Allogeneic Skin-Derived Abcb5-Positive Dermal Mesenchymal Stromal Cells

Allogene hudafledte ABCB5-positive dermale mesenkymale stromale celler er en innovativ biologisk behandling, der testes i kliniske forsøg. Disse stamceller udvindes fra rask donorhuds dyb og kan hjælpe med at hele kroniske sår, der ikke responderer på almindelig behandling. Cellerne bruges som en topisk (udvendig) behandling, der påføres direkte på såret for at fremme helingen.

Indholdsfortegnelse

Hvad er behandlingen?

Allogene hudafledte ABCB5-positive dermale mesenkymale stromale celler er en innovativ biologisk behandling, der udvikles til patienter med sår, som ikke heler med almindelig behandling[1][2]. Behandlingen er også kendt under navnet allo-APZ2 og varianter som allo-APZ2-CVU til bensår og allo-APZ2-OTS til epidermolysis bullosa[2][1].

Cellerne udvindes fra rask donorhuds dybe lag og opbevares i en donor-cellebank[1]. Det specielle ved disse celler er, at de bærer ABCB5-proteinet, som er en markør, der identificerer de mest potente stamceller til sårheling[1][2][1][3].

Som allogene celler betyder det, at cellerne kommer fra en donor og transplanteres til en anden person[1][2][1][3]. Dette adskiller sig fra autologe behandlinger, hvor man bruger patientens egne celler.

Sygdomme der behandles

Behandlingen testes hovedsageligt til to typer tilstande:

Kroniske venøse ulcera (CVU)

Kroniske bensår er langvarige sår på ben og ankler, som opstår på grund af dårlig blodcirkulation i venerne[1][1][3]. Disse sår defineres som behandlingsresistente, når de ikke viser tendens til at hele inden for 3 måneder trods optimal flebologisk behandling, eller ikke er fuldstændigt helet inden for 12 måneder[1].

For at blive inkluderet i forsøgene skal patienterne have sår på 1-50 cm² (afhængigt af forsøget), som ikke har været til stede længere end 15 år[1][1][3]. Diagnosen bekræftes ved doppler- eller duplex-sonografi og måling af ankel-brachial-indeks (ABI 0,9-1,3)[1][3].

Epidermolysis Bullosa

Epidermolysis bullosa (EB) er en sjælden arvelig hudlidelse, der påvirker både børn og voksne[2]. Sygdommen karakteriseres ved meget skrøbelig hud, der let får blærer og sår ved selv let berøring eller gnidning. Der testes specifikt på to former:

  • Recessiv dystrofisk epidermolysis bullosa (RDEB)
  • Junctional epidermolysis bullosa (JEB)

For at deltage i forsøget skal diagnosen være bekræftet ved genetisk test eller hudbiopsi med immunfluorescens-kortlægning[2]. Patienterne skal have minimum 5 kg kropsvægt og et målsår på 5-50 cm², som har eksisteret i mindre end 9 måneder[2].

Hvordan virker cellerne?

Mesenkymale stromale celler er stamceller, der har evnen til at differentiere til forskellige celletyper og fremme vævsreparation[1][2][1][3]. De ABCB5-positive celler er særligt potente til sårheling, fordi de:

  • Kan stimulere dannelse af nyt væv og blodkar
  • Reducerer inflammation i såret
  • Fremmer epithelialisering – dannelsen af nyt hudlag
  • Stimulerer dannelse af granulationsvæv – det fyldstof, der hjælper såret med at hele

Cellerne leveres som en suspension og påføres direkte på såret, hvor de kan integrere sig i den lokale vævsstruktur og begynde helingsprocessen[1][2][1][3].

Kliniske forsøg

Der gennemføres flere store kliniske forsøg for at teste behandlingens effektivitet og sikkerhed:

Phase II forsøg for bensår

Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet phase IIb forsøg tester tre forskellige doser af cellerne mod placebo hos patienter med kroniske bensår[1][1]. I alt deltager 200 patienter (50 i hver gruppe), og de følges i 18 uger for effekt plus yderligere sikkerhedsopfølgning[1][1].

