Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Autologous Bone Marrow-Derived Adult Mononuclear Cells, Not Expanded

Autologe knoglemarv-afledte mononukleære celler er en type stamcellebehandling, hvor patientens egne celler fra knoglemarven bruges til at behandle forskellige sygdomme. Disse celler udvindes fra patientens egen krop og injiceres tilbage for at hjælpe med helingsprocesser. I kliniske forsøg undersøges denne behandlingsform hovedsageligt til hjertesygdomme som dilateret kardiomyopati og type 1-diabetes.

Indholdsfortegnelse

Hvad er autologe knoglemarv-afledte mononukleære celler?

Autologe knoglemarv-afledte mononukleære celler er en specialiseret type stamceller, der udvindes fra patientens egen knoglemarv[1][2][3]. Ordet “autolog” betyder, at cellerne kommer fra den samme person, som skal modtage behandlingen, hvilket eliminerer risikoen for immunafstødning[1][2][3].

Disse celler er mononukleære, hvilket betyder, at de har en enkelt cellekerne[1][2][3]. De inkluderer forskellige typer celler såsom:

  • Stamceller – celler der kan udvikle sig til forskellige andre celletyper[2][3]
  • Progenitorceller – celler der er på vej til at blive specielle celletyper[2][3]
  • Immunceller – celler der hjælper kroppens forsvar[1][2]

Cellerne udvides ikke i laboratoriet (ikke ekspanderede), hvilket betyder de bruges i deres naturlige tilstand uden kunstig formering[3].

Hvilke sygdomme behandles i kliniske forsøg?

De kliniske forsøg med autologe knoglemarv-afledte mononukleære celler fokuserer primært på to hovedområder:

Dilateret kardiomyopati

Dilateret kardiomyopati er en alvorlig hjertesygdom, hvor hjertet bliver forstørret og svækket[2][3]. Dette betyder, at hjertet ikke kan pumpe blod effektivt rundt i kroppen[2][3]. Patienter med denne tilstand oplever ofte:

  • Åndenød ved anstrengelse[2][3]
  • Træthed og svaghed[2][3]
  • Væskeophobning i kroppen[2][3]
  • Nedsat ejektionsfraktion (under 40%)[2][3]

Type 1-diabetes

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem ødelægger de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen[1]. Forsøgene undersøger, om stamcellerne kan hjælpe med at beskytte eller genoprette insulinproduktionen hos nydiagnosticerede patienter[1].

Hvordan virker behandlingen?

Autologe knoglemarv-afledte mononukleære celler menes at virke gennem flere mekanismer:

  • Vævsreparation – cellerne kan hjælpe med at reparere beskadiget hjertevæv[2][3]
  • Angiogenese – stimulering af dannelse af nye blodkar[2][3]
  • Immunmodulation – regulering af immunsystemets respons[1]
  • Antiinflammatoriske effekter – reduktion af betændelse i vævet[1][2][3]

Administration og dosering

Udvindingsproces

Cellerne udvindes gennem knoglemarvaspiration, typisk fra hofteknoglen[2][3]. Proceduren foregår under lokalbedøvelse og tager typisk 30-60 minutter[2][3].

Forberedelse af cellerne

Efter udvinding bliver cellerne behandlet i laboratoriet for at:

  • Koncentrere de ønskede celletyper[1][2][3]
  • Fjerne røde blodlegemer og andre uønskede komponenter[1][3]
  • Teste for bakterier, svampe og andre forurenende stoffer[1]
  • Sikre cellelevedygtighed (over 80%)[1]

Administrationsmåder

Cellerne gives på forskellige måder afhængigt af sygdommen:

  1. Intravenøs administration – direkte i blodåren for diabetes-behandling[1]
  2. Intrakoronar injektion – direkte i hjertets kranspulsårer for hjertesygdomme[2][3]

Dosering

Doseringen varierer afhængigt af sygdom og protokol:

  • For diabetes: 1-10 millioner celler per kg legemsvægt[1]
  • For hjertesygdomme: op til 1 milliard celler total[3]
  • Behandlingen gives typisk i 1-2 doser med 6 måneders mellemrum[1][3]

Aktuelle kliniske forsøg

Forsøg med hjertesygdomme

Der køres flere betydningsfulde forsøg med dilateret kardiomyopati:

  • Phase IIb multikenter forsøg – et stort, dobbeltblindt, randomiseret, placebo-kontrolleret forsøg[3]
  • Kombinationsbehandling – nogle forsøg kombinerer cellerne med G-CSF (Granocyte™) for at mobilisere flere stamceller[2]
  • Målgruppe – patienter med idiopatisk dilateret kardiomyopati (ukendt årsag)[2][3]

Forsøg med diabetes

Et Phase I forsøg undersøger behandlingen af nydiagnosticerede type 1-diabetes patienter[1]. Forsøget kombinerer knoglemarvceller med mesenkymale stamceller fra fedtvæv for at maksimere effekten[1].

Sikkerhed og bivirkninger

Det primære sikkerhedsmål i alle forsøg er at overvåge og registrere eventuelle bivirkninger[1][2][3].

Potentielle risici

Selv om behandlingen generelt anses for sikker, er der visse risici:

  • Procedurerelaterede risici – fra knoglemarvaspiration og injektion[2][3]
  • Infektionsrisiko – meget lav på grund af strenge sterilitetstest[1]
  • Arytmier – uregelmæssig hjerterytme hos hjertepatienter[2][3]
  • Major Adverse Cardiac Events (MACE) – alvorlige hjertehændelser overvåges nøje[2][3]

Sikkerhedsforanstaltninger

For at sikre patienternes sikkerhed implementeres strenge protokoller:

  • Grundige screening af patienter før behandling[1][3]
  • Test for infektionssygdomme som HIV, hepatitis B og C[3]
  • Kvalitetskontrol af cellerne før administration[1]
  • Kontinuerlig overvågning under og efter behandling[2][3]

Opfølgning og evaluering

Opfølgningsperiode

Patienterne følges tæt i 12-36 måneder efter behandling[1][2][3]. Opfølgningen inkluderer regelmæssige undersøgelser og tests for at vurdere effektivitet og sikkerhed[2][3].

