Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Glepaglutide

Glepaglutide er et nyt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg som behandling for kort tarm-syndrom. Dette lægemiddel, også kendt som ZP1848, er en analog af glucagon-lignende peptid-2 (GLP-2), der gives som ugentlige injektioner under huden. Flere omfattende fase 3-studier undersøger lægemidlets sikkerhed og effektivitet hos patienter med kort tarm-syndrom, som er en sjælden tilstand hvor patienter har fået fjernet store dele af tyndtarmen og derfor har brug for parenteral støtte (intravenøs ernæring).

Indholdsfortegnelse

Hvad er glepaglutide?

Glepaglutide (også kendt som ZP1848) er et syntetisk lægemiddel der tilhører gruppen af GLP-2 analoger[1][2]. Lægemidlet er udviklet som en analog af det naturlige hormon glucagon-lignende peptid-2 (GLP-2), som spiller en vigtig rolle i reguleringen af tarmens funktion[3].

Glepaglutide virker ved at stimulere tarmvækst og forbedre tarmens evne til at absorbere næringsstoffer og væske[4]. Lægemidlet leveres som en injektionsopløsning i en koncentration på 20,0 mg/mL og administreres ved hjælp af en engangsinjektor (autoinjector)[5][1].

Kort tarm-syndrom og behandlingsbehov

Kort tarm-syndrom (SBS) er en sjælden tilstand der opstår når en person har fået fjernet store dele af tyndtarmen[6][7]. For at være diagnosticeret med SBS skal patienten have en tyndtarm med en estimeret længde på mindre end 200 cm (79 tommer) i kontinuitet[8].

Patienter med SBS har ofte behov for parenteral støtte (PS), som er intravenøs ernæring der leverer næringsstoffer, væske og elektrolytter direkte i blodbanen[7]. I de kliniske forsøg skal patienter have et stabilt PS-behov på mindst 3 dage om ugen for at kunne deltage[8].

Kort tarm-syndrom med tarmsvigt (SBS-IF) er den mest alvorlige form, hvor patienterne er afhængige af parenteral støtte for at overleve på grund af deres begrænsede evne til at optage tilstrækkelig næring gennem tarmen[9][10].

Kliniske forsøg med glepaglutide

Der gennemføres flere omfattende fase 3-forsøg med glepaglutide for at vurdere lægemidlets sikkerhed og effektivitet[6][7][9][10]. Disse forsøg omfatter:

  • EASE SBS-serien: Randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede studier der undersøger glepaglutides effekt sammenlignet med placebo[6][9]
  • Forlængelsesstudier: Langvarige sikkerhedsstudier der følger patienter i op til 104 uger (2 år) for at vurdere langtidseffekter[1][11][14]
  • Specialiserede studier: Undersøgelser af tarmabsorption, farmakokinetik og immunogenicitet[2][4][5]

Forsøgene er designet som multiceststudier, hvilket betyder at de gennemføres på flere hospitaler og klinikker samtidigt for at sikre repræsentative resultater[6][7].

Virkning og målepunkter

Primære effektmål

Det vigtigste mål i glepaglutide-forsøgene er at måle ændringen i ugentlig parenteral støtte (PS) volumen fra baseline til uge 24[6][9][10]. Dette måler hvor meget patienter kan reducere deres behov for intravenøs ernæring.

Sekundære effektmål

Forsøgene måler også flere andre vigtige parametre:

  • Klinisk respons: Defineret som mindst 20% reduktion i ugentlig PS-volumen[6][9]
  • Reduktion i PS-dage: Mindst 1 dag mindre om ugen på parenteral støtte[6][9]
  • Fuldstændig fritagelse: 100% reduktion i PS-volumen (afvænning)[6][9]
  • Tarmabsorption: Forbedringer i absorption af væske, energi, kulhydrater, lipider, proteiner og elektrolytter som natrium, kalium og calcium[2]

Metaboliske balancestudier

Nogle forsøg inkluderer detaljerede 48-timers metaboliske balancestudier[2]. I disse studier:

  • Måles alt indtag af mad og væske gennem duplikatmåltider
  • Indsamles alt output (stomi, diarré, urinproduktion)
  • Analyseres tarmens evne til at absorbere makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer
  • Vurderes energiabsorption ved hjælp af bombkalorimetri

Sikkerhedsovervågning

Sikkerhed er et primært fokuspunkt i alle glepaglutide-forsøg[1][7][11]. Forskerne overvåger nøje:

