Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Eo2317

EO2317 er en lovende ny aktiv substans, der indgår i kræftvaccinen EO4010. Denne innovative behandling undersøges nu i kliniske forsøg som en potentiel terapi for patienter med fremskreden tyktarmskræft. Vaccinen arbejder ved at stimulere kroppens eget immunsystem til at genkende og bekæmpe kræftceller, og den testes i kombination med andre immunbehandlinger for at forbedre effekten.

Indholdsfortegnelse

Hvad er EO2317?

EO2317 er en aktiv substans, der indgår i den eksperimentelle kræftvaccine EO4010[1]. Denne innovative vaccine er udviklet som en peptid-baseret terapi, der er designet til at styrke kroppens naturlige immunforsvar mod kræftceller[1].

EO4010-vaccinen indeholder i alt seks aktive komponenter[1]:

  • EO2317 – en af hovedkomponenterne i vaccinen
  • EO2318 – en lignende peptid-substans
  • UCP2 – et protein, der stimulerer immunresponset
  • OMP10, OMP11, og OMP12 – yderligere proteiner, der styrker vaccinens effekt

Vaccinen er udviklet af virksomheden Enterome og repræsenterer en ny tilgang til kræftbehandling, hvor målet er at “træne” patientens eget immunsystem til at genkende og bekæmpe kræftceller på en mere målrettet måde[1].

Det kliniske forsøg: AUDREY-studiet

EO2317 undersøges i øjeblikket i et omfattende fase 1/2 klinisk forsøg kaldet “AUDREY”[1]. Dette er et globalt multicenterstudie, hvilket betyder, at det gennemføres på flere hospitaler rundt om i verden for at indsamle så meget data som muligt[1].

Forsøgets fulde titel er: “A global multicenter phase 1/2 trial of EO4010, a novel microbial-derived peptide therapeutic vaccine, in combination with nivolumab and/or bevacizumab, for treatment of patients with previously treated metastatic colorectal carcinoma”[1].

Det primære formål med AUDREY-studiet er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af EO4010 (som indeholder EO2317) i kombination med andre kræftlægemidler hos patienter med fremskreden tyktarmskræft[1].

Hvilke patienter kan deltage?

Forsøget er specifikt designet til patienter med metastatisk tyktarmskræft, der opfylder bestemte kriterier[1]. For at kunne deltage skal patienterne have:

Inklusionskriterier

  • HLA-A2 positiv status – dette er en genetisk markør, som cirka halvdelen af befolkningen har[1]
  • Fremskreden, ikke-opererbar colorektal adenocarcinom (tyktarmskræft)[1]
  • Kræften skal være mismatch repair proficient og mikrosatellit stabil[1]
  • Tidligere behandling med eller ikke være kandidat til standardterapier, herunder fluoropyrimidin-, oxaliplatin- og irinotecan-baseret kemoterapi[1]
  • Anti-VEGF midler og anti-EGFR midler skal også være forsøgt[1]
  • Sygdomsprogression under eller inden for 3 måneder efter sidste standardbehandling[1]
  • Alder ≥ 18 år[1]
  • ECOG performance status 0 til 1 (god almen tilstand)[1]

Ekslusionskriterier

Patienter kan ikke deltage, hvis de:

  • Har fået dexamethason > 2 mg/dag eller tilsvarende inden for 14 dage[1]
  • Tidligere har fået behandling med PD1-, PD-L1- eller CTLA-4-hæmmere[1]
  • Har fået trifluridin/tipiracil eller regorafenib[1]
  • Har fået strålebehandling inden for 12 uger eller kemoterapi inden for 28 dage[1]
  • Har vedvarende grad ≥ 2 toksiciteter (undtagen hårtab og nerveskader)[1]
  • Har ukontrollerede hjernemetastaser[1]
  • Har abnorme laboratoriværdier eller andre alvorlige medicinske tilstande[1]

Behandlingsplan og forløb

AUDREY-studiet er opdelt i flere faser for at sikre patienternes sikkerhed og optimere behandlingen[1].

Screening og forberedelse

Før behandlingen starter, gennemgår patienterne to screeningbesøg[1]:

  • S1-besøg: Bestemmelse af HLA-status
  • S2-besøg: Test og screeninger for at evaluere egnethed til deltagelse

Behandlingsfase

Behandlingsfasen inkluderer regelmæssige besøg for at modtage studiebehandling og gennemføre de nødvendige procedurer[1]. Behandlingen fortsætter så længe, patienten har gavn af den, indtil sygdommen forværres, eller patienten beslutter at stoppe[1]. Behandlingsfasen forventes at være afsluttet inden uge 43[1].

