Angstlidelser og posttraumatisk stresslidelse (PTSD) påvirker millioner af mennesker verden over. I denne artikel præsenterer vi tre igangværende kliniske forsøg, der undersøger nye behandlingsmetoder for disse tilstande – fra personlig medicindosering baseret på genetik til alternative tilgange med cannabidiol (CBD).
Kliniske forsøg for angstlidelse
Angstlidelser er blandt de mest almindelige psykiske lidelser og omfatter tilstande som generaliseret angstlidelse, paniklidelse, social fobi og specifikke fobier. For patienter, der ikke reagerer tilstrækkeligt på standardbehandling, kan deltagelse i kliniske forsøg tilbyde adgang til nye behandlingsmetoder. I øjeblikket er der 3 igangværende kliniske forsøg registreret for angstlidelser, som alle undersøger innovative tilgange til behandling af disse invaliderende tilstande.
Oversigt over igangværende kliniske forsøg
Undersøgelse af personlig dosering af sertralin, aripiprazol og risperidon til patienter med humør-, angst- eller psykotiske lidelser
Placering: Tyskland, Spanien
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge effekten af visse lægemidler hos personer med forskellige psykiske tilstande. De sygdomme, der undersøges, omfatter major depression, bipolar lidelse (i en depressiv episode), angstlidelser som paniklidelse og generaliseret angstlidelse, samt psykotiske lidelser som skizofreni og skizoaffektiv lidelse. De lægemidler, der indgår i undersøgelsen, er sertralin, escitalopram, aripiprazol og risperidon – medicin, der almindeligvis anvendes til behandling af humør-, angst- og psykotiske lidelser.
Formålet med undersøgelsen er at sammenligne, hvor godt patienterne reagerer på medicindoser, der er personligt tilpasset baseret på deres genetiske sammensætning (kendt som farmakogenetik), sammenlignet med de sædvanlige doseringsmetoder. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt enten den personlige dosering eller den almindelige dosering, som kan omfatte placebo. Undersøgelsen vil vare i 24 uger, hvor deltagerne tager medicinen oralt i tabletform.
Inklusionskriterier: For at være berettiget skal deltagerne have en depressiv episode, angstlidelse eller psykotisk lidelse af mindst moderat sværhedsgrad. De skal ikke have reageret tilstrækkeligt på mindst én tidligere psykofarmakologisk behandling, enten fordi medicinen ikke virkede godt nok eller måtte stoppes på grund af bivirkninger. Deltagerne skal være i gang med eller for nylig være skiftet til specifikke lægemidler (sertralin eller escitalopram ved humør- eller angstlidelser, eller aripiprazol eller risperidon ved psykotiske lidelser). De skal være mellem 18 og 64 år og modtage psykiatrisk behandling, enten som indlagt eller ambulant patient.
Ekslusionskriterier: Patienter med humørlidelser (major depression eller bipolar lidelse), angstlidelser (paniklidelse, social fobi, specifikke fobier, agorafobi eller generaliseret angstlidelse) eller psykotiske lidelser (skizofreni eller skizoaffektiv lidelse) er faktisk målgruppen for dette forsøg – ekslusionskriterierne er ikke klart angivet i kildematerialet.
Gennem hele undersøgelsen vil deltagernes bedring, trivsel og livskvalitet blive overvåget sammen med eventuelle bivirkninger. Farmakogenetik er et medicinsk område, der ser på, hvordan en persons gener kan påvirke deres respons på medicin. Ved at forstå disse genetiske forskelle kan læger skræddersy behandlinger til hver enkelt person, hvilket potentielt kan forbedre medicinens effektivitet og reducere bivirkninger.
Undersøgelse af troriluzol til patienter med obsessiv-kompulsiv lidelse, der ikke reagerer på nuværende behandling
Placering: Italien, Spanien
Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), en tilstand karakteriseret ved uønskede og gentagne tanker, følelser, idéer eller adfærd, som får en person til at føle sig tvunget til at gøre noget. Undersøgelsen tester en behandling kaldet troriluzol, som afprøves som en supplerende terapi til personer med OCD, der ikke har reageret tilstrækkeligt på deres nuværende behandling. Troriluzol tages i kapselform og sammenlignes med placebo for at vurdere dets effektivitet.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt troriluzol virker til at forbedre OCD-symptomer. Deltagerne vil fortsætte deres nuværende OCD-medicin, mens de tager enten troriluzol eller placebo. Undersøgelsen vil overvåge ændringer i sværhedsgraden af OCD-symptomer over tid ved hjælp af et standardmålingsværktøj kendt som Y-BOCS-scoren, som hjælper med at kvantificere sværhedsgraden af obsessiv-kompulsive symptomer.
Inklusionskriterier: Patienten skal have en primær diagnose af OCD, som har varet i mindst 1 år. Patienten skal i øjeblikket opleve manglende respons eller utilstrækkelig respons på deres nuværende OCD-behandling. Y-BOCS-scoren skal være 22 eller højere ved undersøgelsens start, hvilket indikerer moderate til svære symptomer. Patienten skal tage en SSRI (bortset fra fluvoxamin), clomipramin, venlafaxin eller desvenlafaxin i tilstrækkelig tid og dosering. Undersøgelsen er åben for både mænd og kvinder.
