Indholdsfortegnelse

• Hvad er EO2318?
• EO4010 vaccinen og dens aktive stoffer
• Behandling af tyktarmskræft
• Design af det kliniske forsøg
• Forskellige patientgrupper i forsøget
• Kombinationsbehandling med immunterapi
• Sikkerhed og overvågning
• Opfølgning efter behandling

Hvad er EO2318?

EO2318 er et aktivt stof, der indgår i den eksperimentelle kræftvaccine EO4010^[1]. Dette stof er klassificeret som en strukturelt forskelligartet substans – vaccine, hvilket betyder, at det er designet til at stimulere immunsystemet på en specifik måde^[1].

EO2318 er udviklet af firmaet Enterome og er en del af en ny generation af terapeutiske kræftvacciner^[1]. I modsætning til traditionelle vacciner, som forebygger sygdomme, er terapeutiske vacciner designet til at behandle eksisterende kræft ved at træne immunsystemet til at genkende og angribe kræftceller.

EO4010 vaccinen og dens aktive stoffer

EO4010 vaccinen indeholder flere aktive stoffer, som arbejder sammen for at stimulere immunsystemet^[1]. Foruden EO2318 består vaccinen af:

• UCP2 – Et protein, der spiller en rolle i cellernes energiproduktion^[1]
• EO2317 – Et andet peptid, der arbejder sammen med EO2318^[1]
• OMP10, OMP11 og OMP12 – Proteiner, der hjælper med at forstærke immunresponsen^[1]

Vaccinen fremstilles som en emulsion til indsprøjtning, hvilket betyder, at den gives som en indsprøjtning under huden^[1]. Denne administrationsmåde er valgt for at sikre den bedste immunrespons.

Behandling af tyktarmskræft

EO2318 som del af EO4010 vaccinen undersøges specifikt til behandling af metastatisk tyktarmskræft^[1]. Dette er en fremskreden form for tyktarmskræft, hvor kræftcellerne har spredt sig til andre dele af kroppen.

Forsøget fokuserer på patienter med ikke-opererbar, tidligere behandlet lokalt fremskreden eller metastatisk tyktarmskarcinom^[1]. Dette betyder patienter, hvor:

• Kræften ikke kan fjernes ved operation
• Patienten allerede har modtaget standardbehandlinger
• Kræften er spredt lokalt eller til fjerne organer

Specifically omfatter forsøget patienter, hvis kræft er mismatch repair proficient og mikrosatellit stabil^[1]. Dette er genetiske karakteristika af tumoren, som påvirker, hvilke behandlinger der vil være mest effektive.

Design af det kliniske forsøg

Det kliniske forsøg med EO2318 er et globalt multicenter fase 1/2 forsøg, kaldet “AUDREY” studiet^[1]. Forsøget har flere faser:

Screeningsfase

Forsøget starter med to screeningsbesøg^[1]:

• S1 screening for at bestemme HLA-status – dette er nødvendigt, da kun patienter med HLA-A2 positive tumorer kan deltage
• S2 screening med tests og undersøgelser for at vurdere, om patienten er egnet til at deltage i forsøget

Behandlingsfase

Behandlingsfasen omfatter regelmæssigt planlagte besøg for at modtage studiebehandling og udføre procedurer som beskrevet i protokollen^[1]. Denne fase forventes at være færdig inden uge 43, men kan fortsætte så længe patienten har gavn af behandlingen^[1].

Forskellige patientgrupper i forsøget

Forsøget er opdelt i tre forskellige kohorter (grupper) af patienter^[1]:

Kohorte 1

Denne gruppe omfatter en sikkerhedsevaluering ved et 3-gange-3 design af EO4010 som enkeltbehandling^[1]. Patienterne får 2 administreringer af EO4010, hver efterfulgt af en 2-ugers observationsperiode. Derefter fortsættes med EO4010 i kombination med nivolumab. 3 til 12 evaluérbare patienter vil blive inkluderet afhængigt af sikkerhedsprofilen^[1].

Kohorte 2

Denne gruppe evaluerer EO4010 i den anbefalede dosis fra Kohorte 1 i kombination med nivolumab hos 15 evaluérbare patienter med tyktarmskræft^[1].

Kohorte 3

Denne gruppe køres, når Kohorte 2 rekruttering er afsluttet og består af to undergrupper^[1]:

• Kohorte 3a: Evaluerer EO4010 i kombination med nivolumab og bevacizumab hos 10 evaluérbare patienter
• Kohorte 3b: Evaluerer EO4010 i kombination med bevacizumab hos 5 evaluérbare patienter

Kombinationsbehandling med immunterapi

EO2318 som del af EO4010 gives ikke alene, men i kombination med andre immunterapi-lægemidler^[1]:

Nivolumab

Nivolumab er et etableret immunterapi-lægemiddel, der blokerer PD-1 receptoren på immunceller^[1]. Dette hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller mere effektivt. Nivolumab gives i standarddoser som registreret i andre behandlingssammenhænge.

Bevacizumab

Bevacizumab er et lægemiddel, der hæmmer dannelsen af nye blodkar til tumoren^[1]. Dette begrænser tumorens adgang til næringsstoffer og ilt, hvilket kan hæmme dens vækst.

Sikkerhed og overvågning

Det primære formål med forsøget er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af EO4010 i kombination med nivolumab og/eller bevacizumab^[1].

Sikkerheden måles ved en beskrivende medicinsk vurdering af den kombinerede profil af^[1]:

• Forekomst af bivirkninger (AE’er)
• Behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAE’er)
• Alvorlige bivirkninger (SAE’er)
• Dødsfald
• Årsager til behandlingsophør/forsinkelser
• Laboratorie-abnormiteter ved brug af NCI-CTCAE v5.0 graderingssystem

De sekundære formål inkluderer vurdering af immunogenicitet i forhold til T-celler for hvert peptid, der indgår i EO4010^[1]. Dette måles ved hjælp af interferon-gamma ELISpot analyser og andre laboratorieteknikker.

Opfølgning efter behandling

Efter behandlingens ophør følges patienterne op i flere faser^[1]:

Umiddelbar opfølgning

Hvis studiebehandlingen ophører, planlægges et første sikkerhedsopfølgningsbesøg cirka 30 dage efter den sidste dosis EO4010^[1]. Derefter planlægges et andet sikkerhedsopfølgningsbesøg cirka 100 dage efter den sidste dosis nivolumab.

Langtidsopfølgning

Efter at studiebehandlingen er afsluttet eller stoppet, og hvis patientens sygdom ikke er forværret, planlægges opfølgningsbesøg hver 8. uge fra den sidste tumorvurdering, indtil sygdommen forværres^[1].

Efter sygdomsprogression planlægges opfølgningsbesøg hver 8. uge fra den dato, hvor progressionen er blevet bevist^[1]. Under disse besøg spørges patienten om sundhed og bivirkninger siden sidste besøg, og der indsamles information om eventuelle lægemidler vedrørende deres kræft.