Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Briquilimab

Briquilimab er et nyt lægemiddel, som testes i flere forskellige kliniske forsøg til behandling af forskellige sygdomme. Dette eksperimentelle lægemiddel undersøges især som behandling til kronisk nældefeber (urticaria), allergisk astma og visse typer blodkræft. Lægemidlet gives som en indsprøjtning under huden eller i en blodåre og virker ved at blokere specielle receptorer på kroppens celler.

Indholdsfortegnelse

Hvad er briquilimab?

Briquilimab, også kendt som JSP191, er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles til behandling af flere forskellige sygdomme[1][2]. Det er et monoklonalt antistof, som er et laboratorieproduceret protein, der kan binde sig til specifikke mål i kroppen.

Lægemidlet virker ved at blokere CD117-receptoren (også kaldet c-Kit), som findes på overfladen af bestemte celler, herunder stamceller og mastceller[3][4]. Ved at blokere denne receptor kan briquilimab påvirke cellevækst og funktion på måder, der kan være gavnlige for patienter med forskellige sygdomme.

Briquilimab gives som indsprøjtning, enten under huden (subkutant) eller direkte i blodåren (intravenøst), afhængigt af den specifikke behandling[1][5].

Behandling af nældefeber

En stor del af de kliniske forsøg med briquilimab fokuserer på behandling af kronisk nældefeber (urticaria), som er en hudlidelse karakteriseret ved kløende udslæt og hævelser[1][2].

Kronisk spontan nældefeber (CSU)

Kronisk spontan nældefeber er en tilstand, hvor patienter oplever tilbagevendende kløende udslæt og hævelser på huden uden kendte udløsende faktorer[1]. For at være klassificeret som kronisk skal symptomerne have været til stede i mindst 6 uger.

Forsøgene inkluderer patienter, som stadig har symptomer trods behandling med H1-antihistaminer og/eller omalizumab[1]. Behandlingen gives typisk som en enkelt subkutan injektion i forskellige doser, der varierer fra 40 mg til 180 mg afhængigt af det specifikke forsøg[1][2].

Kronisk inducerbar nældefeber (CIndU)

Kronisk inducerbar nældefeber udløses af specifikke faktorer som kulde, berøring, pres eller varme[2]. De mest almindelige typer, der testes i forsøgene, er:

  • Kuldeurticaria (ColdU): Udløses af kuldeeksponering
  • Symptomatisk dermografisme (SD): Udløses af berøring eller gnidning af huden

Patienter med disse tilstande skal have positive provokationstests for at kunne deltage i forsøgene[2]. For kuldeurticaria skal patienter have en positiv kuldestimulationstest ved temperaturer over 4°C, mens patienter med symptomatisk dermografisme skal have positive friktionstest.

Måling af behandlingseffekt

Effekten af briquilimab måles gennem flere standardiserede skalaer:

  • UAS7 (Urticaria Activity Score over 7 dage): Kombinerer kløe- og udslætsscorer over en uge
  • UCT (Urticaria Control Test): Måler patientens oplevelse af sygdomskontrol
  • Provokationstests: For inducerbar nældefeber måles tolerancetærskler for udløsende faktorer

Behandling af allergisk astma

Briquilimab testes også til behandling af allergisk astma i et fase 2 forsøg[4]. Dette forsøg bruger en allergenudfordring model, hvor patienternes luftveje eksponeres for allergener for at måle lægemidlets effekt.

Forsøget måler primært:

  • Sen astmatisk reaktion (LAR): Luftvejsforsnævring 3-7 timer efter allergeneksponering
  • Tidlig astmatisk reaktion (EAR): Luftvejsforsnævring 0-2 timer efter allergeneksponering
  • Inflammatoriske mediatorer: Stoffer i opspyttet slim, der indikerer inflammation

Behandlingen gives som en enkelt subkutan injektion, og patienterne følges i op til 4,5 måneder for at vurdere sikkerhed og effekt[4].

