Apixaban er et blodfortyndende lægemiddel, der tilhører en gruppe kaldet direkte orale antikoagulantia (DOAC). Det virker ved at blokere et bestemt protein i blodet, der er ansvarligt for at danne blodpropper. Apixaban bruges til at forhindre blodpropper hos patienter med hjerterytmeforstyrrelser som atrieflimren. I dette studie undersøges det, om apixaban er sikkert og effektivt til patienter, der får peritonealdialyse.

Warfarin er et traditionelt blodfortyndende lægemiddel, der har været brugt i mange år til at forebygge blodpropper. Det virker ved at påvirke kroppens produktion af stoffer, der hjælper blodet med at størkne. Warfarin kræver regelmæssige blodprøver for at sikre, at dosis er korrekt, da virkningen kan variere fra person til person. I dette studie bruges warfarin som sammenligningsbehandling for at se, om apixaban er lige så sikkert og effektivt.

Nyresygdom i slutstadiet – En alvorlig tilstand hvor nyrerne har mistet næsten al deres normale funktion og ikke længere kan filtrere affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet effektivt. Sygdommen udvikler sig gradvist over tid, ofte som følge af diabetes, højt blodtryk eller andre kroniske nyresygdomme. Når nyrerne kun fungerer med mindre end 10-15% af normal kapacitet, kræves behandling som dialyse eller nyretransplantation for at overleve. Kroppen ophobet giftstoffer og væske, hvilket påvirker mange organsystemer. Patienter oplever ofte træthed, kvalme, åndenød og hævelser i ben og fødder.

Atrieflimren – En hjertearytmi hvor hjertets forkamre (atrier) trækker sig sammen på en uregelmæssig og ofte hurtig måde. I stedet for de normale, koordinerede sammentrækninger opstår der kaotiske elektriske impulser i forkamrene. Dette medfører, at blodpumpningen bliver mindre effektiv, og der kan dannes blodpropper i hjertet. Tilstanden kan være vedvarende eller komme og gå i episoder. Mange patienter mærker hjertebanken, åndenød eller brystsmerter, mens andre ikke oplever symptomer.

Blødning – En tilstand hvor blod strømmer ud af blodkarrene, enten udadtil gennem huden eller indadtil i kroppens hulrum og væv. Blødninger kan opstå spontant eller som følge af skader, medicin eller sygdomme der påvirker blodets evne til at størkne. Mindre blødninger stopper normalt af sig selv, når kroppens naturlige størkningsmekanismer aktiveres. Større blødninger kan fortsætte og påvirke kroppens normale funktioner. Symptomer kan omfatte synligt blodtab, svimmelhed, bleghed eller svaghed.

Slagtilfælde – En tilstand hvor blodforsyningen til en del af hjernen bliver afbrudt eller kraftigt reduceret. Dette kan ske når en blodprop blokerer et blodkar i hjernen, eller når et blodkar brister og bløder ind i hjernevævet. Hjernevævet i det påvirkede område begynder hurtigt at tage skade på grund af mangel på ilt og næringsstoffer. Symptomerne afhænger af hvilken del af hjernen der er påvirket og kan omfatte lammelser, talebesvær, synsforstyrrelser eller bevidsthedspåvirkning. Jo længere tid der går uden behandling, desto større bliver skaden på hjernevævet.

Blodprop andre steder i kroppen – En tilstand hvor der dannes blodpropper i blodkar uden for hjernen og lungerne, typisk i arme, ben eller indre organer. Blodproppen opstår når blodets størkningsmekanisme aktiveres unormalt, ofte på grund af langsom blodstrøm, beskadigede blodkar eller øget tendens til blodstørkning. Proppen kan helt eller delvist blokere blodstrømmen til det pågældende område. Dette kan føre til smerter, hævelse og funktionsnedsættelse i det påvirkede organ eller kropsdel. Symptomerne varierer afhængigt af hvor i kroppen blodproppen sidder.

Hjerteinfarkt – En tilstand hvor en del af hjertemusklen bliver beskadiget eller dør på grund af manglende blodforsyning. Dette sker typisk når en blodprop blokerer en af de kranspulsårer, der forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Hjertemuskelvævet i det påvirkede område begynder at tage skade inden for få minutter efter blokering af blodtilførslen. Symptomerne kan omfatte kraftige brystsmerter, der ofte udstråler til arme, hals eller kæbe, samt åndenød, kvalme og sveden. Det beskadigede hjertemuskelvæv erstattes efterfølgende af arvæv, hvilket kan påvirke hjertets pumpefunktion permanent.