Avibactam

Denne artikel handler om kliniske forsøg, der undersøger Avibactam som en del af behandlinger mod alvorlige infektioner. Forsøgene ser især på sikkerhed, effekt, dosering og bedre brug af antibiotika hos kritisk syge patienter og andre grupper med alvorlige infektioner.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De beskrevne kliniske forsøg undersøger Avibactam i forbindelse med behandling af alvorlige infektioner og antibiotikastrategier.[1] Nogle forsøg ser på Avibactam som en del af ceftazidim-avibactam, mens andre nævner Avibactam som et enkelt stof i en behandlingsstrategi.[2] Forsøgene er alle fase 3-studier og er derfor rettet mod mere avanceret afprøvning i patientgrupper med alvorlig sygdom.[1]

De sygdomme, der undersøges, omfatter blandt andet bakteriæmi forårsaget af P. aeruginosa, sepsis, alvorlige infektioner hos kritisk syge patienter, blodbaneninfektioner og lungebetændelse.[1][4][5] Et forsøg ser også på pyogen leverabsces efter drænage.[6]

Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?

Patienterne i disse forsøg er typisk meget syge og behandles på hospital, ofte på intensiv afdeling.[2][3] Nogle er i kontinuerlig nyreerstattende behandling, som er en form for dialyse, der kører hele tiden hos kritisk syge patienter.[2]

Andre forsøg omfatter patienter med hospitalserhvervet sepsis, det vil sige sepsis, som opstår under indlæggelse på hospitalet.[4] Der er også forsøg, der retter sig mod patienter med blodbaneninfektion, ventilatorassocieret lungebetændelse og hospitalsopstået lungebetændelse.[5]

Et af forsøgene handler om patienter med pyogen leverabsces, hvor infektionen er blevet drænet, og man derefter undersøger, hvor lang antibiotikabehandlingen bør være.[6]

Hvilke mål og endepunkter bruges?

Forsøgene måler forskellige endepunkter, som er de vigtigste resultater, forskerne vil undersøge.[1] I ét forsøg er det primære endepunkt antal behandlingsdage og placering på DOOR-skalaen ved opfølgning dag 30 efter afsluttet passende antibiotikabehandling.[1]

I et andet forsøg er målet at finde de bedste farmakokinetiske værdier for ceftazidim og Avibactam samt at se, om de ønskede PK/PD-mål bliver nået.[2] Her vil forskerne også bygge en befolknings-PK-model og foreslå en optimeret doseringsplan.[2]

Andre forsøg måler antallet af dage med bredspektrede antibiotika, dødelighed efter 30 dage, antibiotikas plasma-koncentrationer eller behandlingssvigt efter opfølgning.[3][4][5][6] Et forsøg bruger også et sammensat endepunkt, der kombinerer dødelighed og manglende forbedring i SOFA-score på dag 14.[5]

Forsøgsdesign og faser

Alle forsøgene i materialet er interventionelle, hvilket betyder, at patienterne får en aktiv behandling, og forskerne sammenligner resultaterne.[1] De er alle i fase 3, som normalt betyder, at behandlingen undersøges i større grupper for at se, om den virker godt nok i praksis.[1]

Nogle studier er randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem forskellige behandlingsgrupper.[1] Andre studier undersøger behandlingsstrategier, for eksempel om hurtig mikrobiologisk diagnostik kan hjælpe med at styre antibiotikabehandling tidligere og mere målrettet.[7]

Inklusionen varierer meget mellem forsøgene, fra 14 deltagere i det mindste studie til 1486 deltagere i det største.[2][7] Det viser, at nogle forsøg er meget små og målrettede, mens andre er store og sammenligner flere behandlingsstrategier på tværs af mange patienter.[2][7]

De vigtigste enkeltforsøg

NCT05210439 undersøger, om 7 dages antibiotikabehandling er bedre end 14 dage ved bakteriæmi forårsaget af P. aeruginosa.[1] Forsøget bruger en samlet vurdering med DOOR/RADAR og ser også på, om kortere behandling kan reducere alvorlige bivirkninger og antibiotikaeksponering.[1]

2023-505536-35-00 undersøger ceftazidim-avibactam hos kritisk syge patienter, der får kontinuerlig nyreerstattende behandling.[2] Her er fokus på, hvordan både ceftazidim og Avibactam opfører sig i kroppen, og om doseringen kan optimeres.[2]

2022-502962-26-00 ser på en strategi, der skal mindske antallet af dage, hvor patienter får bredspektrede antibiotika ved alvorlige infektioner.[3] Avibactam indgår blandt de undersøgte lægemidler i strategien, sammen med flere andre antibiotika og svampebehandlinger.[3]

2024-516232-10-00 beskriver, hvordan antibiotikaniveauer kan måles hos kritisk syge patienter med alvorlige infektioner.[4] Her er målet at vise, om de ønskede plasmaniveauer opnås for de forskellige lægemidler, herunder ceftazidim-avibactam.[4]

NCT05681442 sammenligner forskellige måder at give antibiotika på hos patienter med sepsis på intensivafdeling.[5] Et af de lægemidler, der indgår, er Avibactam, og forsøget måler dødelighed efter 30 dage mellem de forskellige grupper.[5]

2025-520940-14-00 undersøger, om 3 ugers antibiotikabehandling efter drænage af pyogen leverabsces er lige så god som 6 ugers behandling.[6] Det vigtigste mål er behandlingssvigt ved opfølgning 12 uger efter drænagen.[6]

