Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forskningen
- Ikke-småcellet lungekræft
- Kolorektal kræft
- Andre kræfttyper og kombinationsstudier
- Hvad forsøgene måler
- Hvem der kan deltage
- Forsøgsfaser og hvad de betyder
Oversigt over forskningen
De kliniske forsøg med Sotorasib undersøger behandling af kræft med KRAS p.G12C-mutation, og de fleste studier handler om fremskreden sygdom.[1][2] Forsøgene er lavet som interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, som forskerne følger og vurderer.[3] Der er både tidlige forsøg og store sammenlignende forsøg, så forskerne kan se både sikkerhed og effekt.[4]
Nogle studier tester Sotorasib alene, mens andre undersøger det sammen med andre kræftbehandlinger som panitumumab, kemoterapi eller pembrolizumab.[5] Der findes også et forsøg, som ser på fortsat behandling hos personer, der stadig har gavn af behandlingen i tidligere Amgen-studier.[6]
Ikke-småcellet lungekræft
Flere forsøg undersøger ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som er den mest almindelige type lungekræft.[2] Et fase 3-studie sammenligner Sotorasib med docetaxel hos patienter, der tidligere er behandlet og har lokalt fremskreden eller metastatisk NSCLC med KRAS p.G12C-mutation.[2] Her er hovedmålet progressionsfri overlevelse, altså hvor lang tid der går, før sygdommen bliver værre, eller patienten dør.[2]
Et andet fase 3-studie undersøger Sotorasib sammen med kemoterapi hos patienter med stadium IV eller avanceret stadium IIIB/C, ikke-squamøs NSCLC, som er PD-L1-negativ og KRAS p.G12C-positiv.[7] Studiet sammenligner progressionsfri overlevelse og samlet overlevelse mellem Sotorasib med kemoterapi og pembrolizumab med kemoterapi.[7] Det viser, at forskerne vil finde ud af, hvilken behandling der giver bedst sygdomskontrol i denne specifikke patientgruppe.[7]
I et fase 2-studie ser forskerne på patienter med uoperabelt stadium III NSCLC med KRAS p.G12C-mutation og måler PFS6, som betyder progressionsfri overlevelse efter 6 måneder.[1] Et andet fase 2-studie undersøger patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk NSCLC og ser på tumorrespons og biologiske markører for tidlig og senere resistens, altså hvorfor behandlingen holder op med at virke hos nogle patienter.[8]
Der er også studier for patienter med komorbiditeter, altså andre sygdomme eller helbredsproblemer ved siden af kræften.[9] Det fase 2-studie ser på den samlede responsrate hos patienter med KRAS G12C-muteret NSCLC.[9] Et fase 1/2-studie undersøger desuden Sotorasib sammen med avutometinib hos patienter med G12C-NSCLC og ser først på dosis og tolerabilitet, før effekten vurderes i en udvidelsesdel.[10]
Kolorektal kræft
Flere forsøg undersøger kolorektal kræft, som er kræft i tyktarm eller endetarm.[5] Et fase 3-studie, CodeBreaK 300, sammenligner Sotorasib plus panitumumab med investigatorens valg af behandling hos patienter med tidligere behandlet KRAS p.G12C-muteret kolorektal kræft.[5] Her er hovedmålet progressionsfri overlevelse, vurderet med standardiserede billedkriterier og uafhængig central gennemgang.[5]
Et andet fase 3-studie, CodeBreaK 301, undersøger førstelinjebehandling hos patienter med metastatisk kolorektal kræft med KRAS p.G12C-mutation.[11] Her sammenlignes Sotorasib, panitumumab og FOLFIRI med FOLFIRI med eller uden bevacizumab-awwb, og hovedmålet er også progressionsfri overlevelse.[11] Det betyder, at forskerne vil se, om den eksperimentelle kombination kan holde sygdommen nede længere end standardbehandling.[11]