Kohorteopdeling

Studiet er opdelt i tre kohorter (patientgrupper)[1]:

  • Kohorte 1: 3-12 patienter får først EO4010 alene (2 doser med 2 ugers observation), derefter i kombination med nivolumab[1]
  • Kohorte 2: 15 patienter får EO4010 i kombination med nivolumab[1]
  • Kohorte 3: Opdeles i 3a og 3b. Kohorte 3a får EO4010 med både nivolumab og bevacizumab (10 patienter), mens kohorte 3b får EO4010 med kun bevacizumab (5 patienter)[1]

Opfølgning

Efter behandlingens ophør følges patienterne i to sikkerhedsbesøg[1]:

  • 30-dages besøg: Cirka 30 dage efter sidste EO4010-dosis
  • 100-dages besøg: Cirka 100 dage efter sidste nivolumab-dosis

Herefter følges patienterne hver 8. uge for at overvåge sygdomsudvikling og sikkerhed[1].

Kombinationsbehandling med andre lægemidler

EO2317-vaccinen gives ikke alene, men i kombination med andre godkendte kræftlægemidler for at forbedre effekten[1].

Nivolumab

Nivolumab er et immunterapi-lægemiddel, der blokerer PD-1 receptorer på T-celler[1]. Dette hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller mere effektivt. Nivolumab gives i standarddoser, som allerede er etableret for andre kræfttyper[1].

Bevacizumab

Bevacizumab er et anti-VEGF middel, der virker ved at blokere dannelsen af nye blodkar til tumoren[1]. Ved at begrænse tumorens blodtilførsel kan lægemidlet hæmme tumorens vækst og spredning.

Synergistisk effekt

Teorien bag kombinationsbehandlingen er, at EO2317-vaccinen stimulerer immunsystemets T-celler, mens nivolumab fjerner bremserne på disse celler, og bevacizumab svækker tumoren ved at begrænse dens næring[1]. Sammen kan disse tre behandlinger potentielt give en stærkere anti-kræft effekt end hver for sig.

Hvad undersøges: Sikkerhed og effekt

Primære endepunkter

Det vigtigste, forskerne undersøger, er sikkerheden og tolerabiliteten af EO4010 i kombination med nivolumab og/eller bevacizumab[1]. Dette måles gennem:

  • Forekomst af bivirkninger (adverse events)
  • Behandlingsrelaterede bivirkninger (treatment-emergent AEs)
  • Alvorlige bivirkninger (serious AEs)
  • Dødelighed
  • Årsager til behandlingsstop eller -forsinkelser
  • Laboratoriemæssige abnormaliteter

Alle bivirkninger klassificeres efter NCI-CTCAE v5.0 graderingssystemet[1].

Sekundære endepunkter

Forskerne undersøger også behandlingens potentielle effekt[1]:

  • Immunogenicitet: Procentdel af patienter, der udvikler en T-celle respons mod hver peptid i EO4010[1]
  • Krydsreaktivitet med humane tumorassocierede antigener (TAAs)[1]
  • Objektiv responsrate (ORR) – hvor mange patienter oplever tumorformindskelse[1]
  • Sygdomskontrolrate (DCR) – hvor mange patienter får stabiliseret deres sygdom[1]
  • Progression-free survival (PFS) – tid uden sygdomsforværring[1]
  • Overall survival (OS) – samlet overlevelsestid[1]

Immunologiske analyser

En væsentlig del af forsøget fokuserer på at måle, om vaccinen faktisk stimulerer immunsystemet[1]. Dette gøres gennem:

  • Interferon-gamma ELISpot test – måler T-celle aktivitet
  • Intracellulær cytokin-farvning – viser T-celle funktioner
  • Multimer-farvning – identificerer specifikke T-celler

Disse tests sammenligner blodprøver taget før og under behandlingen for at se, om der sker en stigning i anti-kræft T-celler[1].

Potentielle bivirkninger og risici

Som ved alle eksperimentelle behandlinger kan der være risici forbundet med EO2317-vaccinen[1]. Da dette er et tidligt fase forsøg, er ikke alle potentielle bivirkninger endnu kendte.

Kendte risici fra kombinationspartnere

Bivirkninger fra nivolumab og bevacizumab er velkendte[1]:

  • Nivolumab kan forårsage immunrelaterede bivirkninger som inflammation i forskellige organer
  • Bevacizumab kan øge risikoen for blødning, blodpropper og sårheling problemer

Overvågning og sikkerhed

Patienternes sikkerhed overvåges nøje gennem hele forløbet[1]. Forsøget bruger en 3-by-3 design i kohorte 1, hvilket betyder, at behandlingen først gives til små grupper af patienter for at vurdere sikkerheden, før flere patienter inkluderes[1].

Hvis der opstår uacceptable bivirkninger, kan behandlingen justeres eller stoppes for at beskytte patienternes sikkerhed[1].

