Domperidone

Domperidon er et lægemiddel, der bruges til at behandle forskellige fordøjelsesproblemer og andre sundhedstilstande. I kliniske forsøg undersøges domperidon som behandling for mange forskellige sygdomme, herunder gastroparese (forsinket mavetømning), gastroøsofageal reflukssygdom (GERD), og som hjælp til at øge mælkeproduktionen hos ammende mødre. Lægemidlet virker ved at blokere dopaminreceptorer og derved forbedre mave-tarm-funktionen. Denne artikel giver et overblik over, hvordan domperidon undersøges i kliniske studier og hvilke sygdomme, det kan hjælpe med at behandle.

Indholdsfortegnelse

Hvad er domperidon og hvordan virker det?

Domperidon er et lægemiddel, der tilhører gruppen af dopaminreceptor-antagonister[1]. Det virker ved at blokere dopamin-2 receptorer, hvilket forbedrer bevægelsen gennem fordøjelsessystemet og har en prokinetisk effekt[1]. Lægemidlet påvirker både maven og den øvre del af tyndtarmen, hvilket hjælper med at accelerere mavetømningen[1].

En vigtig egenskab ved domperidon er, at det ikke forårsager neurologiske bivirkninger som andre dopaminblokerende lægemidler, da det ikke krydser blod-hjerne-barrieren i betydelig grad[1]. Dette gør det særligt velegnet til behandling af fordøjelsesproblemer, hvor andre lægemidler måske ikke er veltolererede.

Domperidon påvirker også hormonet prolaktin ved at øge dets frigivelse fra hypofysen[4][5]. Dette gør lægemidlet nyttigt til at øge mælkeproduktionen hos ammende mødre, der har problemer med utilstrækkelig mælkedannelse.

Behandling af gastroparese

Gastroparese er en tilstand karakteriseret ved forsinket mavetømning uden mekanisk obstruktion af maven[1][12]. Denne tilstand forårsager ubehagelige symptomer som kvalme, opkastning, tidlig mæthed og mavesmerter.

I kliniske forsøg undersøges domperidon som behandling for patienter med gastroparese, der ikke har responderet på standardbehandling[1][12][14]. Behandlingen starter typisk med 10 mg oral domperidon fire gange dagligt, men dosen kan øges til 20 mg eller 30 mg fire gange dagligt afhængig af patientens respons[1].

Studier viser, at domperidon kan forbedre symptomer betydeligt hos patienter med refraktær gastroparese[11][16]. Den primære måling af behandlingseffekt er ofte Gastroparesis Cardinal Symptom Index (GCSI), som evaluerer sværhedsgraden af gastroparese-relaterede symptomer[16].

For særlige patientgrupper som kræftpatienter med gastroparese tilbydes domperidon gennem udvidede adgangsprogrammer, når standardbehandling har svigtet[13]. Behandlingen følges nøje med regelmæssige EKG-målinger for at overvåge hjertets funktion.

Domperidon ved gastroøsofageal reflukssygdom

Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) er en tilstand, hvor mavesyre løber tilbage til spiserøret og forårsager symptomer som halsbrænde og sure opstød[15][26]. Domperidon undersøges både som enkeltbehandling og i kombination med andre lægemidler til behandling af GERD.

Kliniske studier viser, at kombinationen af lansoprazol og domperidon kan være mere effektiv end lansoprazol alene til at kontrollere GERD-symptomer[26][30]. Kombinationsbehandlingen forbedrer både symptomkontrol og livskvalitet hos patienter med mild til moderat GERD[30].

Et studie undersøgte patienter med systemisk sklerose, der havde GERD, som ikke responderede på omeprazol-behandling[31]. I dette studie sammenlignede forskerne effekten af omeprazol plus domperidon med omeprazol plus alginsyre, og fandt at begge kombinationer kunne forbedre symptomerne hos disse svært behandlelige patienter.

Støtte til ammende mødre

Domperidon anvendes ofte til at hjælpe mødre, der har problemer med utilstrækkelig mælkeproduktion[4][20]. Lægemidlet øger frigivelsen af prolaktin, som er det hormon, der stimulerer mælkeproduktion.

Et større studie med mødre til for tidligt fødte børn viste, at domperidon kunne øge mælkevolumenet betydeligt[4]. Mødre, der tog domperidon 10 mg tre gange dagligt i 28 dage, havde en større stigning i mælkeproduktion sammenlignet med dem, der fik placebo.

For mødre med nyfødte på neonatalafdelingen undersøges domperidon som en måde at sikre tilstrækkelig mælkeforsyning til deres spædbørn[20]. Behandlingen starter typisk 15 dage efter fødslen og fortsætter i en uge med nøje overvågning af både mors og barnets velbefindende.

Sikkerhedsstudier viser, at domperidon udskilles i modermælk i meget små mængder, hvilket gør det relativt sikkert for det ammende barn[23]. Dog undersøger forskere stadig de langsigtede virkninger på både mor og barn.

