Indholdsfortegnelse
- Hvad er human albumin som makroaggregater?
- Kliniske anvendelser og sygdomme
- Behandlingsmetoder og administration
- Aktive forsøg i Danmark
- Sikkerhed og overvågning
Hvad er human albumin som makroaggregater?
Human albumin som makroaggregater er et specialiseret radiofarmaceutisk præparat, der anvendes til diagnostiske undersøgelser af lungefunktionen[1][2]. Stoffet består af humant albumin – et naturligt protein i blodet – der er samlet i større partikler kaldet makroaggregater[3][4]. Disse partikler mærkes med radioaktive isotoper som gallium-68 (68Ga) eller technetium-99m for at muliggøre billeddannelse[1][2][3][4].
Præparatet har flere synonymer, herunder GA 68 og GALLIUM-68, når det mærkes med gallium-68[3][4]. Det markedsføres under navnet Pulmocis og fremstilles som en trousse til præparation af radiofarmaceutika[1][2].
Kliniske anvendelser og sygdomme
Human albumin som makroaggregater anvendes primært til at undersøge lungeperfusion – det vil sige blodgennemstrømningen gennem lungerne[1][2][3][4]. I kliniske forsøg undersøges stoffet ved følgende tilstande:
- Hepatocellulær karcinom (HCC) – en form for leverkræft, hvor stoffet bruges som del af kombinationsbehandling med stråling og immunterapi[1]
- Lungeemboli – blodpropper i lungerne, hvor stoffet hjælper med at vurdere den regionale lungefunktion efter behandling[2]
- Primære og sekundære lungetumorer, hvor funktionel planlægning af strålebehandling kan forbedres[3]
- Pulmonal arteriel hypertension (PAH) – forhøjet blodtryk i lungernes pulsårer[4]
Stoffet anvendes også til at skabe funktionelle kort over den regionale ventilation og perfusion i lungerne, hvilket hjælper læger med at identificere områder med nedsat funktion[2][3][4].
Behandlingsmetoder og administration
Human albumin som makroaggregater gives som en intravenøs injektion direkte i patientens blodåre[1][2][3][4]. Stoffet er tilgængeligt i forskellige former:
- Suspensionsinjektion – anvendes til lungeperfusionsundersøgelser[2]
- Opløsning til injektion – bruges i kombinerede undersøgelser[3][4]
Dosis varierer betydeligt afhængigt af undersøgelsens formål:
- For lungeperfusionsundersøgelser: 185-370 MBq (megabecquerel)[2]
- For funktionel strålebehandlingsplanlægning: op til 400 MBq[3][4]
- For leverkræftbehandling: op til 200 MBq[1]
Behandlingsperioden varierer fra enkeltinjektioner til behandlingsforløb på op til flere uger, afhængigt af det specifikke kliniske forsøg[1][2][3][4].
Aktive forsøg i Danmark
Der pågår i øjeblikket flere vigtige kliniske forsøg i Danmark, der undersøger human albumin som makroaggregater:
HOLMBRAVE-studiet
Dette fase II-studie undersøger kombinationen af 166Holmium selektiv intra-arteriel stråleterapi med immunterapi for patienter med ikke-opererbar hepatocellulær karcinom[1]. Studiet inkluderer patienter over 18 år med BCLC stadium C leverkræft, som ikke kan opereres[1].
EOLE-studiet
Dette studie fokuserer på ventilation/perfusion PET/CT med Galligas og 68Ga-MAA til vurdering af regional lungefunktion efter lungeemboli[2]. Patienter, der har været behandlet med antikoagulantia i 3-8 måneder for akut symptomatisk lungeemboli, kan deltage[2].
PEGASUS 2-studiet
Dette er et randomiseret, kontrolleret fase III-studie, der sammenligner funktionel lungeplanlægning vejledt af lungeperfusion PET/CT med konventionel anatomisk planlægning for stereotaktisk strålebehandling af lungetumorer[3]. Studiet inkluderer patienter over 18 år, der skal behandles med SBRT for primære eller sekundære lungetumorer[3].
SoFAPI-studiet
Dette fase III-studie undersøger 68Ga-FAPI PET/CT-billeddannelse til vurdering af lungearterie- og højre ventrikel-ombygning hos patienter med pulmonal arteriel hypertension[4]. Studiet fokuserer på patienter over 18 år med dokumenteret PAH og planlagt behandling med Sotatercept[4].
Sikkerhed og overvågning
Human albumin som makroaggregates har generelt et godt sikkerhedsprofil, men der er vigtige sikkerhedsovervejelser:
Kontraindikationer
Patienter med følgende tilstande kan ikke deltage i forsøgene:
- Overfølsomhedsreaktioner over for det aktive stof eller dets hjælpestoffer[2]
- Graviditet eller amning[3][4]
- Alvorlig lunge- eller hjertesvigt[1][2]
- Aktive infektioner, der kræver systemisk behandling[1]
Patientovervågning
Under forsøgene overvåges patienterne nøje for:
- Behandlingsrelaterede bivirkninger klassificeret efter NCI-CTCAE version 5.0[1]
- Lungefunktionstests og billeddiagnostik for at vurdere behandlingseffekt[2][3]
- Livskvalitet ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer[3][4]
Særlige forholdsregler
Patienter skal opfylde strenge organdyfunktionskriterier, herunder adequate blod-, lever- og nyrefunktionsparametre[1]. For fertile kvinder kræves negativ graviditetstest og effektiv prævention i mindst 6 måneder efter behandling[1][4].
Patienterne skal også kunne gennemgå både præbehandlings- og behandlingsbiopsier af tumor for at kunne deltage i visse studier[1]. Dette sikrer, at forskerne kan følge behandlingseffekten på molekylært niveau og identificere potentielle biomarkører for behandlingssucces.



