Indholdsfortegnelse
- Hvad er MPS-106?
- TEDOPI-vaccinen og dens sammensætning
- Igangværende kliniske forsøg
- Behandling af lungekræft
- Andre kræftformer i forsøg
- Hvem kan deltage i forsøgene?
- Behandling og dosering
- Sikkerhed og bivirkninger
Hvad er MPS-106?
MPS-106 er et syntetisk peptid der udgør en vigtig bestanddel af den eksperimentelle kræftvaccine TEDOPI[1][2]. Dette peptid er designet til at stimulere kroppens immunsystem til at genkende og bekæmpe kræftceller mere effektivt[1].
Stoffet udvikles af OSE Immunotherapeutics som del af deres immunterapi-program[1][2]. MPS-106 er klassificeret som et protein af anden type og gives som en emulsion til injektion[1][2].
TEDOPI-vaccinen og dens sammensætning
TEDOPI, også kendt som OSE2101, er en kræftvaccine der indeholder i alt 10 aktive stoffer, herunder MPS-106[1][2]. De øvrige aktive stoffer omfatter:
- MPS-112
- MPS-213
- MPS-102
- MPS-216
- MPS-103
- MPS-215
- MPS-214
- D-ALA-LYS-CHA-VAL-ALA-ALA-TRP-THR-LEU-LYS-ALA-ALA-D-ALA (også kendt som MPS-7)
- MPS-200
Vaccinen er udviklet som et sterilt, konserveringsmiddelfrit produkt med 10 syntetisk fremstillede peptider[4]. TEDOPI har tidligere været kendt under navnene EP2101 og IDM2101[1][2].
Igangværende kliniske forsøg
MPS-106 som del af TEDOPI-vaccinen undersøges i flere kliniske forsøg på forskellige stadier:
Fase 3 forsøg – ARTEMIA studiet
Det største forsøg er et randomiseret, åbent fase 3 studie der sammenligner TEDOPI med kemoterapi (docetaxel) hos patienter med metastatisk ikke-småcellet lungekræft[1]. Forsøgets primære mål er at bekræfte TEDOPI’s overlegenhed i forhold til samlet overlevelse[1].
Fase 1/2 forsøg med OSE-279
Et flercenter fase 1/2 studie undersøger kombinationen af TEDOPI med OSE-279, et PD-1 blokerende monoklonalt antistof[2]. Forsøget inkluderer patienter med fremskreden solide tumorer eller lymfomer[2].
Fase 2 forsøg – TEDOVA studiet
Et randomiseret fase 2 studie evaluerer TEDOPI alene eller i kombination med pembrolizumab som vedligeholdelsesbehandling hos patienter med platinfølsom tilbagevendende æggestokkræft[3].
Behandling af lungekræft
Den primære anvendelse af MPS-106 i kliniske forsøg er til behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)[1][2]. Forsøgene fokuserer på:
- Metastatisk NSCLC med sekundær resistens over for immunterapi[1]
- Patienter der har haft sygdomsprogression efter mindst 24 ugers behandling med anti-PD(L)1 terapi[1]
- Både pladecellekræft og ikke-pladecellekræft varianter af NSCLC[1][2]
I ARTEMIA studiet skal patienter have HLA-A2 fænotype og have oplevet radiologisk tumorprogression efter at have modtaget immunterapi i mindst 24 uger[1].
Kombinationsbehandlinger
Flere forsøg undersøger TEDOPI i kombination med andre behandlinger:
- TEDOPI plus docetaxel eller nivolumab som andenlinjebehandling[5]
- TEDOPI plus cemiplimab som vedligeholdelsesbehandling hos ctDNA-positive patienter[6]
Andre kræftformer i forsøg
Æggestokkræft
TEDOVA studiet undersøger MPS-106 som del af vedligeholdelsesbehandling ved platinfølsom tilbagevendende æggestokkræft[3]. Forsøget sammenligner tre behandlingsarme:
- TEDOPI alene
- TEDOPI i kombination med pembrolizumab
- Bedste understøttende behandling
Det primære mål er at evaluere fordelen målt ved progressionsfri overlevelse ifølge RECIST 1.1 kriterier[3].
Bugspytkirtlens kræft
TEDOPAM studiet er et randomiseret fase 2 forsøg der undersøger vedligeholdelsesbehandling med TEDOPI plus FOLFIRI versus FOLFIRI alene hos patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk bugspytkirtlens adenokarcinom[4]. Patienter skal have gennemgået 4 måneders induktionskemoterapi med FOLFIRINOX uden sygdomsprogression[4].
Hvem kan deltage i forsøgene?
Generelle kriterier
For at deltage i forsøgene med MPS-106 skal patienter opfylde flere kriterier:
- Være mindst 18 år gamle[1][2]
- Have underskrevet informeret samtykke[1][2]
- Have ECOG performance status 0 eller 1[1][2]
- Have tilstrækkelig organfunktion[1][2]
HLA-A2 fænotype krav
Et kritisk krav for de fleste forsøg er at have HLA-A2 fænotype, som bestemmes ved en genetisk test af blodprøve[1][2][3]. Dette fænotype findes hos cirka 45-50% af befolkningen og er nødvendigt for at vaccinen kan virke optimalt[1].
Eksklussionskriterier
Patienter kan ikke deltage hvis de har:
- Aktive hjernemetastaser[1][2]
- Aktiv autoimmun sygdom[1][2]
- Alvorlige hjerte-, lever- eller nyresygdomme[1][2]
- Graviditet eller amning[1][2]
- Anden aktiv kræft inden for de seneste 3-5 år[1][2]
Behandling og dosering
Administrationsform
TEDOPI gives som en subkutan injektion (injektion under huden)[1][2]. Behandlingen administreres typisk hver 3. uge i behandlingsperioden[1].
Dosering
Doseringen varierer mellem forsøgene:
- Maksimal daglig dosis: 5 mg[1][3]
- Maksimal samlet dosis: 75-85 mg afhængigt af forsøget[1][3]
- Behandlingsperiode: op til 24 måneder[1][2][3]
Behandlingsvarighed
Behandlingen kan fortsætte i op til 2 år (24 måneder), så længe patienten har gavn af behandlingen og ikke oplever uacceptable bivirkninger[1][3].
Sikkerhed og bivirkninger
Sikkerhedsprofilen for MPS-106 som del af TEDOPI-vaccinen overvåges nøje i alle kliniske forsøg[1][2]. Bivirkninger klassificeres efter NCI CTCAE version 5.0 kriterier[2][4].
Forventede bivirkninger
Som med andre kræftvacciner kan der forekomme:
- Reaktioner på injektionsstedet (rødme, hævelse, ømhed)
- Influenzalignende symptomer
- Træthed
- Feber
Overvågning
I forsøgene overvåges særligt for:
- Dosisbegrænsende toksicitet (DLT) i de første 6 uger af behandlingen[2]
- Immunrelaterede bivirkninger når TEDOPI kombineres med andre immunbehandlinger[4]
- Alvorlige bivirkninger og uventede reaktioner[1][2]
Patienter der oplever alvorlige bivirkninger kan få justeret deres behandling eller må eventuelt stoppe deltagelsen i forsøget[1][2].




