Dette studie undersøger en behandling for akut lymfoid leukæmi, som er en type blodkræft, hvor kroppen producerer for mange unormale hvide blodlegemer. Sygdommen påvirker knoglemarven og kan sprede sig til andre dele af kroppen. Studiet fokuserer specifikt på patienter, hvis sygdom er modstandsdygtig over for eller er vendt tilbage efter tidligere behandlinger. Behandlingen, der undersøges, kaldes ARI-0001 celler og er en form for immunterapi, hvor patientens egne T-celler (en type hvide blodlegemer, der bekæmper sygdom) tages fra blodet og ændres i laboratoriet, så de bedre kan genkende og angribe kræftcellerne.
Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt det er at give patienter disse modificerede ARI-0001 celler tilbage gennem en infusion direkte i blodbanen. Under studiet vil patienterne først få taget blod gennem en procedure kaldet lymfafærese, hvor T-cellerne bliver samlet og sendt til laboratoriet for behandling. I laboratoriet bliver cellerne ændret ved hjælp af en lentivirus, så de kan udtrykke en speciel receptor, der kan genkende CD19, som er et protein, der findes på overfladen af de kræftceller, der forårsager denne type leukæmi. Efter at cellerne er blevet modificeret og formeret, bliver de givet tilbage til patienten gennem en infusion.
Studiet vil følge patienterne i op til to år efter behandlingen for at se, hvordan de reagerer på terapien og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt kontrollere patienternes blod og knoglemarv for at se, om behandlingen virker ved at reducere antallet af kræftceller. De vil også holde øje med specifikke bivirkninger som cytokinudløsningssyndrom, som er en reaktion, hvor immunsystemet bliver overaktiveret, og neurologiske problemer, der kan påvirke hjernen. Gennem hele studiet vil læger også overvåge, hvor længe de modificerede celler overlever i kroppen ved at teste blod, knoglemarv og i nogle tilfælde væske fra rygmarven.
Spanien 