Bivirkninger

  • Behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs): Alle bivirkninger der opstår eller forværres efter påbegyndelse af behandling[1][10]
  • Alvorlige bivirkninger (SAEs): Bivirkninger der kræver hospitalisering eller er livstruende[1][7]
  • Bivirkninger af særlig interesse (AESIs): Specifikke bivirkninger relateret til lægemidlets virkningsmekanisme[1][7]

Vitale tegn og laboratorieprøver

Forsøgene måler systematisk ændringer i:

  • Vitale tegn: Kropsteperatur, hjerterytme og blodtryk[1][6]
  • Hjertefunktion: 12-aflednings EKG for at overvåge hjerterytme og -funktion[1][6][7]
  • Blodprøver: Hæmatologi (hæmoglobin, hæmatokrit, hvide blodlegemer, blodplader) og biokemi (elektrolytter, lever- og nyrefunktion)[1]
  • Urinprøver: Protein, glukose, blod, pH og elektrolytter[1]

Immunogenicitet

Forskerne undersøger også kroppens immunreaktion på glepaglutide:

  • Anti-glepaglutide antistoffer: Antistoffer der specifikt retter sig mod glepaglutide[1][2]
  • Krydsreaktivitet: Antistoffer der også reagerer med naturligt GLP-2[1][2]
  • Neutraliserende antistoffer: Antistoffer der kan blokere lægemidlets virkning[1][2]

Behandlingsformer og dosering

Standard dosering

I de fleste fase 3-forsøg er standarddoseringen 10 mg glepaglutide to gange ugentligt som subkutan injektion[6][7][9]. Nogle studier undersøger også 10 mg én gang ugentligt kombineret med placebo[6][7].

Administration

Glepaglutide leveres i en engangsinjektor (autoinjector) som patienter kan bruge hjemme[1][2][5][1]. Dette gør behandlingen mere praktisk og giver patienter større fleksibilitet.

Behandlingsvarighed

Behandlingsperioderne varierer afhængigt af forsøgsdesignet:

  • Akutte studier: 24 uger initial behandling[6][9]
  • Langvarige studier: Op til 104 uger (2 år) for langtidssikkerhed[1][11][14]
  • Farmakokinetiske studier: Enkeltdoser eller kortere behandlingsperioder for at studere lægemidlets optagelse og nedbrydning[3][4][5]

Specialiserede populationer

Nogle forsøg undersøger glepaglutide hos specielle patientgrupper:

  • Nedsat nyrefunktion: Studier hos patienter med varierende grader af nyreskade for at vurdere om doseringen skal justeres[4]
  • Raske frivillige: Grundlæggende farmakokinetiske studier for at forstå lægemidlets opførsel i kroppen[3][5]

De kliniske forsøg med glepaglutide repræsenterer en omfattende og systematisk tilgang til udvikling af en potentielt ny behandling for patienter med kort tarm-syndrom. Resultaterne fra disse studier vil afgøre om glepaglutide kan blive en vigtig behandlingsmulighed for denne patientgruppe.

Emne Detaljer
Lægemiddel Glepaglutide (ZP1848) – GLP-2 analog
Sygdom Kort tarm-syndrom (SBS) med tarmsvigt
Dosering 10 mg to gange ugentligt som subkutan injektion
Behandlingsvarighed 24 uger til 104 uger (2 år)
Primært formål Reduktion i ugentlig parenteral støtte
Forsøgstype Fase 3 randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede studier
Målepunkter Sikkerhed, bivirkninger, tarmabsorption, væske- og næringsstofoptag
Administration Autoinjector til hjemmebrug