NCT05979545 ser på hurtig diagnostik og lokalt tilpasset antibiotikastyring ved infektioner forårsaget af P. aeruginosa eller carbapenemase-producerende Enterobacterales.[7] Forsøget omfatter blodbaneninfektion, hospitalsopstået lungebetændelse og ventilatorassocieret lungebetændelse, og det måler et samlet endepunkt med dødelighed og manglende forbedring i SOFA-score.[7]

Vigtige begreber i forsøgene

Bredspektrede antibiotika er antibiotika, der virker mod mange forskellige bakterier, og de bruges ofte, når man endnu ikke ved præcis, hvilken bakterie der er årsag til infektionen.[3] Forsøgene undersøger, om man kan bruge dem kortere tid eller mere målrettet.[3]

Farmakokinetiske parametre er mål for, hvordan et lægemiddel bevæger sig i kroppen, og de bruges til at finde den bedste dosering.[2] Når man taler om PK/PD-target attainment, betyder det, om lægemidlet når de ønskede niveauer og forventede virkning.[2]

DOOR står for Desirability of Outcome Ranking og er en måde at rangordne det samlede behandlingsresultat på, så man både ser på effekt og ulemper.[1] RADAR er en beslægtet metode, der bruges sammen med DOOR i nogle forsøg.[1]

SOFA-score bruges til at vurdere organsvigt ved alvorlig sygdom, og ændringer i scoren kan vise, om en patient bliver bedre eller dårligere.[7] I RAPID-forsøget er manglende forbedring i SOFA-score en del af det primære endepunkt.[7]

Kombinationsbehandling betyder, at man bruger mere end ét lægemiddel i samme behandlingsplan.[3] Flere af forsøgene undersøger netop sådanne strategier for at se, om de kan forbedre behandlingen ved alvorlige infektioner.[3]

Trial ID Fase Tilstand Status Inklusion
NCT05210439 Phase 3 Bakteriæmi forårsaget af P. aeruginosa Authorised 306
2023-505536-35-00 Phase 3 Kritisk syge patienter i kontinuerlig nyreerstattende behandling Authorised 14
2022-502962-26-00 Phase 3 Alvorlige infektioner Authorised 190
2024-516232-10-00 Phase 3 Alvorlige infektioner hos kritisk syge patienter Authorised 1250
NCT05681442 Phase 3 Sepsis og antibiotikabehandling Authorised 600
2025-520940-14-00 Phase 3 Pyogen leverabsces Authorised 456
NCT05979545 Phase 3 Blodbaneninfektion, ventilatorassocieret lungebetændelse og hospitalsopstået lungebetændelse Authorised 1486

Igangværende kliniske forsøg for Avibactam

  • Test af antibiotika-behandling (ceftazidime-avibactam) hos kritisk syge patienter i nyredialyse

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Spanien Sverige
  • Sammenligning af 7 versus 14 dages antibiotika til behandling af blodforgiftning med Pseudomonas-bakterier

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Spanien
  • Behandling af blodforgiftning og lungebetændelse hos patienter med Pseudomonas aeruginosa eller Enterobacterales ved brug af ceftazidim og avibactam.

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien
  • Sammenligning af 3 ugers versus 6 ugers antibiotisk behandling hos patienter med pyogen leverbyld efter drænage

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Undersøgelse af antibiotikaniveauer hos intensivpatienter – en multinational kohorteundersøgelse af forskellige antibiotikabehandlinger for at fastslå om doseringen opnår terapeutiske niveauer

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Sammenligning af to måder at give beta-laktam antibiotika til patienter med blodforgiftning på intensiv: løbende eller med intervaller

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig
  • Undersøgelse af nye metoder til at forbedre antibiotikabehandling hos patienter med alvorlige infektioner ved hjælp af procalcitonin-test

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Grækenland

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man tester behandlinger i mennesker for at se, om de virker, og om de er sikre.
  • Fase 3: En sen del af udviklingen, hvor en behandling testes i større grupper for at vurdere effekt og sikkerhed.
  • Interventionel undersøgelse: Et forsøg, hvor forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultater.
  • Sepsis: En alvorlig infektionstilstand, hvor kroppen reagerer kraftigt på en infektion.
  • Bakteriæmi: Bakterier i blodet. Det kan være en alvorlig infektion.
  • Blodbaneninfektion: En infektion, der findes i blodet og kan sprede sig hurtigt i kroppen.
  • Farmakokinetik: Hvordan et lægemiddel bevæger sig i kroppen, for eksempel hvordan det optages, fordeles og udskilles.
  • Farmakodynamik: Hvordan et lægemiddel virker i kroppen, og hvilken effekt det har.
  • PK/PD: En kombination af farmakokinetik og farmakodynamik. Det bruges til at se, om lægemidlet når de ønskede niveauer i kroppen og virker som planlagt.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste resultat, som forskerne måler i forsøget.
  • DOOR/RADAR: En måde at vurdere behandling på, hvor man ser på både nytte, skade og samlede patientresultater.
  • SOFA-score: En skala, der bruges til at vurdere, hvor syg en patient er, især ved svær infektion og organsvigt.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-7-versus-14-dages-antibiotika-til-behandling-af-blodforgiftning-med-pseudomonas-bakterier/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-505536-35-00
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2022-502962-26-00
  4. https://clinicaltrials.gov/study/2024-516232-10-00
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-to-mader-at-give-beta-laktam-antibiotika-til-patienter-med-blodforgiftning-pa-intensiv-lobende-eller-med-intervaller/
  6. https://clinicaltrials.gov/study/2025-520940-14-00
  7. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/behandling-af-blodforgiftning-og-lungebetaendelse-hos-patienter-med-pseudomonas-aeruginosa-eller-enterobacterales-ved-brug-af-ceftazidim-og-avibactam/