Primære effektmål

For hjertepatienter måles:

  • Ændringer i ejektionsfraktion – hjertets pumpeevne[2][3]
  • Ventrikulær funktion – hjertekamrenes arbejde[3]
  • NYHA-funktionsklasse – patienternes symptomgrad[2][3]

For diabetespatienter overvåges:

  • Insulinproduktion – kroppens evne til at producere insulin[1]
  • Blodsukkerkontrol – stabilitet i blodsukkerværdier[1]

Sekundære effektmål

Yderligere parametre der evalueres inkluderer:

  • Livskvalitet – målt gennem standardiserede spørgeskemaer[2][3]
  • Fysisk funktionsevne – konditionstest og iltoptagelse[2]
  • Biomarkører – blodprøver der viser hjerte- eller pankreasfunction[2][3]
  • Hospitalsindlæggelser – antal og varighed af indlæggelser[2][3]

Forskerne analyserer også, hvilke patienter der responderer bedst på behandlingen for at identificere prædiktorer for god respons[3]. Dette vil hjælpe med at udvikle bedre udvalgskriterier for fremtidige patienter[3].

Aspekt Detaljer
Celletype Autologe knoglemarv-afledte mononukleære celler (patientens egne)
Hovedsygdomme i forsøg Dilateret kardiomyopati og type 1-diabetes
Administrationsmåde Intravenøs infusion eller intrakoronar injektion
Typisk dosering 1-10 millioner celler per kg legemsvægt
Behandlingsforløb 1-2 doser med 6 måneders mellemrum
Opfølgningsperiode 12-36 måneder
Primære mål Forbedring af hjertefunktion eller insulinproduktion
Sikkerhedsprofil Lav risiko da cellerne er patientens egne

FAQ

  • Hvad er autologe knoglemarv-afledte mononukleære celler? Det er en type celler, der tages fra patientens egen knoglemarv. Disse celler kan hjælpe med at reparere beskadiget væv og organer. Da cellerne kommer fra patientens egen krop, er risikoen for afstødning meget lav.
  • Hvilke sygdomme behandles med disse celler i kliniske forsøg? De mest almindelige sygdomme, der undersøges, er dilateret kardiomyopati (en form for hjertesygdom hvor hjertet bliver forstørret og svækket) og type 1-diabetes. Forsøgene ser på, om cellerne kan forbedre hjertefunktionen eller hjælpe med at bevare insulinproduktionen.
  • Hvordan gives behandlingen til patienter? Behandlingen gives typisk gennem intravenøs infusion (direkte i blodåren) eller intrakoronar injektion (direkte i hjertets kranspulsårer). Proceduren foregår på hospitalet under overvågning af læger.
  • Er behandlingen sikker? Da cellerne kommer fra patientens egen krop, er risikoen for alvorlige bivirkninger relativt lav. Forsøgene overvåger nøje for eventuelle bivirkninger og uønskede hændelser. De mest almindelige risici er forbundet med selve proceduren for at udtage og injicere cellerne.
  • Hvor lang tid tager behandlingen og opfølgningen? Behandlingen gives normalt i en eller to doser med flere måneders mellemrum. Opfølgningen i kliniske forsøg varer typisk 12-36 måneder, hvor patienternes tilstand overvåges regelmæssigt gennem undersøgelser og tests.

Igangværende kliniske forsøg for Autologous Bone Marrow-Derived Adult Mononuclear Cells, Not Expanded

  • Behandling med egne knoglemarvsceller til patienter med udvidet hjertekammersvigt (kardiomyopati)

    Rekrutterer ikke

    1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

Ordliste

  • Autologe celler: Celler der tages fra patientens egen krop og bruges til behandling. Dette reducerer risikoen for afstødning betydeligt.
  • Mononukleære celler: En type hvide blodlegemer med en enkelt cellekerne, der spiller en vigtig rolle i immunsystemet og helingsprocesser.
  • Knoglemarv: Det bløde væv inde i knoglerne, hvor nye blodlegemer og stamceller produceres.
  • Dilateret kardiomyopati: En hjertesygdom hvor hjertet bliver forstørret og svækket, hvilket betyder det ikke kan pumpe blod effektivt.
  • Intrakoronar injektion: En procedure hvor medicin eller celler injiceres direkte i hjertets kranspulsårer gennem et kateter.
  • Ejektionsfraktion: Et mål for hvor meget blod hjertet pumper ud ved hvert slag, udtrykt som en procentdel.
  • NYHA-klasse: Et klassifikationssystem der beskriver graden af hjertesvigt baseret på patientens symptomer og funktionsevne.
  • G-CSF: Et protein der stimulerer knoglemarven til at producere flere hvide blodlegemer og frigive stamceller til blodbanen.
  • Mesenkymale stromalceller: En type stamceller der kan udvikle sig til forskellige vævstyper som knogle, brusk og fedt.
  • Phase I/IIb forsøg: Tidlige stadier af kliniske forsøg der fokuserer på sikkerhed (Phase I) eller effektivitet i en større gruppe (Phase IIb).

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02940418
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01302171
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/behandling-med-egne-knoglemarvsceller-til-patienter-med-udvidet-hjertekammersvigt-kardiomyopati/