Asfotase Alfa

Kliniske studier med Asfotase Alfa undersøger behandling hos personer med hypofosfatasi. Forsøgene ser især på sikkerhed, effekt og immunrelaterede problemer hos både børn og andre deltagere, der allerede har fået behandlingen.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over de kliniske forsøg

De viste kliniske forsøg undersøger Asfotase Alfa hos personer med hypofosfatasi.[1][2] Begge studier er fase 3-forsøg, og begge er interventionale studier, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og følger resultaterne.[1][2]

Det ene studie er afsluttet og har fokus på immunrelateret tab af effekt hos deltagere, der er behandlet med Asfotase Alfa.[1] Det andet studie er i gang og sammenligner sikkerhed og tolerabilitet hos børn med hypofosfatasi, som tidligere har fået Asfotase Alfa.[2]

NCT06015750: immunogenicitetsstudie

Studiet STRENSIQ® Immunogenicity Study er et fase 3-studie, som er afsluttet, og det omfattede 8 deltagere.[1] Formålet var at undersøge effekten af immundæmpende behandling hos deltagere, der fik Asfotase Alfa og havde immunmedieret tab af effekt.[1]

Det vigtigste mål var andelen af deltagere, som opnåede en IST complete response ved uge 100.[1] Det blev defineret som, at antistofniveauer mod behandlingen eller neutraliserende antistoffer faldt med mindst to trin eller blev negative, og at der samtidig var røntgenmæssig forbedring på RSS med mindst 1 point fra startniveauet.[1]

Studiet brugte flere immundæmpende lægemidler sammen med Asfotase Alfa, herunder immunglobuliner, rituximab, bortezomib og methotrexat.[1] Disse oplysninger viser, at forsøget ikke kun vurderede selve behandlingen, men også hvordan man kan håndtere et problem, hvor kroppen reagerer mod behandlingen.[1]

2023-505674-15-00: fase 3-studie hos børn

Dette fase 3-studie er stadig i gang og har planlagt 40 deltagere.[2] Det undersøger sikkerhed og tolerabilitet af ALXN1850 sammenlignet med Asfotase Alfa hos pædiatriske deltagere, altså børn, med hypofosfatasi, som tidligere er blevet behandlet med Asfotase Alfa.[2]

Det vigtigste endepunkt er forekomsten af TEAEs, TESAEs, AESIs og hændelser, der fører til, at studiebehandlingen stoppes eller afbrydes.[2] Det betyder, at forskerne især følger bivirkninger og andre sikkerhedssignaler nøje.[2]

Studiet er relevant for børn, som allerede har fået Asfotase Alfa, fordi det sammenligner den nuværende behandling med en anden undersøgelsesbehandling i samme patientgruppe.[2]

Hvilke endepunkter måles?

Et endepunkt er det mål, forskerne bruger til at vurdere, om et studie viser et vigtigt resultat.[1][2] I det afsluttede studie blev der målt på immunrespons og røntgenforandringer ved uge 100.[1] I det igangværende studie måles der på sikkerhed, tolerabilitet og om behandlingen må afbrydes på grund af bivirkninger.[2]

  • Antistofniveauer: forskerne ser på, om antistoffer mod behandlingen falder eller bliver negative.[1]
  • RSS: et mål for røntgenmæssig forbedring, som bruges til at se ændringer i sygdommen.[1]
  • TEAEs: behandlingsemergente bivirkninger, altså hændelser som opstår under behandling.[2]
  • TESAEs: alvorlige behandlingsemergente bivirkninger.[2]
  • AESIs: bivirkninger af særlig interesse, som forskerne følger ekstra nøje.[2]

Hvem kan deltage?

De beskrevne studier omfatter personer med hypofosfatasi.[1][2] Ét studie fokuserer på deltagere med immunmedieret tab af effekt, mens det andet specifikt omfatter børn, der tidligere er behandlet med Asfotase Alfa.[1][2]

Der er ikke oplyst flere detaljer i forsøgsdataene om alder ud over, at det ene studie er for pædiatriske deltagere.[2] Derfor kan man kun sige med sikkerhed, at målgruppen er patienter med hypofosfatasi og i det ene tilfælde børn.[1][2]

Vigtige begreber i studierne

Immunogenitet betyder, at kroppen danner en immunreaktion mod en behandling.[1] I det afsluttede studie var det vigtigt, fordi forskerne undersøgte, om immundæmpende behandling kunne hjælpe, når effekten af Asfotase Alfa blev mindre.[1]

Tolerabilitet betyder, hvor godt en behandling tåles af deltagerne.[2] Sikkerhed handler om, hvor mange og hvilke bivirkninger der opstår under forsøget.[2]

Interventionalt studie betyder, at forskerne giver en behandling og følger resultatet, i stedet for kun at observere patienterne.[1][2] Det gør det muligt at sammenligne behandlinger og måle effekten mere direkte.[2]

Forsøgs-IDFaseTilstandStatusInklusion
NCT06015750Fase 3HypofosfatasiAfsluttet8
2023-505674-15-00Fase 3HypofosfatasiI gang40

Igangværende kliniske forsøg for Asfotase Alfa

  • Sammenligning af ny behandling (ALXN1850) med eksisterende behandling (asfotase alfa) hos børn med knoglesygdommen hypophosphatasie

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Tyskland Italien
  • Test af behandling til patienter med hypophosphatasie, der ikke længere reagerer på Strensiq medicin

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig

Ordliste

  • Hypofosfatasi: En sjælden sygdom, som studierne undersøger. Den er nævnt som den vigtigste tilstand i begge forsøg.
  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester en behandling hos mennesker for at se, om den er sikker og virker som forventet.
  • Fase 3: Et senere trin i udviklingen af et forsøg. Her tester man behandlingen i en større gruppe for at se mere om sikkerhed og effekt.
  • Interventionel undersøgelse: Et forsøg, hvor deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne sammenligner resultaterne.
  • Sikkerhed: Om behandlingen giver problemer eller uønskede hændelser hos deltagerne.
  • Tolerabilitet: Hvor godt en behandling kan tåles af deltagerne.
  • Immunmedieret tab af effekt: Når kroppens immunsystem ser ud til at mindske behandlingens virkning over tid.
  • Antistoffer mod lægemidlet: Stoffer i blodet, som kan dannes mod behandlingen og muligvis påvirke, hvordan den virker.
  • Radiografisk forbedring: Forbedring, som kan ses på røntgen eller andre billedundersøgelser.
  • Bivirkninger: Uønskede hændelser eller symptomer, som kan opstå under behandling.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-behandling-til-patienter-med-hypophosphatasie-der-ikke-laengere-reagerer-pa-strensiq-medicin/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-505674-15-00