Europas førende søgning efter kliniske forsøg

18-(P-Iodophenyl)Octadecyl Phosphocholine

18-(P-IODOPHENYL)OCTADECYL PHOSPHOCHOLINE, også kendt som CLR 131 eller I-131-CLR1404, er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg til behandling af forskellige former for kræft. Dette radioaktive lægemiddel virker ved at målrette kræftceller specifikt og levere stråling direkte til tumoren. I denne artikel gennemgår vi de forskellige kliniske studier, der undersøger dette lovende behandlingsalternativ for patienter med tilbagefald eller behandlingsresistent kræft.

Indholdsfortegnelse

Hvad er 18-(P-IODOPHENYL)OCTADECYL PHOSPHOCHOLINE?

18-(P-IODOPHENYL)OCTADECYL PHOSPHOCHOLINE er et eksperimentelt lægemiddel, der også går under navnene CLR 131 og I-131-CLR1404[1][2][3]. Dette lægemiddel er en radioaktiv forbindelse, der kombinerer en kemisk struktur, som kan finde og binde sig til kræftceller, med radioaktivt jod-131 (I-131)[1][2].

Lægemidlet tilhører en gruppe af forbindelser kaldet phospholipidætere (PLEs), som har den særlige egenskab, at de bliver optaget og fastholdt selektivt af ondartede celler[3]. Dette gør det muligt at levere radioaktiv stråling direkte til kræftcellerne, mens normale celler i højere grad bliver skånet.

Hvordan virker lægemidlet?

CLR 131 udnytter det faktum, at kræftceller har ændrede cellemembranegenskaber sammenlignet med normale celler. Lægemidlets phospholipidæter-struktur gør, at det bliver optaget selektivt af kræftceller og forbliver der i længere tid[3].

Når lægemidlet først er inde i kræftcellerne, afgiver det radioaktive jod-131 stråling, som skader kræftcellernes DNA og fører til celledød[1][2][3]. Dette kaldes målrettet radioisotopterapi, fordi strålingen leveres direkte til tumorområdet frem for at blive givet udefra som ved traditionel strålebehandling.

Kliniske studier og behandlede sygdomme

Der pågår flere kliniske forsøg med CLR 131 til behandling af forskellige kræftformer. Studierne fokuserer hovedsageligt på patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent kræft, som ikke har reageret tilfredsstillende på standardbehandlinger.

Gliom (hjernetumorer)

Et fase 2a-studie undersøger CLR 131 hos patienter med tilbagevendende gliom[1]. Gliomer er tumorer, der opstår i hjernens støtteceller og er notorisk vanskelige at behandle. Studiet har som primært mål at evaluere 6-måneders overlevelsesraten hos patienter, der behandles med lægemidlet[1].

Solide tumorer

Et fase 1-studie undersøger lægemidlet hos patienter med fremskreden solid cancer, der enten er tilbagevendende eller ikke responderer på behandling[2]. Dette studie har til formål at bestemme den anbefalede dosis til fremtidige studier og undersøge lægemidlets sikkerhedsprofil[2].

Myelomatose

Et fase 1-studie fokuserer specifikt på patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent myelomatose[3]. Myelomatose er en kræftform, der påvirker plasmaceller i knoglemarven. Studiet undersøger både enkeltdosis og flere doser af CLR 131, med og uden samtidig dexamethasone-behandling[3].

Waldenströms makroglobulinæmi og B-celle maligniteter

Et fase 2-studie undersøger CLR 131 hos patienter med Waldenströms makroglobulinæmi og andre B-celle kræftformer[4]. Waldenströms makroglobulinæmi er en sjælden type blodkræft. Det primære mål er at bestemme den større responsrate (MRR) hos patienter, der har modtaget mindst to tidligere behandlingslinjer[4].

Behandlingsprotokol og dosering

Behandlingen med CLR 131 følger typisk en todelt protokol bestående af en dosimetrisk fase og en terapifase[1][2].

