Influenza Virus B/Austria/1359417/2021-Like Strain (B/Austria/1359417/2021, Bvr-26)

Influenzavirus B/Austria/1359417/2021-lignende stamme, også kendt som B/Austria/1359417/2021, BVR-26, er en vigtig bestanddel i moderne influenzavacciner. Dette virus stammer fra Victoria-linjen og er blevet identificeret som en central komponent i både traditionelle og nye mRNA-baserede vacciner. Kliniske forsøg undersøger nu forskellige former for influenzavacciner, der indeholder dette virusstamme, herunder højdosis-vacciner, MF59-adjuvanterede vacciner og helt nye mRNA-teknologier. Disse studier fokuserer på at forbedre vaccineeffektiviteten, især hos ældre voksne og personer med særlige helbredstilstande.

Indholdsfortegnelse

Hvad er influenzavirus B/Austria/1359417/2021-lignende stamme?

Influenzavirus B/Austria/1359417/2021-lignende stamme, også kendt som B/Austria/1359417/2021, BVR-26, er en specifik variant af influenza B-virus, der tilhører Victoria-linjen[1][2]. Denne stamme blev først identificeret i Østrig i 2021 og er siden blevet en standardkomponent i sæsonale influenzavacciner verden over[3][4].

Virusstammen er blevet modificeret til brug i vaccineproduktion og betegnes teknisk som BVR-26[5][6]. Den indgår som en af fire komponenter i quadrivalente vacciner, som beskytter mod to influenza A-stammer og to influenza B-stammer[7][8].

Forskellige vaccinetyper i forsøg

Der er flere forskellige typer vacciner, der indeholder B/Austria/1359417/2021-lignende stamme, som undersøges i kliniske forsøg:

Traditionelle inaktiverede vacciner

De mest almindelige vacciner er inaktiverede virion-vacciner, hvor viruspartiklerne er blevet dræbt, men bevarer deres evne til at stimulere immunsystemet[1][9]. Disse vacciner gives som intramuskulær injektion og findes i både tre- og firvalente formuleringer[10][11].

Højdosis-vacciner

Højdosis-vacciner indeholder fire gange så meget antigen som standardvacciner og er særligt designet til ældre personer, hvis immunsystem ikke reagerer så stærkt på vaccination[12][13]. Disse vacciner viser lovende resultater i kliniske forsøg hos personer over 60 år[10].

MF59-adjuvanterede vacciner

MF59-adjuvans er et tilsætningsstof, der styrker immunresponset, især hos ældre[2][2]. Vacciner med MF59-adjuvans viser forbedret effektivitet sammenlignet med ikke-adjuvanterede vacciner[4].

mRNA-baserede vacciner

Den nyeste teknologi er mRNA-vacciner, der instruerer kroppens egne celler i at producere virusproteiner, som stimulerer immunsystemet[1][9]. Disse vacciner befinder sig i fase 1-2 forsøg og viser lovende foreløbige resultater[12][13].

Oversigt over kliniske studier

Der gennemføres i øjeblikket flere store kliniske studier med vacciner, der indeholder B/Austria/1359417/2021-lignende stamme:

Fase 1/2 studier

Et omfattende fase 1/2 studie undersøger mRNA-baserede multivalente influenzavacciner hos raske voksne[1]. Studiet evaluerer både sikkerhed og immunogenicitet af forskellige mRNA-formuleringer sammenlignet med traditionelle vacciner[1][9].

Fase 3 studier

Flere store fase 3 studier sammenligner effektiviteten af forskellige vaccinetyper. Et studie med over 34.000 deltagere sammenligner MF59-adjuvanterede vacciner med ikke-adjuvanterede vacciner hos voksne over 65 år[2]. Et andet studie undersøger højdosis cell-deriverede vacciner hos personer over 50 år[13].

Særlige populationer

Studier inkluderer også særlige patientgrupper såsom personer med hæmatologisk kræft[5] og patienter med tyktarmskræft, hvor influenzavaccinen gives sammen med immunterapi[3].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden af vacciner indeholdende B/Austria/1359417/2021-lignende stamme overvåges nøje i alle kliniske forsøg:

Lokale reaktioner

De mest almindelige bivirkninger er lokale reaktioner på injektionsstedet som smerte, rødme og hævelse[1][10]. Disse reaktioner er typisk milde til moderate og forsvinder inden for få dage[2][2].

