Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvilke patientgrupper der indgår
• Forsøgsfaser og studiedesign
• Hvad forskerne måler
• De vigtigste forsøg med Linvoseltamab
• Kort forklaring af vigtige begreber

Oversigt over forsøgene

Der findes flere kliniske forsøg, som undersøger Linvoseltamab i forskellige sygdomme og patientgrupper.^[1] Forsøgene er især rettet mod myelomatose, men også mod relapseret eller refraktær systemisk letkæde-amyloidose (AL amyloidose) og tidlige tilstande, der kan udvikle sig til myelomatose.^[1]

Studierne spænder fra fase 1 til fase 3, og de undersøger både sikkerhed, dosis, sygdomskontrol og sammenligning med standardbehandling.^[1] Flere forsøg er allerede markeret som authorised, hvilket betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.^[1]

Hvilke patientgrupper der indgår

De fleste forsøg handler om voksne med relapseret eller refraktær myelomatose, som betyder, at sygdommen er kommet tilbage, eller at den ikke reagerer godt nok på tidligere behandling.^[2][3] Andre forsøg ser på personer med nydiagnosticeret myelomatose, både dem der kan få højdosiskemoterapi med stamcelletransplantation, og dem der ikke kan.^[4]

Et forsøg undersøger også voksne med højrisiko monoklonal gammopati af ukendt betydning (MGUS) og smoldering myelomatose, som er tidlige tilstande, hvor der er risiko for, at myelomatose kan udvikle sig senere.^[5] Et andet forsøg er rettet mod voksne med relapseret eller refraktær AL amyloidose.^[6]

Forsøgsfaser og studiedesign

Forsøgene med Linvoseltamab bruger forskellige designs, men de er alle interventionelle studier, hvor deltagerne får en aktiv behandling eller en sammenligningsbehandling.^[1] Der er både enkeltarmede forsøg, hvor man ser på én behandling, og sammenlignende forsøg, hvor Linvoseltamab testes mod standardbehandling eller andre kombinationer.^[1]

I fase 1 undersøger forskerne især sikkerhed, tolerabilitet og dosis. Det betyder, at de ser på, om behandlingen kan gives på en acceptabel måde, og om der opstår bivirkninger, som begrænser dosis.^[2][6][7]

I fase 2 og fase 3 ser forskerne mere på, hvor godt behandlingen virker, for eksempel ved at måle respons, minimal restsygdom og progressionsfri overlevelse.^[3][4][8]

Hvad forskerne måler

Et vigtigt mål i flere forsøg er objektiv responsrate (ORR), som viser, hvor mange patienter der får sygdommen til at krympe eller forsvinde.^{[2][3] Andre mål er fuldstændig respons (CR) og meget god delvis respons (VGPR), som bruges til at beskrive, hvor stor forbedringen er.[4][5][7]}

Flere forsøg måler også minimal restsygdom (MRD), som betyder, at man leder efter meget små rester af sygdom med meget følsomme tests.^{[1][4][8] Et andet vigtigt mål er progressionsfri overlevelse (PFS), som er tiden, før sygdommen bliver værre.[3][8]}

På sikkerhedssiden ser forskerne blandt andet på dose-limiting toxicities (DLTs), treatment-emergent adverse events (TEAEs), adverse events of special interest (AESIs) og alvorlige bivirkninger.^{[2][4][5][7] I et forsøg vurderes også cytokine release syndrome (CRS), som er en immunreaktion, der kan opstå under behandlingen.[2]}

De vigtigste forsøg med Linvoseltamab

NCT06932562 er et fase 3-forsøg hos nydiagnosticerede patienter med myelomatose, som ikke er egnede til transplantation.^[1] Studiet sammenligner en behandlingsstrategi med Daratumumab, Lenalidomide og Dexamethasone efterfulgt af Linvoseltamab med fortsat Daratumumab, Lenalidomide og Dexamethasone.^[1] Det vigtigste mål er andelen, der opnår MRD-negativ komplet respons, samt progressionsfri overlevelse.^[1]

NCT03761108 er et fase 1/2-forsøg hos voksne med relapseret eller refraktær myelomatose.^[2] I fase 1 ser forskerne på sikkerhed, tolerabilitet, DLT’er og farmakokinetik, som beskriver hvordan kroppen håndterer behandlingen.^[2] I fase 2 undersøges antitumoraktivitet, især ORR, og i en delgruppe ses der også på CRS og på patienter, der tidligere har fået mange behandlinger eller CAR-T-behandling.^[2]

NCT05730036 er et fase 3-forsøg, hvor Linvoseltamab sammenlignes med kombinationen elotuzumab, pomalidomid og dexamethason hos patienter med relapseret eller refraktær myelomatose.^[3] Studiet undersøger især progressionsfri overlevelse hos patienter, der tidligere har fået CD38-antistofbehandling.^[3]

NCT05828511 er et fase 2-forsøg hos voksne med nydiagnosticeret myelomatose.^[4] Det omfatter både transplantations-egnede og transplantations-uegnede patienter og ser på sikkerhed, respons og MRD-negativ status efter behandling.^[4]

NCT06292780 er et fase 1-forsøg hos voksne med relapseret eller refraktær AL amyloidose.^[6] Her undersøges sikkerhed, tolerabilitet og anbefalede fase 2-doser, og senere vurderes hæmatologisk komplet respons.^[6]

NCT06140524 er et fase 2-proof-of-concept-forsøg, som betyder, at man tidligt vil se, om behandlingen ser lovende ud.^[5] Det omfatter voksne med højrisiko MGUS eller ikke-højrisiko smoldering myelomatose og undersøger, om Linvoseltamab kan fjerne unormale plasmaceller og give komplet respons.^[5]

2024-519504-27-00 er et fase 3-forsøg hos voksne med relapseret eller refraktær myelomatose.^[8] Her sammenlignes Linvoseltamab alene og Linvoseltamab plus Carfilzomib med standardbehandling, og forskerne måler både MRD-negativ komplet respons og progressionsfri overlevelse.^[8]

2025-522776-93-00 er et fase 1-forsøg hos voksne med relapseret eller refraktær myelomatose.^[7] Her undersøges, om kombinationen af REGN17372 og Linvoseltamab er tålelig, og i den senere del af studiet ser man på VGPR eller bedre samt PR eller bedre.^[7]

Kort forklaring af vigtige begreber

• Transplantations-egnet: En patient, der kan få højdosiskemoterapi og stamcelletransplantation som led i behandlingen.^[4]
• Transplantations-uegnet: En patient, der ikke kan få denne type behandling, ofte fordi kroppen ikke kan tåle den.^[1][4]
• CD38-antistof: En tidligere behandlingstype, som nogle patienter i forsøgene allerede har fået.^[3]
• Triple-refraktær: Betyder, at sygdommen ikke længere reagerer på tre vigtige behandlingstyper: en proteasomhæmmer, et immunmodulerende lægemiddel og et anti-CD38 antistof.^[2]
• CAR-T-behandling: En avanceret cellebehandling, som nogle patienter i forsøgene tidligere har modtaget.^[2]
• Antitumoraktivitet: Hvor godt behandlingen ser ud til at virke mod kræften.^[2][3]
• Farmakokinetik: Hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller behandlingen.^[2]
• Proof-of-concept: Et tidligt studie, der skal vise, om idéen bag behandlingen ser lovende ud.^[5]