Behandling af neurologiske tilstande

Domperidon undersøges også til behandling af flere neurologiske tilstande, særligt sclerose multiplex (MS) og Parkinsons sygdom.

Sclerose multiplex

I studier af patienter med relapserende-remitterende multipel sklerose (RRMS) undersøges domperidon som en potentiel behandling til at fremme myelinreparation[2]. Teoretisk set kan domperidons evne til at øge prolaktin-niveauer bidrage til reparation af beskadiget myelin i centralnervesystemet.

Et pilotforsøg med 24 RRMS-patienter undersøgte, om domperidon 10 mg tre gange dagligt kunne forbedre reparationen af nye læsioner i hjernen[2]. Studiet brugte avancerede MR-skanningstekniker til at måle myelinreparation over 16 og 32 uger.

For patienter med sekundær progressiv multipel sklerose (SPMS) undersøges domperidon som en måde at bremse sygdomsprogression[5]. I disse studier er det primære mål at evaluere, om domperidon kan forhindre forværring af gangfunktionen målt med Timed 25-Foot Walk (T25FW)-testen.

Parkinsons sygdom

Hos patienter med Parkinsons sygdom kan domperidon bruges til at behandle flere komplikationer[9][25]. En vigtig anvendelse er behandling af perifert ødem forårsaget af dopamin-agonister som pramipexol og ropinirol[25].

Et crossover-studie undersøgte 20 mg domperidon tre gange dagligt til behandling af benhævelse hos Parkinson-patienter[25]. Studiet målte objektivt hævelsen ved hjælp af vandforskydning og fandt signifikante forbedringer.

Derudover bruges domperidon til at behandle fordøjelsesproblemer hos Parkinson-patienter, da sygdommen ofte påvirker mave-tarm-funktionen[9]. Et studie sammenlignede domperidon med DA-9701 (et planteekstrakt) og fandt lignende effektivitet til behandling af gastroparese hos disse patienter[25].

Brug hos børn og unge

Domperidon undersøges også hos børn til behandling af forskellige tilstande, herunder akut gastroenteritis og fødeintolerans hos for tidligt fødte.

Akut gastroenteritis

Et stort multicenter-studie sammenlignede domperidon med ondansetron til behandling af opkastning hos børn med akut gastroenteritis[22]. Studiet inkluderede børn, der ikke kunne tolerere oral væsketilførsel på grund af vedvarende opkastning.

Behandlingen består af domperidon-sirup 0,5 mg/kg kropsvægt som en enkelt dosis, sammenlignet med ondansetron 0,15 mg/kg[22]. Det primære mål var at reducere behovet for intravenøs væskebehandling eller næsesonde-ernæring.

For tidligt fødte børn

Hos for tidligt fødte børn undersøges forskellige doser af domperidon til behandling af fødeintolerans[28]. Studiet sammenligner doser på 0,2 mg/kg, 0,4 mg/kg og 0,6 mg/kg tre gange dagligt i 7 dage.

Effektiviteten måles ved at evaluere, hvor meget mad der bliver i maven efter 30 minutter ved at give glucose og måle den resterende mængde[28]. Dette hjælper med at bestemme den optimale dosis til disse sårbare patienter.

For ældre for tidligt fødte børn (12-21 år) med refraktær gastroparese eller GERD tilbydes domperidon gennem compassionate use-programmer[7]. Doseringen beregnes ud fra barnets vægt og tages fire gange dagligt.

Sikkerhed og bivirkninger

Selvom domperidon generelt er veltolereret, er der vigtige sikkerhedsovervejelser, særligt vedrørende hjertets funktion[3][9].

Hjertesikkerhed

Den mest betydningsfulde sikkerhedsbekymring ved domperidon er risikoen for QT-forlængelse og alvorlige hjerterytmeforstyrrelser[3][27]. Flere store populationsbaserede studier har undersøgt sammenhængen mellem domperidon-brug og risikoen for ventrikulær takykardi og pludselig hjertedød.

Et studie af postpartum kvinder fandt en øget risiko for alvorlige hjertehændelser ved brug af domperidon, særligt hos kvinder med underliggende hjertesygdom[3]. Risikoen var højest i de første dage efter behandlingsstart og ved højere doser.

Hos Parkinson-patienter viste et studie ligeledes en øget risiko for ventrikulære arytmier og pludselig hjertedød, især ved daglige doser over 30 mg[9]. Dette førte til anbefalinger om at bruge den lavest mulige effektive dosis.

Overvågning og forsigtighedsregler

På grund af disse risici kræver behandling med domperidon nøje overvågning[27]. Patienter skal have taget et EKG før behandlingsstart for at måle QT-intervallets længde. Regelmæssig EKG-kontrol anbefales under behandlingen, særligt hvis dosen øges.

