Hct116-A

HCT116-A er en af de aktive stoffer i den eksperimentelle immunbehandling STC-1010, som i øjeblikket undersøges i kliniske forsøg for patienter med fremskreden tyktarmskræft. Dette nye behandlingsprincip baserer sig på stimulerede tumorceller og udgør en lovende tilgang inden for kræftbehandling. Vi gennemgår her, hvad der vides om denne behandling og dens potentiale for patienter med tyktarmskræft.

Indholdsfortegnelse

Hvad er HCT116-A?

HCT116-A er et aktivt stof i den eksperimentelle immunbehandling STC-1010, som udvikles til behandling af fremskreden tyktarmskræft[1]. Dette stof tilhører kategorien celleterapi og består af stimulerede tumorceller, som har til formål at aktivere kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftceller[1].

STC-1010-behandlingen indeholder i alt seks forskellige aktive stoffer, herunder HCT116-A, HCT116-B, HT-29-A, HT-29-B, LOVO-A og LOVO-B[1]. Alle disse stoffer er udviklet som strukturelt diverse substanser inden for celleterapi og produceres af virksomheden Brenus[1].

Behandlingen kaldes også STIMULATED TUMOR CELLS-1010 og gives som en opløsning til injektion, der sprøjtes direkte ind i huden (intradermal administration)[1].

Behandling af tyktarmskræft med HCT116-A

HCT116-A undersøges specifikt til behandling af ikke-opererbar lokalt fremskreden eller metastatisk tyktarmskræft[1]. Dette omfatter patienter med:

  • Ikke-opererbar lokalt fremskreden tyktarmskræft i stadium IIIC (T4b)[1]
  • Metastatisk tyktarmskræft i stadium IV, som ikke kan opereres[1]
  • Histologisk bekræftet adenokarcinom i tyktarm eller endetarm[1]

Behandlingen kombineres med standardbehandling i form af kemoterapi. Det primære formål er at øge immunsystemets evne til at genkende og bekæmpe kræftcellerne, samtidig med at den konventionelle kemoterapi arbejder[1].

Hvilke patienter kan få behandlingen?

Det kliniske forsøg med HCT116-A omfatter forskellige grupper af patienter afhængigt af deres kræfts genetiske egenskaber og tidligere behandlingshistorie[1].

Patienter med MSS-tumorer

Den første gruppe består af patienter med MSS (mikrosatellit stabile) tumorer, som er BRAF vildtype[1]. Disse patienter:

  • Har ikke tidligere fået behandling for deres fremskredn sygdom[1]
  • Er egnede til førstelinjebehandling med mFOLFOX6 og bevacizumab[1]
  • Skal have påvist MHC/HLA klasse I positive tumorer[1]

Patienter med MSI-H tumorer

Den anden gruppe omfatter patienter med MSI-H (mikrosatellit instabilitet-høj) tumorer[1]. Disse patienter:

  • Har tidligere fået immunbehandling i mindst 4 måneder[1]
  • Har oplevet sygdomsforværring trods immunbehandling[1]
  • Kan have Lynch syndrom[1]
  • Skal have BRAF vildtype tumorer[1]

Behandlingsforløb og administration

HCT116-A gives som en del af et struktureret behandlingsprogram, der kombinerer immunbehandling med standard kemoterapi[1].

Induktionsbehandling

Behandlingen starter med en induktionsperiode, hvor patienter får[1]:

  • mFOLFOX6 kemoterapi (folininsyre, fluorouracil og oxaliplatin)[1]
  • Bevacizumab (målrettet behandling)[1]
  • STC-1010 med HCT116-A (immunbehandling)[1]

Induktionsbehandlingen gives i maksimalt 8 cyklusser[1].

Vedligeholdelsesbehandling

Efter induktionsperioden fortsætter patienter med vedligeholdelsesbehandling, som består af[1]:

  • 5-fluorouracil/leucovorin (5-FU/LV) eller capecitabin[1]
  • Bevacizumab[1]
  • Fortsat STC-1010 behandling med HCT116-A[1]

Kliniske forsøg og forsøgsfaser

Det kliniske forsøg med HCT116-A kaldes BreAK CRC trial og består af to hovedfaser[1].

Fase I: Dosiseskalering

I fase I undersøges den optimale dosis af HCT116-A gennem en klassisk 3+3 design med tre forudbestemte dosisniveauer[1]. Formålet er at:

  • Karakterisere behandlingens sikkerhedsprofil[1]
  • Bestemme den anbefalede fase II dosis (RP2D)[1]
  • Fastlægge den maksimalt tolererede dosis (MTD)[1]

Fase IIA: Kohortudvidelse

Fase IIA omfatter to separate patientgrupper[1]:

Arm 2A-1 (MSS-patienter)

Denne gruppe omfatter 52 patienter med MSS-tumorer, hvor data fra 15 patienter fra fase I kombineres med nye patienter[1].

Arm 2A-2 (MSI-H patienter)

Denne gruppe omfatter 20 patienter med MSI-H tumorer, som tidligere har fået immunbehandling[1].

Sikkerhed og bivirkninger

Overvågning af sikkerhed er et primært fokus i det kliniske forsøg med HCT116-A[1]. Forskerne følger nøje:

  • Behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs)[1]
  • Alvorlige bivirkninger (SAEs)[1]
  • Dosisbegrænsende toksiciteter (DLT)[1]
  • Bivirkninger, der fører til behandlingsstop[1]
  • Klinisk betydningsfulde ændringer i blodprøver, vitale tegn og EKG[1]

Alle bivirkninger klassificeres efter Common Terminology Criteria for Adverse Events (CTCAE Version 5)[1].

