Indholdsfortegnelse

• Hvad er calcifediol?
• COVID-19 forsøg
• Behandling af vitamin D-mangel
• Knoglesygdomme og hyperparathyreoidisme
• Andre medicinske tilstande
• Sikkerhed og bivirkninger
• Dosering og administration

Hvad er calcifediol?

Calcifediol, også kendt som 25-hydroxyvitamin D3, er den primære cirkulerende form af vitamin D i kroppen^[1]. Det er den form, der måles i blodprøver for at vurdere en persons vitamin D-status^[2]. I modsætning til almindelig vitamin D3 (cholecalciferol), som skal omdannes i leveren til calcifediol, kan calcifediol direkte hæve vitamin D-niveauerne i blodet^[3].

Calcifediol har flere farmakologiske fordele sammenlignet med vitamin D3. Det er mere vandopløseligt og kan derfor absorberes hurtigere^[4]. Derudover kan det hæve serum 25(OH)D-niveauer inden for få timer til dage, mens vitamin D3 typisk tager 6-8 uger for at nå stabile koncentrationer^[5].

COVID-19 forsøg

Flere kliniske forsøg har undersøgt calcifediols rolle i behandlingen af COVID-19. I et spansk studie med hospitaliserede COVID-19-patienter blev calcifediol givet i doser på 532 μg på dag 1, efterfulgt af 266 μg på dag 3, 7, 14, 21 og 28^[6].

Et randomiseret kontrolleret forsøg undersøgte, om calcifediol kunne reducere behovet for intensiv behandling og dødelighed blandt COVID-19-patienter^[7]. Resultaterne viste en betydelig reduktion i alvorlige komplikationer hos patienter behandlet med calcifediol sammenlignet med standardbehandling alene^[7].

Et andet studie fokuserede på forebyggelse og behandling af COVID-19 med calcifediol, hvor patienterne fik 266 μg kapsler efter et specifikt dosisregime^[8]. Forsøget målte primære endepunkter som indlæggelse på intensivafdelingen og dødelighed^[8].

Behandling af vitamin D-mangel

Mange kliniske forsøg har undersøgt calcifediols effektivitet ved behandling af vitamin D-mangel. Et dosisfindingsstudie sammenlignede forskellige ugentlige doser af calcifediol (75, 100 og 125 mikrogram) med placebo^[1]. Studiet målte, hvor mange deltagere der opnåede 25(OH)D-niveauer på mindst 30 ng/ml efter 16 ugers behandling^[1].

Et farmakokinetisk studie sammenlignede calcifediol med vitamin D3 hos både raske personer og patienter med fedtmalabsorption^[2]. Deltagerne fik en enkelt oral dosis på 900 μg, og blodprøver blev taget på forskellige tidspunkter for at måle, hvor hurtigt vitamin D-niveauerne steg^[2].

Et andet studie undersøgte calcifediols evne til at hæve vitamin D-niveauer hos ældre med hoftefrakturer^[9]. Patienterne fik enten en loading-dosis på 16.000 IE dagligt i 5 dage eller den samme dosis ugentligt i 5 uger^[9].

Knoglesygdomme og hyperparathyreoidisme

Calcifediol anvendes ofte til behandling af sekundær hyperparathyreoidisme, især hos patienter med kronisk nyresygdom. Et studie sammenlignede CTAP101-kapsler (calcifediol) med placebo hos patienter med stadium 3-4 kronisk nyresygdom^[10]. Det primære mål var at reducere intakt parathyreoideahormon (iPTH) med mindst 30% fra baseline^[10].

Et andet forsøg undersøgte calcifediol hos dialysepatienter med vitamin D-insufficiens^[11]. Patienterne fik 900 μg calcifediol ugentligt i 26 uger, og forskerne målte både effektivitet og sikkerhed^[11].

I et studie af nyretransplanterede patienter blev calcifediol sammenlignet med paricalcitol til behandling af sekundær hyperparathyreoidisme^[12]. Målet var at opnå iPTH-niveauer under 110 pg/ml efter 6 måneders behandling^[12].

Andre medicinske tilstande

Calcifediol undersøges også til behandling af andre tilstande. Et studie fokuserede på astma-kontrol hos patienter med vitamin D-mangel^[13]. Patienterne fik 16.000 IE calcifediol ugentligt, og forskerne målte forbedringer i astma-symptomer ved hjælp af Asthma Control Test (ACT)^[13].

Et andet forsøg undersøgte calcifediols effekt på ventrikulær remodellering efter hjerteinfarkt^[14]. Patienterne fik 15.690 IE hver anden uge, og forskerne brugte MRI-scanning til at måle ændringer i hjertets struktur^[14].

I et studie af patienter med pulmonal arteriel hypertension blev calcifediol undersøgt som potentiel behandling^[15]. Patienterne med alvorlig vitamin D-mangel fik 266 μg calcifediol hver 10. dag i de første 12 uger, efterfulgt af hver anden uge^[15].

Sikkerhed og bivirkninger

De fleste kliniske forsøg rapporterer, at calcifediol generelt er sikkert og veltoleret når det gives i passende doser^[16]. De hyppigste bivirkninger er relateret til forhøjede calcium-niveauer i blodet, kendt som hypercalcæmi^[17].

I sikkerhedsstudier overvåges patienterne regelmæssigt med blodprøver for at måle calcium, kreatinin og andre vigtige parametre^[18]. Hvis calcium-niveauerne stiger for højt (over 10,6 mg/dl), stoppes behandlingen midlertidigt^[4].

Forsøgene viser sjældent alvorlige bivirkninger, og de fleste patienter kan tolerere behandlingen godt^[19]. Dog er det vigtigt med regelmæssig medicinsk overvågning, især ved højere doser^[20].

Dosering og administration

Doseringen af calcifediol varierer betydeligt afhængigt af den tilstand, der behandles, og patientens vitamin D-status. I forsøg med alvorlig vitamin D-mangel bruges typisk højere doser som loading-doser efterfulgt af vedligeholdelsesdoser^[21].

For eksempel bruges doser på:

• 10-20 mikrogram dagligt til forebyggelse^[22]
• 266 mikrogram ugentligt eller månedligt til behandling af mangel^[23]
• 300.000 IE som enkeltdosis efterfulgt af vedligeholdelse^[24]

Calcifediol kan tages både med og uden mad, men absorption kan forbedres, når det tages sammen med fedt^[25]. Mange forsøg anbefaler at tage det på samme tidspunkt hver dag for at sikre ensartet absorption^[26].

Behandlingsvarigheden i kliniske forsøg varierer fra få uger til flere måneder, afhængigt af behandlingsmålet^[27]. Patienterne følges regelmæssigt med blodprøver for at justere dosis efter behov^[28].