Indholdsfortegnelse
- Hvad er GAXILOSE og LacTEST?
- Aktuelle kliniske forsøg
- Forsøgspopulationer og deltagere
- Hvordan fungerer GAXILOSE-testen?
- Sammenligning med traditionelle tests
- Sikkerhed og bivirkninger
- Forventede resultater og målinger
Hvad er GAXILOSE og LacTEST?
GAXILOSE er det aktive stof i det diagnostiske lægemiddel LacTEST, som udvikles til at diagnosticere hypolaktasi – en tilstand hvor kroppen producerer for lidt af enzymet laktase[1][2][3]. Lægemidlet fås som pulver til oral opløsning, hvor hver dosis indeholder 0,45 g GAXILOSE[1][2][3].
LacTEST er udviklet af Venter Pharma S.L. og har fået markedsføringstilladelse i Spanien[2][3]. Lægemidlet er klassificeret under ATC-kode V04CX som “Andre diagnostiske midler”[2][3].
Aktuelle kliniske forsøg
Der foregår i øjeblikket tre væsentlige kliniske forsøg med GAXILOSE:
- NCT02636413 – Et sammenlignende studie mellem GAXILOSE og hydrogen-åndedrættest hos voksne og ældre patienter med symptomer på laktoseintolerans[1]
- 2023-504232-18-00 – Et fase I sikkerhedsstudie hos raske børn mellem 5-11 år for at etablere grænseværdier[2]
- 2025-521294-13-00 – Et fase IV effektivitetsstudie hos børn mellem 5-11 år med symptomer på laktoseintolerans[3]
Forsøgspopulationer og deltagere
Voksne og ældre patienter
Det første forsøg inkluderer voksne og ældre patienter, der har kliniske symptomer på laktoseintolerans[1]. Disse deltagere får både GAXILOSE-testen og den traditionelle hydrogen-åndedrættest for sammenligning.
Raske børn (5-11 år)
Fase I-studiet fokuserer på raske børn mellem 5 og 11 år[2]. Disse børn skal:
- Være i god sundhed uden baseline mave-tarm tilstande
- Regelmæssigt indtage laktoseholdige produkter
- Ikke have tegn eller symptomer på laktaseenzym-mangel
Børn med symptomer (5-11 år)
Det nyeste forsøg omfatter børn mellem 5 og 11 år, som har symptomer på laktoseintolerans[3]. Dette studie sigter mod at bekræfte testens effektivitet under normale kliniske forhold.
Hvordan fungerer GAXILOSE-testen?
GAXILOSE-testen fungerer ved at måle xylose-udskillelse i urinen efter indtagelse af lægemidlet[1][2][3]. Proceduren foregår således:
- Patienten indtager 0,45 g GAXILOSE opløst i 100 ml vand[2][3]
- Urin samles i forskellige intervaller:
- 0-4 timer efter indtagelse
- Total urinsamling fra 0-5 timer[1]
- Xylose-koncentrationen måles i urinprøverne[1]
Forskerne har etableret et cut-off punkt på 19,18 mg xylose i 5 timers urinophobning til at klassificere børn som hypolaktasiske eller normolaktasiske[3].
Sammenligning med traditionelle tests
GAXILOSE-testen sammenlignes med hydrogen-åndedrættest (HBT), som er den nuværende standardtest for laktoseintolerans[1]. Hydrogen-åndedrættest involverer:
Det primære formål er at demonstrere non-inferioritet af GAXILOSE-testen sammenlignet med hydrogen-åndedrættest, både med hensyn til diagnostisk tænkning og patienthåndtering[1].
Sikkerhed og bivirkninger
Alle forsøgene overvåger nøje for behandlingsrelaterede bivirkninger[1][2][3]. Der er flere vigtige sikkerhedsovervejelser:
Kontraindikationer
Patienter udelukkes fra forsøgene hvis de har:
- Kendt allergi over for GAXILOSE eller hjælpestoffer[2][3]
- Diabetes mellitus[2]
- Nedsat nyrefunktion (eGFR ≤30 mL/min/1,73m²)[2][3]
- Portale hypertension med ascites eller cirrose[2][3]
- Total gastrektomi og/eller vagotomi[2][3]
- Pentosuri eller galaktosæmi[2][3]
Lægemiddelinteraktioner
Patienter må ikke have indtaget acetylsalicylsyre eller indomethacin inden for 48 timer før testens udførelse[2][3].
Forventede resultater og målinger
Primære endepunkter
Forsøgene måler forskellige primære udfald:
- Diagnostisk tænkning – evalueret ved hjælp af Visual Analogical Scale før og efter test[1]
- Farmakokinetisk analyse – baseret på maksimal xylose-udskillelse, timing og total udskilt xylose[2]
- Diagnostisk performance – sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi[3]
Sekundære endepunkter
De sekundære målinger omfatter:
- Reproducerbarhed – målt ved intraklasse-korrelationskoefficient[1]
- Sikkerhed og tolerabilitet hos børn[2][3]
- Muligheden for at forkorte urinsamling til 4 timer[3]
- Patienthåndtering – evalueret gennem lægeundersøgelser[1]
Forskerne undersøger også forskellige cut-off punkter for at optimere testens diagnostiske nøjagtighed[3].



