Idursulfase

Dette artikel handler om kliniske forsøg med Idursulfase. Forsøgene undersøger blandt andet sikkerhed og effekt hos personer med Hunter syndrom, herunder børn, unge og voksne med kognitiv påvirkning. Nogle studier sammenligner Idursulfase med anden behandling eller ser på langtidsresultater.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De tilgængelige forsøg med Idursulfase fokuserer på personer med Hunter syndrom, også kaldet mucopolysakkaridose type II eller MPS II.[1][2][3] Nogle studier ser specifikt på personer med kognitiv påvirkning, mens andre omfatter børn, unge og unge voksne med neuronopatisk eller ikke-neuronopatisk MPS II.[1][3]

Forsøgene er interventionalstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en behandling, og forskerne følger resultaterne over tid.[1][2][3] Alle tre registrerede forsøg er oplyst som autoriserede.[1][2][3]

Hvem forsøgene er lavet til

Ét forsøg er lavet til personer med Hunter syndrom og kognitiv påvirkning, som allerede får intratekal Idursulfase-IT sammen med intravenøs Elaprase.[1] Intratekal betyder, at behandlingen gives i væsken omkring rygmarven og hjernen.[1]

Et andet forsøg omfatter patienter med MPS II, også kaldet Hunter syndrom, og har en samlet planlagt deltagergruppe på 80 personer.[2] Det tredje forsøg omfatter pædiatriske og unge voksne deltagere med neuronopatisk eller ikke-neuronopatisk MPS II og har 64 planlagte deltagere.[3]

De to sidste forsøg viser, at forskningen ikke kun handler om én bestemt gruppe, men om flere typer af MPS II, hvor sygdommen kan påvirke kroppen og i nogle tilfælde også hjernen.[2][3]

Hvad forsøgene undersøger

Det ene studie undersøger langtids-sikkerheden ved intratekal Idursulfase-IT givet sammen med intravenøs Elaprase hos deltagere med Hunter syndrom og kognitiv påvirkning.[1] Studiet er en åben forlængelse, hvilket betyder, at deltagerne fortsætter i et opfølgende forsøg for at indsamle flere data over længere tid.[1]

Et andet studie undersøger JR-141 for effekt, sikkerhed og farmakokinetik, som betyder hvordan et lægemiddel bevæger sig gennem kroppen.[2] Selvom dette forsøg ikke tester Idursulfase alene, bruger det Elaprase som sammenligningsbehandling i MPS II.[2]

Det tredje studie sammenligner Tividenofusp Alfa (DNL310) med Idursulfase hos pædiatriske og unge voksne deltagere med MPS II.[3] Her er Idursulfase en aktiv sammenligner, så forskerne kan se, om den anden behandling påvirker hjernen og hverdagsfunktioner anderledes.[3]

Hvilke mål og endepunkter der måles

Det vigtigste mål i forlængelsesstudiet er sikkerhed ved intratekal Idursulfase-IT.[1] Sikkerheden vurderes ved uønskede hændelser, som betyder alle uventede eller skadelige hændelser under behandlingen.[1] Forskerne ser også på, om hændelserne kan være knyttet til Idursulfase-IT, det kirurgiske indgreb, selve den intratekale procedure eller den intravenøse Elaprase-infusion.[1]

I JR-141-studiet måles ændringer i rå scorer fra baseline til uge 105 i BSID-III for den kognitive del i kohorte A.[2] Baseline betyder udgangspunktet før behandlingen starter.[2] Studiet måler også ændring i niveauet af CSF HS fra baseline til uge 53 i kohorte A, hvor CSF er cerebrospinalvæske, og HS er en sygdomsmarkør i denne væske.[2]

I studiet med Tividenofusp Alfa måles forholdet til baseline i CSF HS-koncentration ved uge 24 i kohorte A.[3] Derudover måles ændring fra baseline i Vineland-3 ved uge 96 i kohorte A, som bruges til at vurdere adaptiv adfærd, altså hverdagsevner og funktion i dagligdagen.[3]