Behandling af blodkræft og stamcelletransplantation

Briquilimab anvendes også i flere forsøg relateret til blodkræft og stamcelletransplantation, hvor lægemidlet bruges til at forberede patienter til transplantation.

Myelodysplastisk syndrom

I et fase 1 forsøg testes briquilimab som andenlinjebehandling til patienter med lavrisiko myelodysplastisk syndrom (LR-MDS)[5]. Dette er en blodkræftsygdom, hvor knoglemarven ikke producerer nok normale blodceller.

Behandlingen gives intravenøst hver 8. uge i op til fire cyklusser, og forsøget undersøger både sikkerhed og foreløbig effekt på blodtal[5].

Stamcelletransplantation

Flere forsøg undersøger briquilimab som del af konditioneringsregimer før stamcelletransplantation. Konditionering er den forberedende behandling, der gives for at gøre plads til de nye stamceller og forhindre afstødning.

Sygdomme, der behandles med denne tilgang, inkluderer:

  • Seglcelleanæmi: En arvelig blodlidelse, der påvirker røde blodlegemer[6][9]
  • Beta-thalassæmi: En anden arvelig blodlidelse[6]
  • GATA2-mangel: En immundefekt, der øger risikoen for infektioner og blodkræft[7]
  • Fanconis anæmi: En sjælden arvelig lidelse, der påvirker knoglemarven[8]

Fordelen ved at bruge briquilimab i konditionering er, at det kan reducere behovet for traditionel kemoterapi, som kan have alvorlige bivirkninger[7][8].

Sikkerhed og bivirkninger

Da briquilimab stadig er under klinisk afprøvning, er information om bivirkninger begrænset. Alle forsøgene har som primært formål at evaluere lægemidlets sikkerhed og tolerabilitet[1][2][3].

Forsøgene måler systematisk:

  • Behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs)
  • Alvorlige bivirkninger (SAEs)
  • Bivirkninger af særlig interesse (AEIs)
  • Laboratorieparametre og vitale tegn

For nældefeberforsøgene overvåges specielt for smagsændringer og hårfarveændringer, som er forventede bivirkninger baseret på lægemidlets virkningsmekanisme[2].

I stamcelletransplantationsforsøgene fokuseres på at minimere traditionelle konditioneringsrelaterede komplikationer som mukositis (slimhindebetændelse) og veno-okklusiv sygdom (leverproblemer)[8].

Kriterier for deltagelse i forsøg

Generelle krav

For at deltage i briquilimab-forsøgene skal patienter opfylde specifikke kriterier:

  • Være mindst 18 år gamle (nogle forsøg accepterer ned til 13 eller 16 år)
  • Have underskrevet informeret samtykke
  • Opfylde specifikke laboratorieparametre for sikkerhed
  • Kunne følge forsøgsplanen og møde til kontroller

Nældefeber-specifikke krav

For nældefeberforsøgene skal patienter:

  • Have haft symptomer i mindst 6 måneder[1]
  • Stadig have symptomer trods behandling med antihistaminer
  • For CSU: Have en UAS7-score på mindst 16 og ISS7-score på mindst 8
  • For CIndU: Have positive provokationstests

Eksklusionskriterier

Patienter kan ikke deltage hvis de:

  • Er gravide eller ammer
  • Har alvorlige lever- eller nyreproblemer
  • Har aktive infektioner (HIV, hepatitis B/C)
  • Har allergi over for lignende lægemidler
  • Har fået andre eksperimentelle behandlinger for nylig
  • Tager immunsupprimerende medicin

Der findes også særlige udvidede forsøg for patienter, som tidligere har deltaget i andre briquilimab-studier og ønsker at fortsætte behandlingen på lang sigt[3].