Måling af behandlingens effektivitet

I fase IIA måles behandlingens effektivitet gennem progressionsfri overlevelse (PFS) ved 12 måneder[1]. Dette defineres som andelen af patienter, der er i live og uden sygdomsforværring efter 12 måneder fra behandlingsstart[1].

Effektiviteten vurderes ved hjælp af RECIST 1.1 kriterierne, som måler ændringer i tumorstørrelse og kategoriserer patienternes respons som[1]:

  • Komplet respons (CR) – tumoren forsvinder helt
  • Partiel respons (PR) – tumoren skrumper betydeligt
  • Stabil sygdom (SD) – tumoren hverken vokser eller skrumper væsentligt

Patienter skal have målbar sygdom ved forsøgsstart for at kunne deltage[1].

Krav til deltagelse i forsøg

For at deltage i det kliniske forsøg med HCT116-A skal patienter opfylde specifikke kriterier[1].

Generelle krav

  • Alder mellem 18-75 år[1]
  • Forventet levetid over 3 måneder[1]
  • ECOG performance status ≤ 1 (patienter over 70 år skal have status 0)[1]
  • Frivilligt informeret samtykke[1]

Laboratoriekrav

Patienter skal have acceptable blodprøveresultater[1]:

  • Lymfocyttal > 1.000/mm³[1]
  • Neutrofiltal ≥ 1.500/μL[1]
  • Hæmoglobin > 9 g/dL[1]
  • Trombocyttal ≥ 100.000/μL[1]
  • Normale lever- og nyrefunktionstest[1]

Prævention og reproduktive krav

På grund af behandlingens potentielle risici gælder særlige krav[1]:

  • Kvinder i den fødedygtige alder skal have negativ graviditetstest[1]
  • Både mænd og kvinder skal bruge sikker prævention under behandling og i 12 måneder efter[1]
  • Kvinder må ikke amme eller donere æg[1]
  • Mænd må ikke donere sæd[1]

Udelukkelsesgrunde

Patienter kan ikke deltage, hvis de har[1]:

  • Aktive autoimmune sygdomme som gigtsygdomme eller Crohns sygdom[1]
  • Tilstande, der kræver immunsuppressive medicin[1]
  • Større operation inden for 4 uger før behandlingsstart[1]
  • Strålebehandling inden for 4 uger (eller 2 uger ved palliativ behandling)[1]
  • Aktive, ukontrollerede infektioner[1]
  • Betydelige hjertesygdomme eller hjertesvigt[1]
  • HIV, hepatitis B eller hepatitis C infektion[1]
  • Anden kræftsygdom inden for de seneste 2 år[1]
AspektDetaljer
LægemiddelHCT116-A som del af STC-1010 immunbehandling
BehandlingstypeEksperimentel celleterapi med stimulerede tumorceller
SygdomFremskreden, ikke-opererbar tyktarmskræft
PatientgrupperNybehandlede MSS-patienter og MSI-H patienter efter immunbehandling
AdministrationsformIntradermal injektion (ind i huden)
KombinationMed standard kemoterapi (mFOLFOX6 + bevacizumab)
ForsøgsfaserFase I (dosisfinding) og Fase IIA (effektivitetsvurdering)
Primære målSikkerhed og 12-måneders progressionsfri overlevelse
Aldersgruppe18-75 år
ForsøgsstatusIgangværende klinisk forsøg

Igangværende kliniske forsøg for Hct116-A

  • Test af ny immunbehandling (STC-1010) til patienter med fremskreden tyktarmskræft der ikke kan opereres

    Rekrutterer

    1 1 1
    Belgien Frankrig

Ordliste

  • HCT116-A: Et aktivt stof i den eksperimentelle immunbehandling STC-1010, som består af stimulerede kræftceller og bruges til at aktivere kroppens immunforsvar mod tyktarmskræft
  • STC-1010: En eksperimentel immunbehandling, der indeholder seks forskellige aktive stoffer, herunder HCT116-A, og gives som celleterapibehandling mod tyktarmskræft
  • MSS (Mikrosatellit stabil): En genetisk egenskab ved kræftceller, hvor DNA-reparationsmekanismerne fungerer normalt. Disse tumorer reagerer typisk mindre godt på immunbehandling
  • MSI-H (Mikrosatellit instabilitet-høj): En genetisk egenskab ved kræftceller, hvor DNA-reparationsmekanismerne er defekte. Disse tumorer reagerer normalt bedre på immunbehandling
  • BRAF vildtype: Kræftceller uden mutation i BRAF-genet, hvilket påvirker, hvordan tumoren reagerer på forskellige behandlinger
  • mFOLFOX6: En standard kemoterapibehandling til tyktarmskræft, som består af flere lægemidler: folininsyre, fluorouracil og oxaliplatin
  • Bevacizumab: Et målrettet kræftlægemiddel, der blokerer dannelsen af nye blodkar til tumoren og dermed begrænser dens vækst
  • Intradermal: Indsprøjtning direkte i huden, som er den måde HCT116-A gives til patienter
  • RECIST 1.1: Et standardiseret system til at måle, hvordan kræfttumorer reagerer på behandling ved at vurdere ændringer i tumorstørrelse
  • DLT (Dosisbegrænsende toksicitet): Alvorlige bivirkninger, der opstår ved en bestemt dosis af et lægemiddel og som forhindrer yderligere dosisøgning

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-immunbehandling-stc-1010-til-patienter-med-fremskreden-tyktarmskraeft-der-ikke-kan-opereres/