Indholdsfortegnelse
- Oversigt over studierne
- Hvem studierne er lavet til
- Studiefaser og hvad de betyder
- Hvilke mål og endepunkter der måles
- De enkelte ATUMELNANT-studier
- Vigtige begreber i studierne
Oversigt over studierne
De registrerede kliniske studier undersøger ATUMELNANT hos personer med medfødt binyrebarkhyperplasi, også kaldet congenital adrenal hyperplasia (CAH).[1][2][3]
Der er tre autoriserede, interventionelle studier, og de er placeret i fase 2, fase 3 og fase 4.[1][2][3] Studierne omfatter både voksne og pædiatriske deltagere, altså børn og unge.[2][3]
Det overordnede formål er at vurdere sikkerhed, tolerabilitet og effekt, især om behandlingen kan hjælpe med at kontrollere androgener og reducere behovet for glukokortikoider.[1][2][3]
Hvem studierne er lavet til
Ét studie er lavet til deltagere med congenital adrenal hyperplasia uden yderligere beskrivelse i titlen, mens de andre to studier specifikt er lavet til personer med klassisk medfødt binyrebarkhyperplasi.[1][2][3]
Et af studierne er målrettet pædiatriske deltagere, hvilket betyder børn og unge.[2] Et andet studie er målrettet voksne med sygdommen.[3]
Studierne er derfor ikke kun lavet til én aldersgruppe, men til forskellige patientgrupper med samme grundsygdom.[2][3]
Studiefaser og hvad de betyder
Fase 2 er et trin, hvor forskerne især ser på tidlige tegn på effekt og fortsat vurderer sikkerhed.[1]
Fase 3 er et større trin, hvor man undersøger, om behandlingen virker i en bredere gruppe, og hvordan den sammenlignes med placebo.[3]
Fase 4 bruges til at undersøge behandlingen efter de tidlige faser, ofte i en mere specifik gruppe, her børn og unge med klassisk sygdom.[2]
Hvilke mål og endepunkter der måles
Et vigtigt endepunkt i studierne er ændringen i morgenmålt A4, som står for androstenedion, et hormon der bruges som mål for sygdomskontrol.[1][2]
Et andet mål er andelen af deltagere, der har morgen-A4 på eller under øvre normalgrænse, ofte skrevet som ≤ULN.[2][3] ULN betyder den øvre grænse for det normale område.[2][3]
Studierne ser også på, om den daglige glukokortikoid-dosis kan sænkes, mens hormonkontrollen bevares.[2][3]
Sikkerheden vurderes ved at registrere behandlingsfremkaldte bivirkninger, alvorlige bivirkninger og bivirkninger, der fører til, at behandlingen stoppes.[1][2]
Der måles også hændelser som glukokortikoidmangel, adrenal insufficiens, adrenal krise og hospitalsindlæggelser relateret til sygdommen.[1]
De enkelte ATUMELNANT-studier
Studie 2024-514846-35-00 er et fase 2-studie med 150 deltagere og status Authorised.[1] Det undersøger sikkerhed, tolerabilitet og effekt hos deltagere med congenital adrenal hyperplasia.[1] Det primære sikkerhedsmål er forekomst af behandlingsfremkaldte bivirkninger, herunder alvorlige bivirkninger og bivirkninger, der fører til stop af behandlingen.[1] Det ser også på glukokortikoidmangel, adrenal insufficiens, adrenal krise og hospitalsindlæggelser relateret til sygdommen.[1] Det primære effektmål er ændring fra baseline i morgen-serum A4 over tid.[1]
Studie 2024-519578-38-00 er et fase 4-studie med 156 pædiatriske deltagere og status Authorised.[2] Det er lavet til børn og unge med klassisk medfødt binyrebarkhyperplasi.[2] Studiet er delt op i tre dele: Part A, Part B og Part C.[2] I Part A undersøges sikkerhed og ændring i morgen-A4 ved uge 8.[2] I Part B undersøges, om den daglige glukokortikoiddosis kan reduceres ved uge 28, mens morgen-A4 forbliver på eller under normalgrænsen.[2] I Part C måles ændring i morgen-A4 over tid.[2]
Studie 2024-519579-24-00 er et fase 3-studie med 140 voksne deltagere og status Authorised.[3] Det er lavet til voksne med klassisk medfødt binyrebarkhyperplasi.[3] Her sammenlignes ATUMELNANT med placebo, som er en behandling uden aktivt lægemiddel.[3] Det primære mål er andelen af deltagere med morgen post-GC A4 på eller under normalgrænsen, mens de er på fysiologisk glukokortikoid-erstatning ved uge 32.[3] Det overordnede formål er at se, om den daglige glukokortikoiddosis kan reduceres, uden at hormonkontrollen forværres.[3]
Vigtige begreber i studierne
Interventionelt studie betyder, at forskerne giver en bestemt behandling og derefter måler resultaterne.[1][2][3]
Baseline er udgangspunktet før behandlingen starter, så man kan sammenligne ændringer senere.[1][2]
Serum betyder den flydende del af blodet, som bruges til laboratoriemålinger.[1]
Tolerabilitet handler om, hvor godt deltagerne kan tåle behandlingen.[1][2]
Placebo er en sammenligningsbehandling uden aktivt lægemiddel, som bruges i nogle studier for at forstå, om effekten skyldes selve behandlingen.[3]
Fysiologisk glukokortikoid-erstatning betyder en dosis, der svarer til kroppens normale behov for denne type hormon.[3]