Systemiske reaktioner

Systemiske reaktioner inkluderer træthed, hovedpine, muskelsmerter og let feber[12][13]. Højdosis-vacciner kan give lidt flere systemiske reaktioner end standardvacciner, men disse er stadig acceptable[10].

Alvorlige bivirkninger

Alvorlige bivirkninger er sjældne. I studierne rapporteres få tilfælde af alvorlige bivirkninger, og der er ikke identificeret nogen sikkerhedssignaler specifikt relateret til B/Austria/1359417/2021-stammmen[4][6].

Vaccineeffektivitet og immunrespons

Vaccineeffektiviteten måles primært gennem antistofniveauer og serokonversionsrater:

Antistofrespons

Hæmagglutinations-inhibitionstest (HI) bruges til at måle antistofniveauer før og efter vaccination[1][2]. Studierne viser, at vacciner med B/Austria/1359417/2021-stammmen producerer robuste antistofresponser[1][9].

Serokonversion

Serokonversionsrater over 70% opnås typisk hos raske voksne[12][13]. Hos ældre og immunkompromitterede patienter kan raterne være lavere, hvilket understøtter behovet for forbedrede vaccineteknologier[5][12].

Varighed af beskyttelse

Langtidsopfølgning viser, at antistofniveauer vedligeholdes i mindst 6 måneder efter vaccination, med højdosis- og adjuvanterede vacciner, der giver længerevarende beskyttelse[13][2].

Forsøg med særlige patientgrupper

Ældre voksne

Mange studier fokuserer specifikt på ældre voksne over 65 år, da denne gruppe har øget risiko for komplikationer fra influenza[2][4]. Højdosis-vacciner og MF59-adjuvanterede vacciner viser særlige fordele i denne aldersgruppe[13][10].

Kræftpatienter

Et studie undersøger højdosis versus standarddosis vacciner hos patienter med hæmatologisk kræft[5]. Preliminære resultater tyder på, at højdosis-vacciner kan give bedre immunrespons hos disse immunsupprimerede patienter[5].

Kombinationsbehandling

Et innovativt studie undersøger intratumoral administration af influenzavaccine kombineret med pembrolizumab-immunterapi hos patienter med tyktarmskræft[3]. Dette repræsenterer en ny tilgang til kræftbehandling[3].

Fremtidige perspektiver

Forskningen i B/Austria/1359417/2021-lignende stamme peger på flere lovende retninger:

mRNA-teknologi

mRNA-vacciner viser stort potentiale for hurtigere produktion og potentielt bedre immunrespons[1][9]. Fase 3 studier er planlagt for at bekræfte deres effektivitet[12][13].

Personaliseret vaccination

Forskning i circadianske rytmer undersøger, om tidspunktet for vaccination påvirker effektiviteten[11]. Tidlig forskning tyder på, at vaccination om morgenen kan give bedre immunrespons[11].

Kombinationsvacciner

Studier af samtidig administration med COVID-19 vacciner viser, at dette er sikkert og effektivt[6][8]. Dette kan forenkle vaccinationsprogrammer fremover[8].

Samlet set viser forskningen, at B/Austria/1359417/2021-lignende stamme er en vigtig og effektiv komponent i moderne influenzavacciner, med lovende resultater på tværs af forskellige teknologier og patientgrupper.

Aspekt Detaljer
Virusstamme Influenzavirus B/Austria/1359417/2021-lignende stamme (BVR-26) fra Victoria-linjen
Vaccinetyper Traditionelle inaktiverede, højdosis, MF59-adjuvanterede og mRNA-baserede vacciner
Målgrupper Voksne 18+ år, især ældre 50-85 år, patienter med kræft og kroniske sygdomme
Studietyper Fase 1-3 kliniske forsøg, randomiserede kontrollerede studier
Primære mål Sikkerhed, immunogenicitet, antistofproduktion og vaccineeffektivitet
Administrationsvej Intramuskulær injektion, nogle forsøg med intralesional administration
Opfølgning 28 dage til 12 måneder afhængigt af studiet
Sammenligning Forskellige vaccineformuleringer sammenlignes med hinanden og standardvacciner

Igangværende kliniske forsøg for Influenza Virus B/Austria/1359417/2021-Like Strain (B/Austria/1359417/2021, Bvr-26)

  • Test af BIMERVAX COVID-19 vaccine givet sammen med influenzavaccine hos ældre over 65 år, der tidligere er vaccineret mod COVID-19