Forsøgsfaser og studiedesign

Det første forsøg er i fase 3 og omfatter 8 deltagere.[1] Det er et interventionalstudie, hvor fokus er på langtids-sikkerhed hos en meget lille gruppe, som allerede får behandlingen.[1]

JR-141-studiet er også i fase 3 og har 80 planlagte deltagere.[2] Det undersøger både centralnervesystemet, som er hjernen og rygmarven, og somatiske symptomer, altså symptomer i resten af kroppen.[2]

Studiet med Tividenofusp Alfa versus Idursulfase er i fase 4 og har 64 planlagte deltagere.[3] Fase 4 betyder, at man fortsat undersøger behandlingens virkning og sikkerhed i en mere klinisk, praktisk sammenhæng.[3]

Praktiske detaljer fra studierne

Det første forsøg er en åben forlængelse for deltagere fra studierne HGT-HIT-046 og SHP609-302.[1] Det betyder, at det følger personer, som allerede har været med i tidligere studier, for at samle mere langtidsinformation.[1]

I dette studie gives Idursulfase-IT sammen med intravenøs Elaprase, og sikkerheden vurderes i forhold til både lægemidlet og administrationsmåden.[1] Det viser, at forskerne ikke kun ser på medicinen, men også på selve proceduren og den samlede behandling.[1]

De to andre studier har aktive sammenligninger, hvor Idursulfase indgår som referencebehandling.[2][3] På den måde kan forskerne vurdere, om nye behandlinger giver bedre resultater på mål som hjernesymptomer, biomarkører og hverdagsfunktion.[2][3]

Forsøgs-ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
2023-504127-90-00 Phase 3 Hunter Syndrome and Cognitive Impairment Authorised 8
NCT04573023 Phase 3 Mucopolysaccharidosis type II, Hunter Syndrome Authorised 80
NCT05371613 Phase 4 Mucopolysaccharidosis Type II [MPS II] Authorised 64

Igangværende kliniske forsøg for Idursulfase

  • Sammenligning af DNL310 og Idursulfase til behandling af Hunters syndrom (MPS II) hos børn og unge

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Italien Holland +2
  • Langtidssikkerhedsstudie af idursulfase behandling hos patienter med Hunters syndrom og kognitive problemer

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig
  • Afprøvning af lægemidlet JR-141 til behandling af Hunter syndrom (mucopolysaccharidosis type II)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Tyskland Italien Polen Spanien

Ordliste

  • Hunter syndrom: En arvelig sygdom, som også kaldes mucopolysakkaridose type II eller MPS II. Den kan påvirke flere dele af kroppen og nogle gange hjernen.
  • Kognitiv påvirkning: Problemer med tænkning, læring, hukommelse eller forståelse. I forsøgene bruges det til at beskrive deltagere, hvor hjernen også er påvirket.
  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man undersøger en behandling hos mennesker for at se, om den er sikker og virker som forventet.
  • Fase 3: En senere del af udviklingen af et forsøg, hvor behandlingen testes i større grupper for at se effekt og sikkerhed.
  • Fase 4: Et forsøg, der typisk foregår efter en behandling allerede er taget i brug, og som fortsat undersøger effekt og sikkerhed.
  • Sikkerhed: Om en behandling kan bruges uden uventede eller alvorlige problemer. I forsøg betyder det ofte, at man ser på bivirkninger.
  • Effekt: Om behandlingen hjælper på sygdommen eller de mål, forskerne har sat op.
  • Cerebrospinalvæske: En klar væske, der omgiver hjernen og rygmarven. Den kan bruges til at måle sygdomsmarkører i forsøg.
  • Biomarkør: Et mål i kroppen, som kan give information om sygdom eller behandlingseffekt. I forsøgene måles nogle biomarkører i cerebrospinalvæsken.
  • Adaptive behavior: Hverdagsfærdigheder som at klare sig socialt, praktisk og i daglige opgaver. Det bruges som et mål i nogle forsøg.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-504127-90-00
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlet-jr-141-til-behandling-af-hunter-syndrom-mucopolysaccharidosis-type-ii/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-dnl310-og-idursulfase-til-behandling-af-hunters-syndrom-mps-ii-hos-born-og-unge/