Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patienter forsøgene retter sig mod
- Forsøgsfaser og studiedesign
- Hvilke resultater der måles
- Udvalgte vigtige forsøg
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over forsøgene
De indsendte data viser flere kliniske forsøg med Zanidatamab på tværs af forskellige kræfttyper, især sygdomme med HER2-forandringer.[1] Forsøgene er både interventionsstudier, hvor patienterne får en aktiv forsøgsbehandling, og de spænder fra tidlige sikkerhedsstudier til store sammenlignende fase 3-studier.[1]
De vigtigste sygdomsområder er gastroøsofageal adenokarcinom, galdevejskræft, brystkræft og andre solide tumorer med HER2-udtryk eller HER2-mutationer.[1][2] Flere studier er markeret som Authorised, mens ét studie er oplyst som Completed.[1]
Hvilke patienter forsøgene retter sig mod
Mange af forsøgene inkluderer patienter med HER2-positiv kræft, hvor HER2 enten er overudtrykt eller ændret på anden måde.[1][2] Nogle studier kræver også andre markører, for eksempel PD-L1-positiv sygdom, som betyder, at tumoren har et bestemt signalprotein, der kan være relevant for behandlingsvalg.[2]
Der er forsøg for patienter med avanceret, metastatisk eller ikke-operabel sygdom, hvilket betyder, at kræften enten er fremskreden, har spredt sig eller ikke kan fjernes med operation.[1][3] Et studie undersøger også patienter før operation i en neoadjuvant setting, som betyder behandling givet før den planlagte operation for at gøre tumoren mindre.[7]
Forsøgsfaser og studiedesign
Forsøgene omfatter fase 1, fase 2 og fase 3.[1] Fase 1-studierne fokuserer især på dosis, sikkerhed og tolerabilitet, mens fase 2-studierne ser mere på tidlig effekt, og fase 3-studierne sammenligner ofte Zanidatamab-baserede behandlinger med standardbehandling i større patientgrupper.[4][8]
Et fase 1-studie undersøger for eksempel maksimal tolereret dosis (MTD), som er den højeste dosis, de fleste kan tåle uden uacceptabel toksicitet.[8] Andre fase 2-studier vurderer antitumoraktivitet, det vil sige om behandlingen kan få tumoren til at skrumpe eller holde sygdommen under kontrol.[4][6]
Hvilke resultater der måles
De vigtigste endepunkter er progressionsfri overlevelse (PFS), samlet overlevelse (OS), objektiv responsrate (ORR) og patologisk komplet respons (pCR).[1][3][4][7]
PFS betyder, hvor længe sygdommen ikke bliver værre, mens OS viser, hvor længe patienterne lever efter start af behandlingen.[1][3] ORR beskriver, hvor stor en andel af patienterne der får en målbar tumorrespons, og pCR bruges især i studier før operation, hvor man ser, om der er meget lidt eller ingen aktiv kræft tilbage i vævet.[4][7]
Nogle studier måler også bivirkningsmønstre, for eksempel dosisbegrænsende toksicitet, alvorlige bivirkninger, laboratorieafvigelser og hjertefunktion målt som LVEF.[4] Det giver forskerne et mere komplet billede af både effekt og sikkerhed.[4][8]
Udvalgte vigtige forsøg
NCT05152147 er et fase 3-studie i patienter med HER2-positiv avanceret eller metastatisk mave- og spiserørskræft.[1] Her sammenlignes Zanidatamab kombineret med kemoterapi, med eller uden tislelizumab, mod trastuzumab kombineret med kemoterapi.[1] De vigtigste mål er PFS og OS.[1]
2025-522718-22-00 er et fase 2-studie i tidligere ubehandlet metastatisk gastroøsofageal adenokarcinom med HER2- og PD-L1-positiv sygdom.[2] Studiet undersøger Zanidatamab sammen med pembrolizumab og kemoterapi, og det primære mål er PFS efter 12 måneder.[2]
NCT05615818 er et fase 3-studie i avanceret galdevejskræft.[3] Her vurderes, om vedligeholdelsesbehandling rettet mod “actionable” mål efter første behandlingsforløb kan være bedre end fortsat standardbehandling med hensyn til PFS.[3]
NCT06282575 er et fase 3-studie i HER2-positiv galdevejskræft, hvor Zanidatamab sammen med cisplatin og gemcitabin sammenlignes med samme kemoterapi med eller uden en PD-1/PD-L1-hæmmer.[5] Det primære mål er PFS i gruppen med IHC 3+ sygdom.[5]
NCT06435429 er et fase 3-studie i metastatisk HER2-positiv brystkræft.[6] Her sammenlignes Zanidatamab plus kemoterapi med trastuzumab plus kemoterapi, og hovedmålet er PFS vurderet ved billedanalyse efter RECIST 1.1.[6]
NCT07102381 er et fase 2-studie før operation i HER2-positiv brystkræft.[7] Det undersøger flere behandlingsarme og måler pCR i bryst og armhule, hvilket er vigtigt for at se, hvor godt behandlingen virker før kirurgi.[7]
2025-524613-89-00, også kaldet The JAZMINE Study, er et fase 1-studie i HER2-positiv fremskreden brystkræft.[8] Her undersøges Zanidatamab sammen med tucatinib og enten capecitabin eller eribulin, og målene er både dosisfastsættelse i fase Ib og PFS i fase II.[8]
NCT06695845 og 2025-522169-31-00 er fase 2-studier, der ser på Zanidatamab i andre HER2-relaterede solide tumorer.[4][9] Det ene undersøger HER2-udtrykkende solide tumorer, mens det andet omfatter udvalgte solide kræftformer som endometrie-, tyk- og endetarms-, hoved-hals- og sarkom-kræft samt HER2-mutant ikke-småcellet lungekræft.[4][9]
Vigtige begreber i forsøgene
RECIST 1.1 er et standard system til at måle, om en tumor vokser, skrumper eller er stabil.[1][5] BICR betyder blindet uafhængig central gennemgang, hvor en ekstern vurdering bruges til at mindske skævhed i målingen.[1][6]
DLT står for dosisbegrænsende toksicitet og betyder en bivirkning, der er så kraftig, at den kan sætte grænser for, hvor høj dosis man kan give.[4][8] ITT-population betyder, at man analyserer alle patienter, der er sat i behandling, så resultatet bliver mere realistisk.[8]
IHC 3+ betyder, at HER2-proteinet er meget tydeligt til stede i tumorvævet ved en særlig farvningsmetode.[4][5] PD-L1 er et andet biomarkørnavn, som nogle forsøg bruger til at udvælge patienter eller beskrive sygdommen bedre.[2]