Et fase 2-studie, COLOSOTO, undersøger Sotorasib sammen med 5-fluorouracil og panitumumab hos patienter med avanceret, uoperabel KRAS G12C-muteret kolorektal adenokarcinom, som ikke kan få dobbelt- eller tripletkemoterapi.[4] Det primære mål er andelen af patienter, der er i live uden sygdomsprogression efter 8 måneder.[4] Et andet fase 2-studie i den såkaldte UNICORN-platform ser på kortvarig, før-operation målrettet behandling hos patienter med operabel primær kolorektal kræft, og her indgår også Sotorasib i en af kohorterne.[12]
Andre kræfttyper og kombinationsstudier
Sotorasib bliver også undersøgt ved bugspytkirtelkræft i et fase 1-studie, hvor behandlingen gives sammen med førstelinjekemoterapi hos patienter med avanceret pankreatisk adenokarcinom med KRAS p.G12C-mutation.[3] Her er hovedmålet sikkerhed og tolerabilitet, især behandlingsrelaterede bivirkninger og ændringer i laboratorieprøver, vitale værdier og fysisk undersøgelse.[3]
Et andet studie undersøger Sotorasib sammen med DCC-3116 hos patienter med MAPK-pathway-muterede solide tumorer, herunder NSCLC og metastatiske solide tumorer.[13] I denne type studie er hovedmålet den objektive responsrate i udvidelsesfasen, altså hvor mange patienter der får en bekræftet tumorrespons.[13]
Der findes også et fase 3-studie i raske personer, hvor forskerne ser på, hvordan Sotorasib påvirker rivaroxaban i kroppen.[14] Det er ikke et kræftstudie, men et studie af, hvordan to lægemidler opfører sig sammen i kroppen, målt ved blodkoncentrationer som AUC og Cmax.[14]
Hvad forsøgene måler
Et meget almindeligt mål er objektiv responsrate, som betyder, hvor mange patienter der får en målbar tumorforbedring, altså fuldstændig eller delvis respons.[8][9] Denne respons vurderes ofte med scanninger som CT eller MR og efter RECIST v1.1, som er et standard system til at måle tumorændringer.[8]
Et andet vigtigt mål er samlet overlevelse, som betyder tiden fra behandlingens start til død af enhver årsag.[8] Nogle forsøg måler også varighed af respons, sygdomskontrol og tid til respons, så forskerne kan se, hvor længe en virkning holder.[8]
I de tidlige forsøg er sikkerhed ofte det vigtigste: forskerne ser på behandlingsrelaterede bivirkninger, alvorlige bivirkninger, dosisbegrænsende toksicitet og ændringer i blodprøver, EKG, vitale værdier og fysisk undersøgelse.[3][10][3] I nogle studier måles også, om planlagt operation kan gennemføres til tiden, hvilket er vigtigt i de præoperative forsøg.[12]
Hvem der kan deltage
Deltagerne i forsøgene er meget forskellige, men fælles for mange studier er, at kræften skal have KRAS p.G12C-mutation.[1][2][5] Nogle forsøg er for patienter, der allerede har fået behandling, mens andre er for patienter, der endnu ikke har fået første behandling.[2][11]
Der er også studier for helt særlige grupper, for eksempel patienter med uoperabel stadium III sygdom, patienter med komorbiditeter eller patienter, der ikke kan få bestemte kemoterapikombinationer.[1][9][4] Ét studie inkluderer raske personer, men kun for at undersøge samspillet mellem Sotorasib og rivaroxaban.[14]
Forsøgsfaser og hvad de betyder
Fase 1 studier er tidlige forsøg, hvor forskerne især ser på sikkerhed, tolerabilitet og passende dosis.[3][10] Fase 2 studier undersøger mere direkte, om behandlingen virker i en bestemt patientgruppe.[1][9][12]
Fase 3 studier er større og sammenligner ofte Sotorasib med en anden behandling eller standardbehandling.[2][5][11][7] Det giver et bedre grundlag for at forstå, om Sotorasib kan være et godt valg i en bestemt situation.[7]
