Povidone, Iodinated

Povidone-iodine er et bredt anvendt antiseptisk middel, der undersøges i talrige kliniske forsøg på grund af sine stærke antimikrobielle egenskaber. Dette antiseptiske stof, også kendt som betadine, har vist sig effektivt mod bakterier, virus og svampe og anvendes inden for forskellige medicinske specialer. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste kliniske forsøg, der har undersøgt povidone-iodines anvendelse i forskellige behandlingssammenhænge, fra kirurgisk antisepsis til behandling af infektioner.

Indholdsfortegnelse

Kirurgisk antisepsis og infektion forebyggelse

Povidone-iodine er et af de mest undersøgte antiseptika i kirurgisk sammenhæng. Flere store kliniske forsøg har evalueret dets effektivitet sammenlignet med andre antiseptika som chlorhexidin[1][2].

Et randomiseret kontrolleret forsøg sammenlignede 7,5% povidone-iodine med 4% chlorhexidin gluconat til præoperativ antisepsis ved ren-kontaminerede abdominale operationer[1]. Studiet fandt ingen signifikant forskel i kirurgisk site infektion rater mellem de to grupper.

For sårheling har forsøg vist at irrigation med fortyndet povidone-iodine før sårlukning kan reducere infektionsraten betydeligt[3][4]. Et studie af kvinder der gennemgik kejsersnit viste at irrigation af det subkutane væv med 10% povidone-iodine reducerede postoperative sårinfektioner[5].

Øjenbehandling og oftalmologi

Povidone-iodine har vist sig særligt effektivt i øjenlægepraksis. Flere forsøg har undersøgt dets anvendelse til behandling af forskellige former for konjunctivitis[6][7].

Et fase 3 studie evaluerede SHP640, en kombination af 0,6% povidone-iodine og 0,1% dexamethason, til behandling af adenoviral konjunctivitis[6]. Kombinationspræparatet viste overlegen effekt sammenlignet med placebo hvad angår klinisk helbredelse på dag 6.

For bakteriel konjunctivitis viste et lignende studie at SHP640 var effektivt til både klinisk helbredelse og bakteriel eradikation[7]. Patienterne oplevede god tolerabilitet med kun mild til moderat øjenirritation.

Forsøg har også undersøgt anvendelsen af povidone-iodine til præoperativ desinfektion før øjenoperationer[8][9]. Studier viser at 5% povidone-iodine er effektiv til at reducere bakteriel kolonisering på øjenoverfladen før intraokulære injektioner.

Virus behandling og COVID-19

Under COVID-19 pandemien har povidone-iodine fået fornyet opmærksomhed som potentielt viricidt middel[10][11]. Flere forsøg har undersøgt dets effekt som næsespray eller mundskyl.

Et studie testede forskellige koncentrationer af povidone-iodine (0,4-0,6%) som næseirrigation og næsespray hos COVID-19 patienter[10]. Forsøget fandt en reduktion i viral belastning efter behandling, hvilket indikerer potentielle fordele for at reducere smittespredning.

Et andet forsøg undersøgte sikkerhed og dosering af povidone-iodine næsestrimler hos sunde frivillige[11]. Studiet fandt at daglig anvendelse i seks uger var sikkert med minimal påvirkning af skjoldbruskkirtelsfunktionen.

Pleurodese ved lungelidelser

Pleurodese er en procedure hvor der skabes ardannelse mellem lungehinderne for at forhindre genopsamling af væske. Povidone-iodine har vist sig som et effektivt alternativ til talk ved denne procedure[12][13].

Et randomiseret kontrolleret forsøg sammenlignede iodopovidon med talk til palliation af malign pleuraeffusion[12]. Studiet fandt ingen signifikant forskel i effektivitet mellem de to stoffer, men povidone-iodine havde færre alvorlige komplikationer.

Et andet studie undersøgte anvendelsen af povidone-iodine via tunnelerede pleurakatetre[13]. Forsøget viste at indgift af 2% povidone-iodine ved kateterplacering øgede pleurodese-raten og reducerede tiden til kateterfjernelse betydeligt.

Gynækologi og obstetrik

Inden for fødselshjælp og gynækologi har povidone-iodine vist sig effektivt til forebyggelse af postoperative infektioner[14][15].

Flere forsøg har undersøgt vaginal præparation med povidone-iodine før kejsersnit[14][15]. Et studie sammenlignede 10% povidone-iodine vaginalskyl med ingen behandling og fandt en signifikant reduktion i endometritis raten efter kejsersnit.