Phase III forsøg for bensår

Et større pivotalt phase III forsøg tester den optimale dosis identificeret fra phase II forsøget[3]. Dette forsøg sammenligner 1 x 10⁶ celler/cm² med placebo hos patienter med behandlingsresistente, ikke-helende kroniske bensår[3].

Phase III forsøg for Epidermolysis Bullosa

Et internationalt multicenter phase III forsøg tester behandlingen hos patienter med RDEB og JEB[2]. Forsøget inkluderer både en randomiseret, placebo-kontrolleret del for RDEB patienter ≥1 år og en åben del for JEB patienter og RDEB patienter <1 år[2].

Behandlingsmetode og dosering

Behandlingen gives som en enkelt topisk applikation direkte på såret ved hjælp af en sprøjte under sterile forhold[1][2][1][3].

Dosering til bensår

I phase II forsøgene testes tre doser[1][1]:

  • Dosis 1: 1 x 10⁶ celler/cm²
  • Dosis 2: 3 x 10⁶ celler/cm²
  • Dosis 3: 6 x 10⁶ celler/cm²

Phase III forsøget bruger den optimale dosis på 1 x 10⁶ celler/cm²[3].

Dosering til Epidermolysis Bullosa

For EB-patienter gives cellerne intravenøst i stedet for topisk[2]. Den maksimale daglige dosis er 2.000.000 enheder, og den maksimale totaldosis over behandlingsperioden er 16.000.000 enheder[2].

Behandlingsprocedure

Cellerne leveres som en cellesuspension til injektion eller kutan suspension afhængigt af anvendelsen[2][1][3]. Før behandling skal såret være rent og uden tegn på akut infektion[1][2][1][3].

Effekt og resultater

Primære effektmål

Det primære effektmål i forsøgene er komplet sårlukke efter 18 uger, som har været vedvarende i mindst to uger[1][1][3]. For EB-patienter måles andelen af patienter med komplet målsårlukke efter 6 måneder[2].

Sekundære effektmål

De sekundære effektmål inkluderer[1][2][1][3]:

  • Reduktion i sårstørrelse i procent ved hvert opfølgningsbesøg
  • Tid til komplet sårheling
  • Varighed af sårlukke
  • Risiko for tilbagefald af såret
  • Kvalitet af sårheling (granulationsvæv, epithelialisering, arvdannelse)
  • Smerteniveau målt på numerisk skala
  • Livskvalitet målt med validerede spørgeskemaer

Særlige mål for EB-patienter

For EB-patienter måles også[2]:

  • Ændring i den samlede sårbyrde (antal sår per patient)
  • Sygdomsaktivitet og skade ved EBDASI-score
  • Udvikling af nye sår
  • Kløeintensitet målt med ItchyQuant for patienter ≥4 år

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerhedsovervågning

Alle bivirkninger registreres, dokumenteres og evalueres nøje under forsøgene[1][2][1][3]. Patienterne følges i en udvidet sikkerhedsperiode på 10-16 måneder efter behandlingen[1][1][3].

Immunogenicitet

Da cellerne kommer fra donorer, overvåges patienterne for immunreaktioner[2][3]. Dette inkluderer:

  • Test for anti-HLA antistoffer efter 6 måneder, 12 måneder og hvis immunreaktion opstår
  • T-celle analyse for at vurdere potentielle immunreaktioner
  • Overvågning for allergiske reaktioner over for behandlingskomponenter

Kontraindikationer

Patienter kan ikke deltage, hvis de har[1][2][1][3]:

  • Kræft inden for de sidste 5 år (bortset fra succesfuldt behandlet basalcellekarcinom)
  • Akut sårinfektion
  • Kendt overfølsomhed over for behandlingskomponenter
  • Ukontrolleret diabetes (HbA1c >7,5-9,0% afhængigt af forsøget)
  • Perifere arteriesygdomme med behandlingsbehov
  • Graviditet eller amning

Fysisk undersøgelse

Patienterne gennemgår grundig fysisk undersøgelse og måling af vitale tegn[1][2][1][3]. Abnorme fund rapporteres som bivirkninger og følges op.

Fremtidige perspektiver

Resultaterne fra disse fase II og III forsøg vil være afgørende for, om behandlingen kan blive godkendt til almindelig klinisk brug[1][2][1][3]. Behandlingen har orphan drug designation for epidermolysis bullosa, hvilket anerkender dens potentielle værdi for denne sjældne sygdom[2].

