Indholdsfortegnelse

• Overblik over forsøgene
• Hvilke patienter er med?
• Hvilke faser er forsøgene i?
• Hvilke mål og endepunkter bruges?
• De vigtigste enkeltstudier
• Sikkerhed og opfølgning

Overblik over forsøgene

De tilgængelige forsøg med Lorlatinib undersøger behandlingen i flere forskellige kræfttyper, især avanceret ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft og ROS1-positiv ikke-småcellet lungekræft. Der er også et forsøg i ALK-positiv anaplastisk storcellet lymfom samt et bredt forsøg i flere kræftformer med målrettede kræftlægemidler, hvor Lorlatinib indgår som en af behandlingerne.^{[1][2][3][4][5][6][7][8]}

Studierne ser både på, om behandlingen virker, og om den kan gives sikkert. Nogle forsøg tester Lorlatinib alene, mens andre undersøger det sammen med kemoterapi eller som fortsættelsesbehandling efter tidligere behandling.^[3][4][6][8]

Hvilke patienter er med?

De vigtigste patientgrupper i disse forsøg er personer med avanceret ALK-positiv lungekræft, personer med ROS1-positiv lungekræft, og personer med ALK-positiv lymfom.^[3][4][5][6]

Et af studierne omfatter også patienter med andre kræftformer, som avanceret solid tumor, non-Hodgkin lymfom, T-celle prolymfocytisk leukæmi og multipelt myelom, hvis deres tumor har en genetisk eller proteinmæssig ændring, der kan gøre en målrettet behandling relevant.^[2]

Nogle studier er rettet mod patienter, der allerede har fået behandling før, for eksempel efter tidligere TKI-behandling eller efter sygdomsprogression på Lorlatinib.^[3][4]

Hvilke faser er forsøgene i?

De fleste af studierne er i fase 2 eller fase 3.^{[1][2][3][4][5][6][7][8]}

Fase 2 bruges ofte til at se nærmere på effekt og sikkerhed i en mindre gruppe, mens fase 3 normalt er større og kan sammenligne Lorlatinib med en anden behandling eller standardbehandling.^[3][6][7]

Hvilke mål og endepunkter bruges?

Et vigtigt mål i flere studier er objektiv responsrate (ORR), som viser, hvor mange patienter der får tydelig tumorrespons, altså at kræften skrumper eller forsvinder helt.^[4][5]

Et andet centralt mål er progressionsfri overlevelse (PFS), som er den tid, hvor sygdommen ikke bliver værre.^[3][6][8]

Flere studier måler også sikkerhed ved at se på bivirkninger, især alvorlige bivirkninger og bivirkninger, der fører til permanent stop af studielægemidlet.^[1][7]

Et bredt forsøg i flere kræftformer ser desuden på, hvor stor en andel af patienterne der behandles ud fra deres molekylære tumorprofil, samt på sygdomskontrol efter 16 uger.^[2]

De vigtigste enkeltstudier

NCT03052608 er et fase 3-forsøg i behandlingsnaive patienter med avanceret ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft. Her sammenlignes Lorlatinib med crizotinib, og det vigtigste mål er PFS vurderet ved blindet uafhængig central gennemgang.^[6]

NCT04621188 er et fase 2-forsøg i avanceret ROS1-positiv ikke-småcellet lungekræft. Her undersøges Lorlatinib efter første linjes TKI-behandling, og det primære mål er ORR målt efter 8 uger med bekræftelse ved 16 uger.^[4]

2023-506714-43-00 er et fase 2-forsøg i ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft med sygdomsprogression uden for brystkassen på Lorlatinib. Studiet ser på Lorlatinib sammen med platinum-pemetrexed-baseret kemoterapi og sammenligner PFS med tidligere data.^[3]

2025-520788-42-00 er et fase 2-forsøg i ALK-positiv anaplastisk storcellet lymfom hos patienter, hvor tidligere ALK-hæmmere ikke længere virker. Det primære mål er ORR.^[5]

NCT05144997 er et fase 3-forsøg i lungekræft, som følger sikkerheden ved fortsat Lorlatinib-behandling. Her ser man især på bivirkninger, der fører til permanent stop, og på alvorlige bivirkninger.^[7]

NCT05059522 er et fase 3-forsøg i cancer, hvor Lorlatinib indgår blandt flere målrettede behandlinger. Hovedformålet er at overvåge sikkerhed og tolerabilitet, altså om behandlingen kan tåles i praksis.^[1]

NCT02925234 er et stort fase 2-forsøg med mange kræfttyper. Her undersøges blandt andet, om behandling kan vælges ud fra tumorens molekylære profil, og om der opnås tumorrespons og sygdomskontrol.^[2]

NCT04318938 er et fase 2-forsøg i lokalt avanceret eller metastatisk ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft. Her sammenlignes Lorlatinib med andre 2. generations TKI-behandlinger, og PFS er det primære mål.^[8]

Sikkerhed og opfølgning

Flere studier er lavet for at følge sikkerhed og tolerabilitet, som betyder, om behandlingen kan gives uden uacceptable problemer, og om patienterne kan fortsætte behandlingen.^[1][7]

Andre studier undersøger Lorlatinib i situationer, hvor sygdommen allerede har udviklet sig under tidligere behandling. Det gør det muligt at se, om Lorlatinib kan have en rolle i senere behandlingslinjer eller i kombination med andre lægemidler.^[3][4]

Samlet set viser trial-data, at Lorlatinib primært bliver undersøgt i målrettede kræftforsøg, hvor forskerne fokuserer på respons, sygdomsudvikling og sikkerhed hos nøje udvalgte patientgrupper.^{[1][2][3][4][5][6][7][8]}