Indholdsfortegnelse

• Hvad er allogeneisk fækal mikrobiota transplantation?
• Hovedanvendelsesområder
• Behandling efter stamcelletransplantation
• Inflammatoriske tarmsygdomme
• Resistente bakterier
• Metaboliske sygdomme
• Andre behandlingsområder
• Sikkerhed og bivirkninger
• Fremtidige perspektiver

Hvad er allogeneisk fækal mikrobiota transplantation?

Allogeneisk fækal mikrobiota transplantation (FMT) er en behandlingsmetode, hvor tarmbakterier fra raske donorer overføres til patienter^[1]. Ordet “allogeneisk” betyder, at bakterierne kommer fra en anden person end patienten selv^[2]. Dette er modsat autolog FMT, hvor patientens egne tarmbakterier bruges^[3].

Formålet med FMT er at genoprette den naturlige balance af mikroorganismer i tarmen, også kaldet tarmens mikrobiota^[4]. Når denne balance forstyrres – for eksempel på grund af antibiotika, sygdom eller andre faktorer – kan det føre til forskellige helbredsproblemer^[5].

Behandlingen kan gives på flere måder:

• Som orale kapsler der sluges^[6]
• Som lavementer gennem endetarmen^[7]
• Via nasoduodenal slange der føres gennem næsen til tyndtarmen^[2]
• Under koloskopi direkt til tyktarmen^[8]

Hovedanvendelsesområder

Allogeneisk FMT undersøges i kliniske forsøg til behandling af mange forskellige sygdomme. De største anvendelsesområder omfatter:

• Komplikationer efter stamcelletransplantation – særligt graft-versus-host disease (GVHD)^[9]
• Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa^[10]
• Infektioner med resistente bakterier^[11]
• Metaboliske sygdomme som fedtlever og diabetes^[12]
• Andre tilstande som ledgigt og psykiske lidelser^[13]

Behandling efter stamcelletransplantation

Det største anvendelsesområde for allogeneisk FMT er behandling af komplikationer efter stamcelletransplantation. Stamcelletransplantation bruges til at behandle forskellige blodkræftsygdomme, men kan medføre alvorlige komplikationer^[14].

Graft-versus-host disease (GVHD)

Graft-versus-host disease (GVHD) er en af de mest alvorlige komplikationer efter stamcelletransplantation^[15]. Det sker når de nye stamceller angriber patientens eget væv, især i tarmen^[16]. Tarm-GVHD kan være livstruende og er svær at behandle med traditionelle lægemidler^[17].

Flere kliniske forsøg undersøger FMT som behandling for steroidresistent tarm-GVHD^[18]. I et forsøg med produktet MaaT013 så man positive resultater hos 55% af patienterne efter 28 dage^[19]. Behandlingen gives typisk som lavementer over flere uger^[20].

Forebyggelse af komplikationer

FMT undersøges også til forebyggelse af komplikationer efter stamcelletransplantation^[21]. Målet er at genoprette en sund tarmflora tidligt i forløbet for at reducere risikoen for GVHD og infektioner^[22]. Dette gøres typisk med orale kapsler givet inden for de første uger efter transplantationen^[23].

Inflammatoriske tarmsygdomme

FMT undersøges også til behandling af inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom, colitis ulcerosa og irritabel tyktarm syndrom^[24].

Colitis ulcerosa

Ved colitis ulcerosa undersøges FMT både til at opnå remission og til at vedligeholde remission efter steroidbehandling^[25]. I flere forsøg sammenlignes allogeneisk FMT med autolog FMT (patientens egne tarmbakterier) for at vise effekten^[26].

Crohns sygdom

Ved Crohns sygdom undersøges FMT som vedligeholdelsesbehandling efter at patienten har stoppet med anti-TNF medicin^[24]. Målet er at forlænge remissionsperioden og reducere risikoen for tilbagefald^[27].

Irritabel tyktarm syndrom

For patienter med irritabel tyktarm syndrom (IBS) med svære symptomer undersøges FMT som en behandlingsmulighed^[10]. Behandlingen gives typisk som kapsler og sigter mod at reducere symptomer som mavesmerter og ændrede afføringsmønstre^[2].