Eksklusionskriterier: Personer, der ikke har OCD, kan ikke deltage. Deltagerne skal være inden for en specifik aldersgruppe, typisk voksne og ældre teenagere. Personer, der betragtes som en sårbar befolkningsgruppe, kan muligvis ikke deltage. Gravide eller ammende kvinder er ofte udelukket. Personer med visse andre medicinske tilstande eller dem, der tager specifikke lægemidler, kan være udelukket af sikkerhedshensyn.
Gennem forsøget vil deltagerne blive undersøgt i op til 10 uger, hvor de tager medicinen oralt. Undersøgelsen sigter mod at give indsigt i, om troriluzol kan være et effektivt supplement til eksisterende OCD-behandlinger, og potentielt tilbyde en ny mulighed for dem, der ikke har fundet lindring med deres nuværende medicinregime.
Undersøgelse af cannabidiol til reduktion af angst- og PTSD-symptomer hos hollandsk uniformeret personale
Placering: Holland
Dette kliniske forsøg undersøger effekten af en behandling for personer, der oplever symptomer på angstlidelser og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Den behandling, der testes, er et stof kaldet cannabidiol (CBD), som er en kemisk forbindelse, der findes i cannabisplanter. I denne undersøgelse administreres CBD i form af kapsler. Formålet med undersøgelsen er at udforske, hvordan et to-ugers kursus med CBD kan hjælpe med at reducere angstsymptomer, før man starter terapi for angst eller PTSD.
Undersøgelsen involverer deltagere, der er hollandsk uniformeret personale, såsom politibetjente, brandmænd, ambulancepersonale, militært personale eller veteraner. Deltagerne vil tage CBD-kapsler dagligt i to uger. I denne periode vil forskerne overvåge ændringer i angstniveauer ved hjælp af et værktøj kaldet Becks angstindeks. Derudover vil undersøgelsen vurdere, hvordan CBD påvirker frygtresponser, stressregulering og søvnkvalitet.
Inklusionskriterier: Deltagerne skal være medlem af det hollandske uniformerede personale, såsom (tidligere) politibetjente, brandmænd, ambulancepersonale, militært personale eller veteraner. De skal være mellem 18 og 65 år. De skal vente på terapi til behandling af en traumer og stressrelateret lidelse eller en angstlidelse, som bestemt ved et psykiatrisk interview kaldet MINI PLUS.
Eksklusionskriterier: Personer med visse psykologiske lidelser som PTSD eller angstlidelser kan faktisk deltage i denne undersøgelse (bemærk: kildematerialet synes modsigende her, da undersøgelsen specifikt er rettet mod disse grupper). Personer, der ikke er inden for den angivne aldersgruppe eller ikke tilhører den specificerede målgruppe, er ikke berettigede.
Disse vurderinger vil omfatte spørgeskemaer, fysiologiske målinger og et søvnur for at indsamle omfattende data om CBD’s virkninger. Ved at undersøge disse faktorer sigter undersøgelsen mod at give indsigt i, om CBD kan være gavnligt til håndtering af angstsymptomer og forbedring af det generelle velbefindende, før man starter traditionel terapi for angst eller PTSD. Resultaterne kan potentielt føre til nye tilgange til forberedelse af personer til terapi og forbedring af deres behandlingsresultater.
Sammenfatning
De tre igangværende kliniske forsøg for angstlidelser og relaterede tilstande repræsenterer forskellige innovative tilgange til behandling. Det første forsøg undersøger personlig medicindosering baseret på farmakogenetik, hvilket kan revolutionere måden, vi foreskriver psykofarmakologisk behandling på. Ved at skræddersy medicindoser til den enkelte patients genetiske profil håber forskerne at forbedre behandlingsresultater og reducere bivirkninger.
Det andet forsøg fokuserer på troriluzol som tillægsbehandling for behandlingsresistent OCD. Da OCD kan være en invaliderende tilstand, der ikke altid reagerer på standardbehandling, er der stort behov for nye terapeutiske muligheder. Troriluzols potentielle evne til at modulere glutamatniveauer i hjernen tilbyder en ny mekanisme til symptomkontrol.
Det tredje forsøg undersøger CBD til behandling af angst og PTSD hos uniformeret personale, en gruppe med høj risiko for disse tilstande. Dette forsøg er særligt interessant, da det fokuserer på en to-ugers forbehandling, før traditionel terapi påbegyndes, hvilket potentielt kan forbedre modtageligheden for efterfølgende behandling.
Selvom disse forsøg er i forskellige faser og undersøger forskellige interventioner, deler de alle målet om at forbedre behandlingsmulighederne for patienter med angstlidelser og relaterede tilstande. Patienter, der overvejer deltagelse i kliniske forsøg, bør diskutere mulighederne med deres behandlende læge for at afgøre, om de opfylder kriterierne og om deltagelse ville være passende for deres situation.
