Dette studie undersøger IgA-nefropati, en nyresygdom hvor immunsystemet danner aflejringer i nyrerne, hvilket kan føre til nedsat nyrefunktion og øget udskillelse af protein i urinen, kaldet proteinuri. Sygdommen opdages gennem en nyrebiopsi, som er en lille vævsprøve fra nyren, der undersøges under mikroskop for at se, hvilken type skader der er til stede. Studiet omfatter to forskellige undersøgelser, der tester forskellige behandlingsmuligheder afhængigt af, hvilke skader der findes i nyrebiopsi-prøven.
Den første undersøgelse sammenligner tidlig behandling med kortikosteroider (binyrebarkhormon-medicin) versus standardbehandling med RAS-blokerere (medicin der beskytter nyrerne) efterfulgt af kortikosteroider hos patienter med aktive nyreskader. Den anden undersøgelse sammenligner en nyere medicin kaldet SGLT2-hæmmer (dapagliflozin) kombineret med RAS-blokerere mod kortikosteroider kombineret med RAS-blokerere hos patienter med kroniske eller moderate nyreskader. Formålet med studiet er at evaluere, hvilken behandling der bedst reducerer proteinudskillelsen og beskytter nyrefunktionen baseret på de specifikke skader, der findes i nyrebiopsi-prøven.
Deltagere vil blive tilfældigt tildelt til forskellige behandlingsgrupper og fulgt i tre år med regelmæssige undersøgelser af nyrefunktion og proteinudskillelse. Behandlingen tilpasses efter resultaterne af nyrebiopsi-prøven, så patienter med aktive skader får den ene type behandling, mens patienter med kroniske skader får en anden type behandling. Under hele forløbet vil læger overvåge, hvordan behandlingen virker ved at måle forskellige værdier i blod- og urinprøver for at vurdere nyrefunktionen og mængden af protein, der udskilles i urinen.
Italien 