Aspekt Beskrivelse
Lægemiddel EO2317 som aktiv substans i kræftvaccinen EO4010
Behandlingsområde Metastatisk tyktarmskræft (colorektal karcinom)
Virkningsmekanisme Peptid-baseret vaccine, der stimulerer T-celler til at bekæmpe kræft
Kombinationsbehandling Gives sammen med nivolumab og/eller bevacizumab
Patientgruppe HLA-A2 positive voksne med tidligere behandlet fremskreden tyktarmskræft
Administrationsform Indsprøjtning under huden (subkutan injektion)
Primært formål Undersøgelse af sikkerhed og tolerabilitet
Sekundære mål Immunrespons, tumorrespons og overlevelse
Behandlingsvarighed Op til 43 uger afhængigt af respons
Forsøgstype Fase 1/2 multicenterstudie

FAQ

  • Hvad er EO2317, og hvordan virker det? EO2317 er en aktiv substans i kræftvaccinen EO4010. Det er en peptid-baseret vaccine, der er designet til at træne kroppens immunsystem til at genkende og angribe kræftceller. Vaccinen indeholder flere forskellige komponenter, herunder EO2317, EO2318, UCP2, OMP10, OMP11 og OMP12, som alle arbejder sammen for at styrke immunforsvaret mod tyktarmskræft.
  • Hvilke patienter kan deltage i forsøgene med EO2317? Forsøgene er designet til patienter med fremskreden tyktarmskræft, der ikke kan opereres, og som tidligere har fået standardbehandling. Patienterne skal være HLA-A2 positive, være mindst 18 år gamle, og have en god almen tilstand. De skal have prøvet andre behandlinger som kemoterapi og anti-VEGF midler uden held.
  • Hvordan gives EO2317-vaccinen til patienterne? EO2317 gives som en del af EO4010-vaccinen, der administreres som en indsprøjtning under huden. Vaccinen gives i kombination med andre mediciner som nivolumab og/eller bevacizumab. Behandlingen følger en specifik tidsplan med regelmæssige besøg på hospitalet.
  • Hvad undersøges i forsøgene med EO2317? Forsøgene undersøger først og fremmest, om EO2317-vaccinen er sikker og godt tolereret. Forskerne måler også, om vaccinen kan stimulere immunsystemet til at producere T-celler, der kan bekæmpe kræftceller. Derudover følger de patienternes tumorstørrelse og overlevelse for at vurdere effekten.
  • Hvor lang tid varer behandlingen med EO2317? Behandlingsperioden forventes at vare indtil uge 43, men den faktiske varighed afhænger af, hvordan patienten responderer på behandlingen. Hvis patienten har gavn af behandlingen og ikke oplever alvorlige bivirkninger, kan behandlingen fortsætte. Efter behandlingen følges patienterne i opfølgningsbesøg for at overvåge deres sikkerhed og helbred.

Igangværende kliniske forsøg for Eo2317

  • Afprøvning af ny kræftvaccine EO4010 sammen med immunterapi til patienter med fremskreden tyktarmskræft

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Spanien

Ordliste

  • EO2317: En aktiv substans i kræftvaccinen EO4010, der er designet som en peptid-baseret vaccine til at stimulere immunsystemet mod kræftceller.
  • EO4010: En ny kræftvaccine, der indeholder flere aktive stoffer, herunder EO2317, EO2318, UCP2, OMP10, OMP11 og OMP12, designet til behandling af tyktarmskræft.
  • Metastatisk tyktarmskræft: Tyktarmskræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen og ikke længere kan fjernes ved operation.
  • HLA-A2: En genetisk markør, der findes hos cirka halvdelen af befolkningen og er nødvendig for, at EO4010-vaccinen kan virke effektivt.
  • Immunterapi: Behandlingsform, der styrker eller hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe sygdomme som kræft.
  • Nivolumab: Et immunterapi-lægemiddel, der blokerer PD-1 receptorer og hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller.
  • Bevacizumab: Et målrettet kræftlægemiddel, der blokerer dannelsen af nye blodkar til tumoren og dermed begrænser tumorens vækst.
  • T-celler: Specialiserede immunceller, der kan genkende og ødelægge kræftceller. Vaccinen EO4010 er designet til at stimulere disse celler.
  • Peptid-baseret vaccine: En type vaccine, der bruger små proteinfragmenter til at træne immunsystemet til at genkende specifikke mål på kræftceller.
  • ECOG performance status: En skala fra 0 til 5, der måler, hvor godt en patient kan klare daglige aktiviteter. 0 betyder fuldt aktiv, mens 1 betyder let begrænset i fysisk krævende aktiviteter.
  • Progression-free survival (PFS): Den tid, hvor en patient lever uden, at kræftsygdommen forværres eller vender tilbage.
  • Overall survival (OS): Den samlede tid, en patient lever fra behandlingens start, uanset årsag til død.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-ny-kraeftvaccine-eo4010-sammen-med-immunterapi-til-patienter-med-fremskreden-tyktarmskraeft/