Aspekt Information
Lægemiddel Briquilimab (JSP191)
Type Monoklonalt antistof mod CD117-receptor
Hovedsygdomme Kronisk nældefeber, allergisk astma, blodkræft
Administration Subkutan eller intravenøs injektion
Forsøgsfaser Fase 1b/2a (tidlige forsøg)
Målgruppe Voksne patienter med behandlingsresistent sygdom
Primært formål Test af sikkerhed og foreløbig effekt
Status Eksperimentelt – under klinisk afprøvning

FAQ

  • Hvad er briquilimab? Briquilimab er et eksperimentelt lægemiddel, der også kaldes JSP191. Det er et monoklonalt antistof, som blokerer CD117-receptoren (c-Kit) på bestemte celler i kroppen. Lægemidlet gives som indsprøjtning og testes til behandling af kronisk nældefeber, allergisk astma og blodkræft.
  • Hvilke sygdomme behandles med briquilimab i kliniske forsøg? Briquilimab testes til flere forskellige sygdomme: kronisk spontan nældefeber og kronisk inducerbar nældefeber (udløst af kulde eller berøring), allergisk astma, lavrisiko myelodysplastisk syndrom, seglcelleanæmi, beta-thalassæmi, GATA2-mangel og Fanconis anæmi.
  • Hvordan gives briquilimab? Briquilimab gives som indsprøjtning, enten under huden (subkutant) eller direkte i blodåren (intravenøst). Dosis og hyppighed afhænger af den specifikke sygdom, der behandles. Ved nældefeber gives det typisk som enkeltdosis eller med længere intervaller.
  • Hvad er de mest almindelige bivirkninger? De kliniske forsøg fokuserer på at undersøge sikkerheden af briquilimab. Forsøgene måler forekomsten af bivirkninger, herunder alvorlige bivirkninger. Specifik information om bivirkninger er stadig under undersøgelse, da lægemidlet er eksperimentelt.
  • Kan alle patienter med nældefeber deltage i forsøgene? Nej, der er specifikke kriterier for deltagelse. Patienter skal være voksne (18 år eller ældre), have haft kronisk nældefeber i mindst 6 måneder, og stadig have symptomer trods behandling med antihistaminer. Nogle forsøg kræver også, at patienter tidligere har prøvet omalizumab-behandling.

Igangværende kliniske forsøg for Briquilimab

  • Langtidsundersøgelse af lægemidlet briquilimab til behandling af kronisk nældefeber (urticaria)

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland

  • Test af briquilimab hos voksne med kronisk nældefeber, der stadig har kløende hududslæt trods antihistamin behandling

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland

  • Test af lægemidlet briquilimab hos voksne med kronisk nældefeber, der stadig har symptomer efter behandling med antihistaminer

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland

Ordliste

  • Briquilimab: Et eksperimentelt lægemiddel (også kaldet JSP191) som er et monoklonalt antistof, der blokerer CD117-receptoren på bestemte celler
  • CD117 (c-Kit): En receptor på overfladen af stamceller og andre celler, som briquilimab blokerer for at påvirke cellevækst og funktion
  • Kronisk spontan nældefeber (CSU): Tilbagevendende kløende udslæt og hævelser på huden, der opstår uden kendte udløsende faktorer og varer over 6 uger
  • Kronisk inducerbar nældefeber (CIndU): Nældefeber udløst af specifikke faktorer som kulde, berøring, pres eller varme
  • Monoklonalt antistof: Et laboratorieproduceret protein, der kan binde sig til specifikke mål i kroppen og bruges som lægemiddel
  • UAS7: Urticaria Activity Score over 7 dage – en skala til at måle sværhedsgraden af nældefeber baseret på kløe og udslæt
  • Subkutan injektion: Indsprøjtning under huden, typisk i låret, armen eller maven
  • Intravenøs administration: Indgivelse af medicin direkte i blodåren gennem et drop eller kateter
  • Fase 1/2a forsøg: Tidlige kliniske forsøg der tester sikkerhed, dosering og foreløbig effekt af nye lægemidler
  • Stamcelletransplantation: Behandling hvor patientens syge blodceller erstattes med sunde stamceller fra en donor

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06162728
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06353971
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06736262
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06592768
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05903274
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05357482
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05907746
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04784052
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06145282