrupper indgår?

Forsøgene omfatter mange forskellige grupper, så forskerne kan se, hvem der har mest gavn af behandlingen.[1][2][4]

  • Personer med forhøjet kolesterol: Flere studier inkluderer patienter med hyperlipidæmi eller hyperkolesterolæmi, som betyder for høje fedtstoffer i blodet.[2][8][11]

  • Patienter med høj hjerte-kar-risiko: Nogle forsøg rekrutterer personer med høj eller meget høj risiko for hjerte-kar-sygdom, hvor målet er at nå bestemte LDL-mål.[3][10]

  • Personer med tidligere slagtilfælde eller TIA: Ét forsøg undersøger ældre og skrøbelige patienter med nyligt iskæmisk slagtilfælde eller TIA.[5]

  • Patienter med skjult hjerneinfarkt: Et andet studie ser på personer med covert brain infarction, altså blodpropper i hjernen uden tydelige symptomer.[1]

  • Børn med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi: Ét forsøg undersøger behandling hos den pædiatriske population med arveligt forhøjet kolesterol.[9]

  • Raske frivillige: Et bioækvivalensstudie er udført hos raske personer for at sammenligne to formuleringer.[6]

Hvilke mål og endepunkter måles?

Et endepunkt er det resultat, forskerne måler for at se, om behandlingen virker.[1] I disse studier er de vigtigste mål ofte ændring i LDL-kolesterol, tid til første hjerte-kar-hændelse og sikkerhedsmål som blødning.[3][4][5]

  • LDL-kolesterol: Flere forsøg måler, hvor meget LDL falder efter behandling, for eksempel efter 12, 90 eller 150 dage eller efter 12 uger.[3][10][11][12]

  • MACE og MACCE: Disse forkortelser dækker alvorlige hjerte- og hjerne-kar-hændelser som hjerteanfald, slagtilfælde og død.[1][4][5]

  • Blødning: Ét studie måler risikoen for fatal eller større blødning som sikkerhedsudfald.[1]

  • Livskvalitet: Ét forsøg bruger PROMIS-10 til at måle sundhedsrelateret livskvalitet over tid.[5]

  • Plaque-volumen: Nogle studier bruger koronar CT til at måle ændringer i plaque i kranspulsårerne.[7]

  • Hormon- og biomarkørmålinger: Ét forsøg ser på ændringer i kønshormoner, galdesyrer, vitamin D, immunforsvaret og relaterede sygdomme.[2]

Fase og studiedesign

De fleste af forsøgene er interventionelle, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling eller en sammenligning mellem behandlinger.[1][6][9] Flere af studierne er randomiserede, og nogle er åbne, mens andre sammenligner behandling med placebo eller standardbehandling.[5][7][10]

Et fase 1-studie undersøger bioækvivalens mellem to formuleringer af rosuvastatin/ezetimib, og det hjælper med at vise, om to produkter optages på en sammenlignelig måde i kroppen.[6] Et fase 4-studie ser på ændringer i ikke-kalkholdig plaque efter kortvarig statinbehandling målt med koronar CT.[7]

Vigtige studier med Rosuvastatin

Flere studier er særligt relevante, fordi de undersøger store patientgrupper eller vigtige kliniske mål.[1][4][9]

  • Covert Brain Infarction-studiet undersøger, om antitrombotisk behandling og/eller statiner sammen med risikofaktorkontrol kan reducere vaskulære hændelser og død over tre år hos patienter med skjult hjerneinfarkt.[1] Det primære sikkerhedsmål er alvorlig eller fatal blødning.[1]

  • EE-PRS-studiet tester, om statinbehandling styret af polygen risiko kan forebygge hjerte-kar-sygdom hos personer med høj genetisk risiko for kranspulsåresygdom.[4] Her måles tiden til første store hjerte-kar-hændelse eller kardiovaskulær død.[4]

  • LEASH sammenligner Rosuvastatin med en fast kombination af Rosuvastatin og ezetimib hos patienter med høj eller meget høj risiko og blandet dyslipidæmi.[8] Målet er at se, hvor mange der når LDL-behandlingsmålet efter 12 uger.[8]

  • Studiet hos skrøbelige ældre med slagtilfælde eller TIA ser på, om opstart af statinbehandling forbedrer MACE-fri overlevelse og livskvalitet over to år.[5] Deltagerne er 70 år eller ældre og har haft en nylig iskæmisk hændelse.[5]

  • PICOLO-FH undersøger børn med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi og sammenligner standard Rosuvastatin med kombinationer, der også indeholder alirocumab eller inclisiran.[9] Det vigtigste mål er, om LDL-C kommer under 100 mg/dl efter 104 uger.[9]

Rosuvastatin i kombination med andre behandlinger

Flere forsøg undersøger Rosuvastatin sammen med andre lægemidler, fordi kombinationsbehandling kan være nødvendig for at nå LDL-målene.[3][8][9]

I nogle studier sammenlignes Rosuvastatin med eller kombineres med ezetimib, fenofibrat, alirocumab, inclisiran eller andre statiner som atorvastatin.[3][8][9][10][12] Disse studier hjælper forskerne med at finde ud af, hvilken strategi der bedst sænker kolesterol eller forebygger hændelser i forskellige patientgrupper.[3][10]

Hvad betyder resultaterne for patienterne?