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Spanien
  • Sammenligning af ny forstærket influenzavaccine (MF59) med standardvaccine til forebyggelse af influenza hos personer over 65 år

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Bulgarien Tjekkiet Finland Italien Litauen +4
  • Test af ny mRNA influenzavaccine: Undersøgelse af sikkerhed og virkning hos raske voksne

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien
  • Undersøgelse af ny mRNA-influenzavaccine (mRNA-1010) sammenlignet med standardvaccine hos voksne over 50 år

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Bulgarien Estland Finland Tyskland

Ordliste

  • Victoria-linjen: En af de to hovedtyper af influenza B-virus. Den er navngivet efter det sted, hvor den først blev identificeret, og er en af de stammer, der regelmæssigt inkluderes i sæsonvacciner.
  • BVR-26: Den tekniske betegnelse for den laboratorie-modificerede version af B/Austria/1359417/2021-stammen, der bruges i vaccineproduktion.
  • mRNA-vaccine: En ny type vaccine, der bruger genetisk materiale (mRNA) til at instruere kroppens celler i at producere proteiner, som stimulerer immunforsvaret til at danne beskyttelse mod sygdommen.
  • MF59-adjuvans: Et tilsætningsstof til vacciner, der hjælper med at styrke immunrespons. Det er en olie-i-vand emulsion, der gør vaccinen mere effektiv, især hos ældre.
  • Højdosis-vaccine: En vaccine, der indeholder fire gange så meget antigen som standardvacciner. Den er designet til at give bedre beskyttelse hos ældre, hvis immunsystem ikke reagerer så stærkt på vaccination.
  • Hæmagglutinations-inhibitionstest (HI): En laboratoriemetode, der måler niveauet af antistoffer i blodet efter vaccination. Den bruges til at bestemme, hvor godt vaccinen virker.
  • Serokonversion: En betydelig stigning i antistofniveauet efter vaccination, som viser, at immunsystemet har reageret positivt på vaccinen.
  • Quadrivalent vaccine: En vaccine, der beskytter mod fire forskellige influenzastammer – to A-typer og to B-typer, herunder både Victoria- og Yamagata-linjerne.
  • Observer-blind studie: Et studie hvor deltagerne og forskerne, der vurderer resultaterne, ikke ved, hvilken behandling der gives, men personalet, der giver behandlingen, ved det.
  • Geometric Mean Titer (GMT): Et statistisk mål for det gennemsnitlige antistofniveau i en gruppe mennesker efter vaccination, beregnet på en særlig måde, der giver et mere præcist billede.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-mrna-influenzavaccine-undersogelse-af-sikkerhed-og-virkning-hos-raske-voksne/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-ny-forstaerket-influenzavaccine-mf59-med-standardvaccine-til-forebyggelse-af-influenza-hos-personer-over-65-ar/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-influenzavaccine-og-pembrolizumab-behandling-til-patienter-med-tyktarmskraeft/
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-hoj-dosis-influenzavaccine-med-standardvacciner-hos-personer-over-50-ar-celljuvant-undersogelsen/
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-hoj-og-normal-dosis-influenzavaccine-hos-patienter-i-behandling-for-blodkraeft/
  6. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-bimervax-covid-19-vaccine-givet-sammen-med-influenzavaccine-hos-aeldre-over-65-ar-der-tidligere-er-vaccineret-mod-covid-19/
  7. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-bedste-tidspunkt-pa-dagen-for-influenzavaccination-hos-personer-mellem-60-85-ar/
  8. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-covid-19-og-influenzavacciner-med-og-uden-mf59-tilsaetning-hos-aeldre-over-65-ar/
  9. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-ny-mrna-influenzavaccine-mrna-1010-sammenlignet-med-standardvaccine-hos-voksne-over-50-aar/
  10. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-hoj-dosis-influenzavaccine-til-personer-over-60-ar-sikkerhed-og-immunforsvar/
  11. https://euclinicaltrials.eu/search-for-clinical-trials/?lang=en&ctrId=2025-521217-46-00
  12. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/et-studie-der-undersoeger-immunrespons-og-sikkerhed-af-en-mrna-baseret-influenzavaccine-hos-voksne-over-18-aar/
  13. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-immunrespons-og-sikkerhed-ved-mrna-baseret-multivalent-influenzavaccine-hos-voksne-over-18-aar/