Indholdsfortegnelse

• Hvad er Tuvusertib (M1774)?
• Hvordan virker Tuvusertib?
• Behandling af ikke-småcellet lungekræft
• Kliniske forsøg med Tuvusertib
• Administration og dosering
• Sikkerhed og bivirkninger
• Hvem kan deltage i forsøgene?

Hvad er Tuvusertib (M1774)?

Tuvusertib, også kendt som M1774, er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles af Merck Healthcare KGaA til behandling af lungekreft^[1]. Det har det komplekse kemiske navn 2-amino-6-fluoro-N-(5-fluoro-4-(1-methyl-1H-imidazol-5-yl)pyridin-3-yl)pyrazolo[1,5-a]pyrimidine-3-carboxamide, men er lettere at huske under navnene Tuvusertib eller M1774^[1].

Lægemidlet tilhører en klasse af stoffer kaldet ATR-hæmmere, som er en nyere type kræftmedicin^[1]. Tuvusertib er et lille kemisk molekyle, der fremstilles som hårde kapsler, som patienter kan tage gennem munden^[1].

Hvordan virker Tuvusertib?

Tuvusertib fungerer som en ATR-hæmmer^[1]. ATR er forkortelsen for “Ataxia Telangiectasia and Rad3-related protein”, som er et vigtigt protein, der hjælper celler med at reparere skader på deres DNA.

Når kræftceller udsættes for behandling, opstår der ofte skader på deres DNA. Normalt kan cellerne reparere disse skader ved hjælp af ATR-proteinet. Ved at blokere ATR med Tuvusertib forhindres kræftcellerne i at reparere DNA-skaderne, hvilket får dem til at dø.

I de kliniske forsøg kombineres Tuvusertib med cemiplimab, som er en type immunterapi^[1]. Denne kombination har til formål at angribe kræften på to forskellige måder: Tuvusertib forhindrer DNA-reparation, mens cemiplimab hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne.

Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Tuvusertib undersøges specifikt til behandling af ikke-squamøs ikke-småcellet lungekræft^[1]. Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) er den mest almindelige form for lungekræft og udgør omkring 80-85% af alle lungekræfttilfælde.

Den ikke-squamøse type af NSCLC omfatter hovedsageligt adenokarcinom og storcellekræft, som er forskellige fra den squamøse (fladcellede) type. Disse kræftformer har ofte forskellige behandlingsmuligheder og prognoser.

Lægemidlet undersøges hos patienter, hvis kræft er fremskredet eller spredt sig, og hvor tidligere behandlinger ikke længere virker^[1]. Specifikt er det beregnet til patienter, der tidligere har fået:

• Anti-PD-(L)1 terapi (en type immunterapi)
• Platin-baseret kemoterapi

Disse behandlinger skal have vist stabil sygdom eller bedre respons, men kræften skal efterfølgende være begyndt at vokse igen^[1].

Kliniske forsøg med Tuvusertib

Det igangværende kliniske forsøg med Tuvusertib er et fase 1b/2a studie kaldet “DDRiver NSCLC 322”^[1]. Dette er et åbent, multicenterstudie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives, og forsøget foregår på flere hospitaler.

Forsøgets mål

Det primære formål med forsøget er at undersøge:

• Effektiviteten af Tuvusertib i kombination med cemiplimab, målt ved objektiv respons efter RECIST 1.1 kriterier^[1]
• Sikkerheden og tolerabiliteten af kombinationsbehandlingen^[1]

Sekundære mål omfatter:

• Respons varighed (hvor længe behandlingen virker)^[1]
• Progressionsfri overlevelse (tid uden sygdomsforværring)^[1]
• Samlet overlevelse^[1]

Forsøgets struktur

Forsøget er opdelt i to faser:

1. Fase 1b: Undersøger forskellige doseringsregimer for at finde den optimale dosis^[1]
2. Fase 2a: Tester den valgte dosis hos flere patienter opdelt i forskellige grupper (stratum A, B og C) baseret på tumorens karakteristika^[1]

Administration og dosering

Tuvusertib gives som hårde kapsler, der tages gennem munden^[1]. Dette gør administrationen relativt enkel sammenlignet med intravenøse behandlinger, da patienter kan tage medicinen hjemme.

I forsøget afprøves to forskellige doseringsregimer:

• Doseringsregime 1: M1774 + Cemiplimab^[1]
• Doseringsregime 2: M1774 + Cemiplimab (alternativ dosering)^[1]

Den optimale dosering fastlægges i fase 1b-delen af forsøget og bruges derefter i fase 2a^[1].

Sikkerhed og bivirkninger

Som et eksperimentelt lægemiddel er sikkerheden af Tuvusertib stadig under undersøgelse. Et af hovedformålene med det kliniske forsøg er netop at identificere og evaluere potentielle bivirkninger^[1].

Forsøget overvåger nøje:

• Alle utilsigtede hændelser (adverse events)^[1]
• Behandlingsrelaterede bivirkninger^[1]
• Tolerabilitet af kombinationsbehandlingen^[1]

Da Tuvusertib kombineres med cemiplimab, skal forskerne også overvåge for bivirkninger, der kan opstå ved kombination af de to lægemidler.

Hvem kan deltage i forsøgene?

Inklusionskriterier

For at deltage i forsøget skal patienter opfylde flere specifikke kriterier:

• Være mindst 18 år gamle^[1]
• Have ikke-squamøs ikke-småcellet lungekræft bekræftet ved vævsundersøgelse^[1]
• Dokumenteret sygdomsprogression under eller efter tidligere behandling med:
  • Maksimalt 1 behandlingslinje med anti-PD-(L)1 terapi^[1]
  • Platin-baseret terapi givet i kombination eller sekventielt med anti-PD-(L)1 terapi^[1]
• Have haft stabil sygdom eller bedre som bedste respons på anti-PD-(L)1 terapi^[1]
• Sygdomsprogression skal være sket under anti-PD-(L)1 terapi eller inden for 16 uger efter sidste dosis^[1]
• Have målbar sygdom ifølge RECIST v1.1 kriterier^[1]
• Tilstrækkelig blod-, lever- og nyrefunktion^[1]

Eksklusionskriterier

Visse patienter kan ikke deltage i forsøget:

• Patienter med tumorer, der har EGFR eller ALK mutationer, som kan behandles med specifikke målrettede terapier^[1]
• Historie med anden kræftsygdom inden for de seneste 3 år (med visse undtagelser)^[1]
• Kendte hjernemetastaser, medmindre de er klinisk stabile^[1]
• Historie med lungebetændelse, der krævede systemisk steroidbehandling^[1]

Særlige krav til fase 2a

I fase 2a-delen af forsøget kræves der central væskebaseret biopsi (liquid biopsy) analyse af tumorens molekylære forandringer^[1]. Baseret på disse analyser bliver patienterne inddelt i tre forskellige grupper (Stratum A, B og C) for at undersøge behandlingens effekt på forskellige typer tumorer.