Hvis forsøgene viser positive resultater, kan denne cellebehandling tilbyde et nyt håb for patienter med kroniske sår, der ikke responderer på konventionel behandling. Det vil være særligt betydningsfuldt for patienter med epidermolysis bullosa, hvor der i øjeblikket er meget begrænsede behandlingsmuligheder.

Den allogene tilgang med donorceller fra en cellebank gør det muligt at have behandlingen klar til brug, når patienterne har brug for den, i modsætning til autologe behandlinger, der kræver tid til at høste og forarbejde patientens egne celler[1][2][1][3].

Aspekt Detaljer
Behandlingsnavn Allogene hudafledte ABCB5-positive dermale mesenkymale stromale celler (allo-APZ2)
Behandlingstype Biologisk cellebehandling fra donorceller
Hovedindikationer Kroniske bensår og epidermolysis bullosa
Administrationsmetode Topisk påføring direkte på såret med sprøjte
Dosering 1-6 millioner celler per cm² afhængigt af forsøget
Behandlingsvarighed Enkelt behandling
Opfølgningsperiode 18 ugers effektopfølgning plus langvarig sikkerhedsovervågning
Primært slutpunkt Komplet sårheling efter 18 uger
Forsøgsfaser Phase II og Phase III forsøg
Sikkerhedsovervågning Kontinuerlig overvågning for bivirkninger og immunreaktioner

Igangværende kliniske forsøg for Allogeneic Skin-Derived Abcb5-Positive Dermal Mesenchymal Stromal Cells

  • Test af stamcellebehandling (ABCB5+ MSC) til patienter med sommerfuglebørn-sygdommen (epidermolysis bullosa)

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Østrig Kroatien Danmark Frankrig Tyskland Grækenland +6
  • Test af stamcellebehandling til kroniske bensår, der ikke vil hele

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Østrig Tjekkiet Frankrig Tyskland Ungarn Italien +4
  • Test af ny behandling (allo-APZ2-CVU) til kroniske bensår hos patienter, hvor andre behandlinger ikke har virket

    Rekrutterer ikke

    Tyskland

Ordliste

  • Allogene celler: Celler fra en donor, der transplanteres til en anden person. Modsat autologe celler, som kommer fra patienten selv.
  • ABCB5-protein: Et særligt protein på overfladen af visse stamceller, der bruges til at identificere og isolere disse celler til behandling.
  • Dermale mesenkymale stromale celler: Stamceller fra hudens dyb lag, som kan differentiere til forskellige celletyper og hjælpe med vævsreparation og heling.
  • Kroniske venøse ulcera (CVU): Langvarige sår på benene, der opstår på grund af dårlig blodcirkulation i venerne. Disse sår heler ofte langsomt eller slet ikke.
  • Epidermolysis bullosa: En sjælden arvelig hudlidelse, hvor huden er meget skrøbelig og let får blærer og sår ved selv let berøring eller gnidning.
  • Topical anvendelse: Påføring af medicin direkte på huden eller såret, i modsætning til at tage medicin gennem munden eller som injektion.
  • Placebo: En inaktiv behandling, der ser identisk ud med den rigtige medicin, men ikke indeholder det aktive stof. Bruges til at teste om behandlingen virkelig virker.
  • Randomiseret forsøg: Et klinisk forsøg hvor deltagerne tilfældigt tildeles enten den nye behandling eller placebo. Dette sikrer fair sammenligning af behandlingerne.
  • Dobbeltblindet forsøg: Et forsøg hvor hverken patienten eller lægen ved, om der gives rigtig medicin eller placebo. Dette forhindrer bias i resultaterne.
  • Immunogenicitet: Kroppens tendens til at udvikle en immunreaktion mod en fremmed substans, såsom de transplanterede celler.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-behandling-allo-apz2-cvu-til-kroniske-bensar-hos-patienter-hvor-andre-behandlinger-ikke-har-virket/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-stamcellebehandling-abcb5-msc-til-patienter-med-sommerfugleborn-sygdommen-epidermolysis-bullosa/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-stamcellebehandling-til-kroniske-bensar-der-ikke-vil-hele/