Hos ældre patienter med kronisk nyresygdom er der særlig fokus på dosisreduktion, da domperidon udskilles delvist gennem nyrerne[10]. Et studie undersøger, om doser på 30 mg/dag eller derover øger risikoen for bivirkninger hos disse sårbare patienter.

Hos børn og spædbørn

Sikkerhed hos børn undersøges særskilt, da deres hjertesystem kan reagere anderledes end voksnes[24]. Et studie af for tidligt fødte spædbørn overvågede QT-intervallet dagligt i de første syv behandlingsdage for at identificere eventuelle forandringer.

Dosering og administration

Doseringen af domperidon varierer betydeligt afhængig af patientens tilstand, alder og vægt[1][4].

Voksne patienter

For voksne med gastroparese starter behandlingen typisk med 10 mg fire gange dagligt, taget før måltider og ved sengetid[1][8]. Dosis kan øges til 20 mg fire gange dagligt eller i svære tilfælde til 30 mg fire gange dagligt, afhængig af patientens respons og tolerance.

Hos ammende mødre bruges ofte 10 mg tre gange dagligt[4][20]. Behandlingsperioden er typisk 7-28 dage, afhængig af hvor hurtigt mælkeproduktionen forbedres.

For patienter med GERD i kombination med andre lægemidler varierer doseringen. Når domperidon kombineres med protonpumpehæmmere som lansoprazol, bruges typisk 30 mg domperidon dagligt[26].

Børn og unge

Hos børn beregnes doseringen typisk ud fra kropsvægt[28][32]. For behandling af akut gastroenteritis bruges 0,25-0,5 mg/kg tre gange dagligt[32].

Hos for tidligt fødte spædbørn er dosisområdet 0,2-0,6 mg/kg tre gange dagligt[28]. Den optimale dosis bestemmes ved at måle, hvor effektivt lægemidlet forbedrer fødetolerancen uden at forårsage bivirkninger.

Særlige patientgrupper

Patienter med nyresygdom kræver dosisreduktion, da domperidon delvist udskilles gennem nyrerne[10]. For patienter med alvorlig nyresvigt anbefales en startdosis på 10 mg to gange dagligt med maksimalt 20 mg to gange dagligt.

Hos ældre patienter anbefales ligeledes lavere doser på grund af øget risiko for bivirkninger og langsommere udskillelse af lægemidlet[10].

EmneBeskrivelse
LægemiddelDomperidon – et dopaminreceptor-antagonist
Primære anvendelserGastroparese, GERD, kvalme, opkastning, øget mælkeproduktion
Typisk dosis10-30 mg, 3-4 gange dagligt
VirkningsmekanismeBlokerer dopaminreceptorer, øger mavetømning, stimulerer prolaktin
PatientgrupperPatienter med fordøjelsesproblemer, ammende mødre, neurologiske patienter
SikkerhedsovervejelserOvervågning af hjertefunktion, særligt QT-interval
StudiedesignRandomiserede, kontrollerede forsøg med placebo-sammenligning
BehandlingsvarighedFra 7 dage til flere måneder afhængig af tilstand

Igangværende kliniske forsøg for Domperidone

  • Undersøgelse af apomorphin og rifaximin til behandling af Parkinsons sygdom hos patienter med nedsat effekt af levodopa

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland
  • Undersøgelse af lægemidlet domperidon til behandling af langsom tømning af maven hos personer med type 1-diabetes

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig

Ordliste

  • Domperidon: Et lægemiddel der blokerer dopaminreceptorer og forbedrer fordøjelsessystemets bevægelser
  • Gastroparese: En tilstand hvor maven tømmes langsomt eller ikke fungerer normalt
  • GERD: Gastroøsofageal reflukssygdom – mavesyre løber tilbage til spiserøret og forårsager halsbrænde
  • Dopaminreceptor: Særlige områder på celler der reagerer på det kemiske stof dopamin
  • Prolaktin: Et hormon der stimulerer mælkeproduktionen hos ammende mødre
  • Prokinetisk middel: Lægemidler der øger bevægelsen gennem fordøjelsessystemet
  • QT-interval: En måling på EKG der viser hjertets elektriske aktivitet – kan forlænges ved visse lægemidler
  • Placebo: En inaktiv behandling der bruges som sammenligning i kliniske forsøg
  • Mavetømning: Den proces hvor maden bevæger sig fra maven til tyndtarmen
  • Klinisk forsøg: Videnskabelige undersøgelser der tester nye behandlinger på patienter

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00777439
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02493049
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04024865
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01512225
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02308137
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01378884
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04699591
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01844622
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02500108
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07098078
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00761254
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01711918
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02494687
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02567175
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00552422
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00760461
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02227927
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03810287
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03128398
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03221855
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03022201
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01257672
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00308334
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00238056
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00305331
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02958046
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02816853
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02980250
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01710462
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02140073
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01878526
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02699385