Samlet set viser forsøgene, at Rosuvastatin bliver undersøgt i mange forskellige situationer, fra forebyggelse hos personer med høj risiko til behandling efter slagtilfælde og hos børn med arvelig hyperkolesterolæmi.[1][4][5][9] Forskerne vil både vide, om behandlingen virker, om den er sikker, og om den hjælper patienter med at nå deres kolesterolmål.[1][8][10]

Der er også studier, som ser på mere særlige spørgsmål, for eksempel om kolesterolsænkende behandling påvirker hormoner, muskler eller plaque i blodkarrene.[2][7][11] Det gør forskningen bred og relevant for både forebyggelse og mere målrettet behandling.[2][4]

Forsøgs-ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
2025-521452-30-01Phase 3Covert brain infarctionAuthorised1202
2024-514289-38-00Phase 3DyslipidaemiaAuthorised150
NCT06820086Phase 3High polygenic risk for coronary artery diseaseAuthorised2500
2024-517343-31-00Phase 3Ischemic stroke and transient ischemic attackAuthorised600
NCT06603363Phase 4Coronary Artery Disease / stable chest painAuthorised140
2022-501862-24-00Phase 1Healthy volunteersCompleted54
2024-514523-42-00Phase 3heterozygous familial hypercholesterolemiaAuthorised400
NCT05360446Phase 3Non-obstructive Coronary Artery DiseaseAuthorised528
2025-521670-34-00Phase 3Acute coronary syndromeAuthorised300
2023-504914-31-00Low InterventionHyperlipidaemiaCompleted313
2023-509418-12-00Phase 3Patients at risk of cardiovascular diseaseAuthorised216
NCT05030428Phase 3Atherosclerotic cardiovascular diseaseAuthorised17007
2024-511076-32-00Phase 3HypercholesterolemiaCompleted400
2024-511263-28-00Phase 3HypercholesterolemiaCompleted1776
2023-503865-48-00Phase 2Locally advanced or metastatic non-small cell lung cancerAuthorised288

Igangværende kliniske forsøg for Rosuvastatin

  • Undersøgelse af lægemiddelkombination med clopidogrel, acetylsalicylsyre, atorvastatin og rosuvastatin til behandling af skjult hjerneinfarkt

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Danmark
  • Undersøgelse af inclisiran og en lægemiddelkombination til patienter med akut koronart syndrom

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig Tyskland Ungarn Polen Spanien
  • Sammenligning af inclisiran eller alirocumab med standardbehandling hos børn med arveligt forhøjet kolesterol (HeFH)

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Polen
  • Sammenligning af to lægemiddelkombinationer (rosuvastatin/fenofibrat vs Pravafenix) til behandling af forhøjet kolesterol og fedtstoffer i blodet

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Grækenland
  • Undersøgelse af statinbehandling hos ældre, skrøbelige patienter med blodprop eller forbigående blodmangel i hjernen

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Holland
  • Hvordan påvirker kolesterolsænkende medicin kroppens hormoner hos personer med forhøjet kolesterol?

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Østrig
  • Test af lægemidlet zipalertinib til behandling af fremskreden ikke-småcellet lungekræft med særlige EGFR-mutationer

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Tyskland Italien Spanien
  • Undersøgelse af ændringer i hjertets karforkalkning efter kortvarig behandling med rosuvastatin hos patienter med stabil brystsmerter

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Ungarn
  • Undersøgelse af bioækvivalens mellem rosuvastatin/ezetimib 20 mg/10 mg filmovertrukne tabletter og hårde kapsler hos raske frivillige efter en enkelt oral dosis under fastende forhold

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Spanien
  • Kan statinbehandling forebygge hjertesygdom hos personer med høj arvelig risiko?

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Estland

Ordliste

  • LDL-kolesterol: Den type kolesterol, som ofte kaldes det 'dårlige' kolesterol. Mange forsøg måler, om Rosuvastatin kan sænke dette tal.
  • Dyslipidæmi: En ubalance i blodets fedtstoffer, for eksempel for højt kolesterol eller for høje triglycerider.
  • Heterozygot familiær hyperkolesterolæmi: En arvelig sygdom, hvor kolesterolniveauet er meget højt fra tidlig alder.
  • TIA: Et forbigående iskæmisk anfald, også kaldet en lille blodprop i hjernen, hvor symptomerne går væk igen.
  • Iskæmisk slagtilfælde: Et slagtilfælde, der skyldes en blodprop, som blokerer blodtilførslen til hjernen.
  • MACE: En forkortelse for større hjerte-kar-hændelser, ofte som hjerteanfald, slagtilfælde eller hjertedød.
  • MACCE: En bredere målgruppe af alvorlige hjerte- og hjerne-kar-hændelser, som flere forsøg bruger som hovedmål.
  • Bioækvivalens: En test af, om to lægemiddelformer virker på næsten samme måde i kroppen.
  • Plaque: Aflejringer i blodkarrene, som kan gøre dem snævrere og øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.
  • Koronar CT: En CT-scanning af hjertets blodkar, som kan vise plaque og andre forandringer.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521452-30-01
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2024-516967-10-00
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2024-514289-38-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-statinbehandling-forebygge-hjertesygdom-hos-personer-med-hoj-arvelig-risiko/
  5. https://clinicaltrials.gov/study/2024-517343-31-00
  6. https://clinicaltrials.gov/study/2022-501862-24-00
  7. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-aendringer-i-hjertets-karforkalkning-efter-kortvarig-behandling-med-rosuvastatin-hos-patienter-med-stabil-brystsmerter/
  8. https://clinicaltrials.gov/study/2023-504914-31-00
  9. https://clinicaltrials.gov/study/2024-514523-42-00
  10. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-inclisiran-til-forebyggelse-af-hjerte-kar-haendelser-hos-personer-med-etableret-aareforkalkning/
  11. https://clinicaltrials.gov/study/2024-511076-32-00
  12. https://clinicaltrials.gov/study/2024-511263-28-00