Resistente bakterier

Multiresistente bakterier (MDRO) er bakterier der er blevet modstandsdygtige over for flere forskellige typer antibiotika^[1]. Dette er et stigende problem på hospitaler verden over^[11].

FMT undersøges som en måde at fjerne disse farlige bakterier fra patienternes tarm^[28]. Princippet er at de gode bakterier fra donoren overtager pladsen og forhindrer de resistente bakterier i at formere sig^[29].

I DEKODON-forsøget undersøges FMT til patienter der er koloniseret med resistente bakterier som carbapenem-resistente bakterier og ESBL-producerende bakterier^[1]. Målet er “dekolonisering” – altså at fjerne bakterierne fra tarmen^[1].

Metaboliske sygdomme

FMT undersøges også til behandling af metaboliske sygdomme som ikke-alkoholisk fedtlever (NASH), fedme og type 2 diabetes^[12].

Ikke-alkoholisk fedtlever (NASH)

Ved ikke-alkoholisk fedtlever (NASH) undersøges FMT i kapselform som en måde at forbedre leversundhed^[30]. Behandlingen gives over mange måneder med det mål at reducere fedtindhold i leveren og forbedre leverinflammation^[31].

Fedme og diabetes

For patienter med svær fedme undersøges FMT som en måde at forbedre insulinresistens og andre metaboliske faktorer^[12]. I et forsøg gav man FMT fra slanke, raske donorer til svært overvægtige patienter^[12].

For type 2 diabetes patienter der har fået fedmeoperation undersøges FMT som en måde at forbedre diabeteskontrollen yderligere^[32].

Andre behandlingsområder

FMT undersøges også ved flere andre sygdomme:

Ankyloserende spondylitis

Ankyloserende spondylitis er en inflammatorisk rygsygdom hvor FMT undersøges som en ny behandlingsmulighed^[8]. Formålet er at forbedre sygdomsaktiviteten ved at korrigere tarmens bakteriesammensætning^[8].

Bipolar lidelse

Et forsøg undersøger FMT som tillægsbehandling ved bipolar depression^[13]. Dette bygger på forskning der viser sammenhæng mellem tarmens mikrobiota og hjernen^[13].

Hudlidelser

Ved hidradenitis suppurativa (tilbagevendende hudbylder) undersøges FMT kombineret med antibiotikabehandling^[33].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden ved allogeneisk FMT overvåges nøje i alle kliniske forsøg. Donorscreening er afgørende for at sikre at tarmbakterierne er sikre at overføre^[34].

Donorer screenes for:

• Infektiøse sygdomme som hepatitis, HIV og parasitter^[13]
• Resistente bakterier i tarmen^[1]
• Kroniske sygdomme og medicinforbrug^[20]
• Psykiske lidelser og autoimmune sygdomme i familien^[13]

De mest almindelige bivirkninger er:

• Milde mave-tarm gener som oppustethed og gasser^[6]
• Midlertidige ændringer i afføringsvaner^[31]
• Ubehag under behandling (særligt ved lavementer)^[8]

Alvorlige bivirkninger som infektioner eller alvorlige allergiske reaktioner er sjældne i kliniske forsøg^[5].

Fremtidige perspektiver

Forskning i allogeneisk FMT er i hastig udvikling med mange lovende resultater. Standardisering af behandlingen er et vigtigt fokusområde^[35].

Fremtidige udviklinger omfatter:

• Bedre metoder til at udvælge de mest optimale donorer^[36]
• Udvikling af syntetiske bakteriesammensætninger i stedet for traditionel FMT^[37]
• Personaliseret behandling baseret på patientens individuelle mikrobiota^[38]
• Kombinationsbehandlinger med andre terapier^[39]

Mange af de igangværende forsøg forventes at give vigtige resultater i de kommende år, hvilket kan bane vejen for bredere klinisk anvendelse af allogeneisk FMT^[18].