Dette studie undersøger behandling af akut myeloid leukæmi, som er en kræftform, der påvirker blodets hvide blodlegemer og knoglemarven. Sygdommen medfører, at kroppen producerer for mange unormale hvide blodlegemer, som ikke fungerer korrekt og kan fortrænge de sunde blodceller. Studiet fokuserer specifikt på patienter med en bestemt genetisk ændring kaldet NPM1-mutation, som findes i nogle tilfælde af akut myeloid leukæmi. Formålet med studiet er at sammenligne effekten af to forskellige behandlingsmetoder for nydiagnosticerede patienter.
Den ene behandling består af en kombination af to lægemidler: venetoclax og azacitidin. Venetoclax er et målrettet lægemiddel, der blokerer bestemte signaler i kræftcellerne og får dem til at dø. Azacitidin er et kemoterapeutisk lægemiddel, der påvirker måden, hvorpå kræftcellernes gener fungerer. Den anden behandling er standard intensiv kemoterapi, som er den sædvanlige behandling for denne type leukæmi og består af stærke lægemidler, der dræber kræftceller i hele kroppen.
Under studiet vil deltagerne blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får kombinationsbehandlingen med venetoclax og azacitidin, mens den anden gruppe får standard intensiv kemoterapi. Behandlingen gives i flere cyklusser, og patienternes respons på behandlingen overvåges løbende gennem blodprøver og knoglemarvsprøver. Studiet følger deltagerne over tid for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, hvor længe patienterne forbliver i remission (tilstand hvor kræften ikke kan påvises), og hvordan behandlingen påvirker deres livskvalitet og generelle helbred.
Tyskland 