For operative sår har forsøg vist at irrigation med povidone-iodine før sårlukning kan reducere infektionsraten[16]. Et studie af kvinder der gennemgik kejsersnit viste reducerede sårinfektioner ved anvendelse af povidone-iodine til subkutan irrigation.

Næse- og bihulebehandling

Povidone-iodine har vist lovende resultater til behandling af kronisk rhinosinusitis, især i tilfælde hvor biofilm spiller en rolle[17][18].

Et prospektivt kohorte studie undersøgte effekten af povidone-iodine skylninger hos patienter med biofilm-associeret kronisk rhinosinusitis[17]. Patienterne brugte 0,01% povidone-iodine skylninger dagligt i seks uger og viste signifikante forbedringer i endoskopiske scores og livskvalitet.

Et andet randomiseret kontrolleret forsøg sammenlignede povidone-iodine skylninger med placebo som adjuvant terapi efter funktionel endoskopisk bihulechirurgi[18]. Studiet fandt at povidone-iodine reducerede behovet for antibiotika postoperativt.

Bivirkninger og sikkerhed

De fleste kliniske forsøg har rapporteret at povidone-iodine generelt er veltoleret med få alvorlige bivirkninger. De hyppigste bivirkninger inkluderer:

  • Lokal irritation såsom svie, kløe og rødme
  • Hudtørhed ved gentagen anvendelse
  • Mild til moderat smerte ved øjenanvendelse
  • Næseirritation ved næsespray

Sjældne men vigtige bivirkninger inkluderer:

  • Allergiske reaktioner (meget sjældne)
  • Påvirkning af skjoldbruskkirtelsfunktion ved langvarig eller systemisk absorption
  • Kemisk forbrændinger ved for høje koncentrationer

Forsøg har vist at kortvarig lokal anvendelse sjældent påvirker skjoldbruskkirtelsfunktionen significamt[11][19]. Dog anbefales forsigtighed ved langvarig anvendelse eller hos patienter med eksisterende skjoldbruskkirtelsygdomme.

Graviditet og amning kræver særlig opmærksomhed da jod kan krydse placenta og udskilles i modermælk[20]. De fleste forsøg har ekskluderet gravide kvinder af forsigtighedshensyn.

Anvendelsesområde Koncentration Effektivitet Bivirkninger
Kirurgisk antisepsis 10% Reducerer bakterieantal betydeligt Sjælden lokale reaktioner
Øjenbehandling 0,6-5% Effektiv mod bakteriel og viral konjunctivitis Mild til moderat irritation
Næsespray mod virus 0,5-1,25% Reducerer viral belastning Næseirritation, tørhed
Pleurodese 2-10% 90% succesrate Brystsmerter, feber
Sårbehandling 1-10% God antimikrobiel effekt Lokal irritation

Igangværende kliniske forsøg for Povidone, Iodinated

  • Test af benzoylperoxid creme mod hudbakterier før skulderoperation hos mænd

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Behandling af alvorlige kemiske øjenforbrændinger med stamceller fra knoglemarv hos patienter med svære kemiske forbrændinger i øjet

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Frankrig
  • Test af mundskylle mod COVID-19, influenza A og RS-virus – kan det fjerne virus fra spyt?

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Spanien
  • Test af næsegel med povidon-jod til behandling af MRSA-bakterier i næsen

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig

Ordliste

  • Pleurodese: En medicinsk procedure hvor der skabes ardannelse mellem lungehinderne for at forhindre genopsamling af væske i lungehulen
  • Antiseptisk: Et stof der hæmmer eller dræber mikroorganismer på levende væv uden at skade vævet
  • Rhinosinusitis: Betændelse i næse- og bihuler der kan være akut eller kronisk
  • Konjunctivitis: Betændelse i øjets bindehinde, også kaldet øjenbetændelse
  • Bakteriel kolonisering: Tilstedeværelse af bakterier på eller i væv uden at forårsage sygdomssymptomer
  • Viricid: Et stof der kan inaktivere eller ødelægge virus
  • Biofilm: Et beskyttende lag af mikroorganismer omgivet af en ekstracellulær matrix der gør dem modstandsdygtige over for antiseptika
  • Kirurgisk site infektion: Infektion der opstår på operationsstedet efter kirurgisk indgreb
  • Malign pleuraeffusion: Væskeansamling i lungehulen forårsaget af kræftsygdom
  • Endometritis: Betændelse i livmoderens indre slimhinde, ofte efter fødsel eller operative indgreb

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01495117
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05953714
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05077592
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05276687
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02868372
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02998541
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03004924
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04981860
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03571100
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04549376
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04510402
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02674243
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02975921
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02693483
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05021315
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02865993
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04097613
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04278950
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04371965
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04393792