Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forsøg ved lungekræft
- Forsøg ved hoved-hals-kræft
- Hvad måler forskerne?
- Hvem kan deltage?
- Forsøgsfaser og hvad de betyder
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige forsøg undersøger Afatinib i forskellige kræfttyper, især ikke-småcellet lungekræft og enkelte former for pladecellekræft i hoved-hals-området.[1][2][3][4]
Alle fire forsøg er interventionelle studier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, som forskerne følger og sammenligner.[1][2][3][4]
Tre af forsøgene er i fase 3, og ét forsøg er i fase 2.[1][2][3][4]
Forsøg ved lungekræft
Det største fokus i materialet er EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som er lungekræft med en ændring i EGFR-genet.[1][2][4]
ERIS-studiet undersøger den bedste rækkefølge af EGFR-hæmmere hos patienter med EGFR-muteret NSCLC, som ikke kan behandles med helbredende intention, og som er kandidater til EGFR-hæmmer som første behandling.[1]
Dette studie sammenligner dacomitinib, Afatinib og osimertinib, og det vigtigste mål er progressionsfri overlevelse (PFS), altså hvor længe sygdommen ikke bliver værre.[1]
AFAMOSI-studiet er et fase 4-lignende, prospektivt og randomiseret multicenterstudie, som sammenligner Afatinib efterfulgt af osimertinib med osimertinib alene hos patienter med EGFR-muteret, T790M-negativ, ikke-skvamøs NSCLC i første linje.[2]
Her er det primære mål tid til EGFR-TKI-svigt inden for 24 måneder for behandlingsrækkefølgen med Afatinib efterfulgt af osimertinib sammenlignet med osimertinib alene.[2]
Det tredje lungekræftstudie undersøger patienter med avanceret eller metastatisk NSCLC med sjældne PACC-mutationer i EGFR-genet.[4]
I dette studie sammenlignes firmonertinib med investigatorens valg af EGFR-hæmmer, som kan være osimertinib eller Afatinib, og de vigtigste mål er PFS og bekræftet ORR vurderet af en blindet central gennemgang.[4]
Forsøg ved hoved-hals-kræft
AFAN-studiet undersøger Afatinib hos patienter med uoperabel og/eller metastatisk lokoregionalt fremskreden pladecellekræft i mundhule, svælg, hypofarynx eller strubehoved, som er sekundær til Fanconi anæmi.[3]
Uoperabel betyder, at kræften ikke kan fjernes med operation, og metastatisk betyder, at kræften har spredt sig til andre steder i kroppen.[3]
Dette er et fase 2-studie med fokus på, om Afatinib har antitumoraktivitet, altså om behandlingen kan få kræften til at skrumpe eller reagere på behandling.[3]
Det vigtigste mål er objektiv responsrate (ORR) efter RECIST v1.1, som er et standardiseret system til at måle ændringer i tumorer.[3]
Hvad måler forskerne?
Forsøgene måler forskellige resultater, men de vigtigste er, om sygdommen bliver holdt nede, og om tumoren reagerer på behandlingen.[1][2][3][4]
PFS bruges i flere lungekræftstudier og viser, hvor længe patienterne lever uden sygdomsforværring.[1][4]
ORR bruges til at måle, hvor mange patienter der får en tydelig tumorrespons.[3][4]
Tid til EGFR-TKI-svigt bruges i AFAMOSI og ser på, hvor længe behandlingsstrategien virker, før den ikke længere er tilstrækkelig.[2]
Hvem kan deltage?
Deltagelse afhænger af kræfttype, mutationer og sygdomsstadium.[1][2][3][4]
I lungekræftstudierne skal deltagerne have EGFR-muteret NSCLC, og nogle studier kræver, at de er T790M-negative eller har sjældne PACC-mutationer.[1][2][4]
I AFAN-studiet skal deltagerne have avanceret pladecellekræft i bestemte områder af hoved-hals-regionen og samtidig have Fanconi anæmi.[3]
Et af studierne omfatter patienter, der ikke er kandidater til kurativ behandling, hvilket betyder, at sygdommen ikke kan behandles med helbredende formål.[1]
Forsøgsfaser og hvad de betyder
Fase 3-forsøg er normalt større studier, hvor behandlinger sammenlignes for at finde den bedste strategi for bestemte patientgrupper.[1][2][4]
De tre fase 3-studier med Afatinib undersøger enten behandlingsrækkefølge eller sammenligning med andre EGFR-hæmmere i lungekræft.[1][2][4]
Fase 2-studiet i Fanconi anæmi er mindre og fokuserer især på, om behandlingen ser lovende ud mod kræften.[3]