FAQ

  • Hvad er glepaglutide og hvordan virker det? Glepaglutide (ZP1848) er en syntetisk analog af glucagon-lignende peptid-2 (GLP-2). Det virker ved at stimulere tarmvækst og forbedre tarmens evne til at absorbere næringsstoffer og væske. Lægemidlet gives som ugentlige injektioner under huden ved hjælp af en autoinjector.
  • Hvilken sygdom behandler glepaglutide i de kliniske forsøg? Glepaglutide undersøges som behandling for kort tarm-syndrom (SBS), især hos patienter med tarmsvigt (SBS-IF). Kort tarm-syndrom opstår når en person har fået fjernet store dele af tyndtarmen og har mindre end 200 cm tarm tilbage, hvilket gør det svært at optage tilstrækkelig næring og væske.
  • Hvor længe varer behandlingen med glepaglutide i forsøgene? Behandlingsperioderne varierer fra 24 uger til 104 uger (2 år) afhængigt af forsøget. De fleste fase 3-forsøg har en initial behandlingsperiode på 24 uger, efterfulgt af langvarige sikkerhedsundersøgelser på op til 2 år for at vurdere langtidseffekter.
  • Hvad måles for at vurdere om glepaglutide virker? Det primære mål er reduktion i ugentlig parenteral støtte (intravenøs ernæring). Forskerne måler hvor meget patienter kan reducere deres behov for intravenøs næring, samt forbedringer i tarmens evne til at absorbere næringsstoffer, væske og elektrolytter som natrium, kalium og calcium.
  • Hvilke bivirkninger overvåges i glepaglutide-forsøgene? Forsøgene overvåger nøje alle bivirkninger, herunder alvorlige bivirkninger og særlige bivirkninger af interesse. De følger også ændringer i vitale tegn, blodprøver, urinprøver, hjerterytme (EKG) og udviklingen af antistoffer mod lægemidlet for at sikre patienternes sikkerhed.

Igangværende kliniske forsøg for Glepaglutide

  • Undersøgelse af glepaglutid til behandling af korttarmssyndrom med tarmsvigt hos voksne og børn der har brug for ernæringsstøtte

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Tjekkiet Danmark Finland Frankrig +8

  • Undersøgelse af langtidssikkerhed og effekt af glepaglutid hos voksne patienter med korttarmssyndrom som tidligere har været i behandling

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Tyskland Polen

  • Langtidsbehandling med glepaglutid hos voksne med kort tarm syndrom – sikkerhed og virkning

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Danmark Frankrig Tyskland Holland Polen

  • Langtidsundersøgelse af lægemidlet glepaglutide til behandling af kort tarm syndrom

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Tyskland Holland Polen

Ordliste

  • Glepaglutide: Et syntetisk lægemiddel (også kaldet ZP1848) som er en analog af glucagon-lignende peptid-2 (GLP-2). Det stimulerer tarmvækst og forbedrer tarmens evne til at optage næringsstoffer.
  • Kort tarm-syndrom (SBS): En tilstand hvor en person har fået fjernet store dele af tyndtarmen (mindre end 200 cm tilbage) og derfor har svært ved at optage tilstrækkelig næring og væske gennem tarmen.
  • Parenteral støtte (PS): Intravenøs ernæring der gives direkte i blodbanen for at levere næringsstoffer, væske og elektrolytter til patienter som ikke kan få tilstrækkelig næring gennem tarmen.
  • Autoinjector: En engangssprøjte der er designet til at give lægemidlet selv hjemmefra ved subkutan (under huden) injektion.
  • GLP-2 analog: Et syntetisk fremstillet stof der ligner det naturlige hormon GLP-2, som stimulerer tarmvækst og forbedrer tarmens funktion.
  • Metabolisk balancestudie: En detaljeret undersøgelse over 48 timer hvor alt indtag af mad og væske samt alt output (stomi, diarré, urin) måles for at vurdere tarmens evne til at absorbere næringsstoffer.
  • Klinisk respons: En reduktion på mindst 20% i ugentlig parenteral støtte, som anses for at være en klinisk meningsfuld forbedring.
  • Antistoffer: Immunforsvarets proteiner der kan dannes mod lægemidlet og potentielt påvirke dets virkning.
  • Bivirkninger af særlig interesse (AESI): Specifikke bivirkninger som forskerne er særligt opmærksomme på baseret på lægemidlets virkningsmekanisme.
  • Farmakokinetik (PK): Studiet af hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/langtidsbehandling-med-glepaglutid-hos-voksne-med-kort-tarm-syndrom-sikkerhed-og-virkning/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04991311
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03279302
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04178447
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04318743
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03690206
  7. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/langtidsundersogelse-af-laegemidlet-glepaglutide-til-behandling-af-kort-tarm-syndrom/
  8. https://euclinicaltrials.eu/search-for-clinical-trials/?lang=en&ctrId=2024-512486-14-00
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07197944
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07228403
  11. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-langtidssikkerhed-og-effekt-af-glepaglutid-hos-voksne-patienter-med-korttarmssyndrom-som-tidligere-har-vaeret-i-behandling/