Dosimetrisk fase

I den dosimetriske fase modtager patienten først en lille testdosis på 5 mCi (millicurie) af CLR 131[1][2]. Efter denne dosis gennemføres helkropsbildscanning på flere tidspunkter for at undersøge:

  • Hvordan lægemidlet fordeler sig i kroppen (biodistribution)
  • Hvor godt lægemidlet optages i tumorområderne
  • Hvor længe det forbliver i forskellige organer

Billedtagningen foregår typisk på behandlingsdagen og derefter på dag 2, 3 og 7 efter infusionen[1][2].

Terapifase

Hvis dosimetritestenemv iser normal og forventet fordeling af lægemidlet, fortsætter patienten til terapifasen. Her modtager patienten en eller flere behandlingsdoser beregnet ud fra kropsstørrelse (m²)[2][3].

Doserne i studierne varierer:

  • Fase 1-studiet starter med 12,5 mCi/m² og øger dosen gradvist[2]
  • Myelomatose-studiet undersøger både enkelt- og flerdosis-regimer[3]
  • Waldenström-studiet bruger op til 15 mCi pr. dosis med maksimalt 60 mCi i alt[4]

Sikkerhed og bivirkninger

Skjoldbruskirtelbeskyttelse

Alle patienter i studierne får skjoldbruskirtelbeskyttelse for at forhindre, at det radioaktive jod skader skjoldbruskkirtlen[1][2][3]. Denne beskyttelse starter 24 timer før den første dosis og fortsætter i 14 dage efter den sidste behandlingsdosis.

Overvågning af bivirkninger

Patienterne overvåges nøje for dosis-begrænsende toksiciteter (DLT) og andre bivirkninger[2][3]. Overvågningen omfatter:

  • Fysiske undersøgelser og vitale tegn
  • Blodprøver til vurdering af organ- og knoglemarvsfunktion
  • Hjerterytme-undersøgelser (EKG)
  • Regelmæssige samtaler om bivirkninger

Tidligere strålebehandling

Patienter med omfattende tidligere ekstern strålebehandling kan ikke deltage i studierne[2][4]. Specifikt udelukkes patienter, hvis mere end 20% af knoglemarven tidligere har modtaget over 20 Gy stråling, eller som har fået helkrops- eller halvkropsbestråling[2][4].

Foreløbige resultater fra studierne

Overlevelse ved gliom

Gliom-studiet fokuserer på 6-måneders overlevelse som det primære resultatmål[1]. Dette er et vigtigt benchmark for patienter med tilbagevendende hjernetumorer, hvor prognosen typisk er meget dårlig.

Tumorrespons

Flere af studierne undersøger tumorrespons ved hjælp af standardiserede målemetoder som RECIST 1.1-kriterier[2] og specifikke responsskriterier for hver kræfttype[3][4].

Farmakokinetik

Studierne undersøger også, hvordan kroppen håndterer lægemidlet, herunder[2]:

  • Maksimal koncentration i blodet (Cmax)
  • Halveringstid (t½) – hvor hurtigt lægemidlet udskilles
  • Fordelingsvolumen (Vd) – hvor meget lægemidlet spredes i kroppen
  • Clearance (Cl) – hvor hurtigt kroppen fjerner lægemidlet

Tumor-dosimetri

Ved hjælp af specialiserede scanneteknikker som SPECT eller SPECT/CT måler forskerne, hvor meget stråling der faktisk når frem til tumorområderne[2]. Dette hjælper med at optimere doseringen og forstå lægemidlets virkemåde bedre.

Aspekt Detaljer
Lægemiddelnavn 18-(P-IODOPHENYL)OCTADECYL PHOSPHOCHOLINE (CLR 131, I-131-CLR1404)
Type behandling Eksperimentel radioaktiv målrettet kræftterapi
Behandlede sygdomme Gliom, myelomatose, Waldenströms makroglobulinæmi, andre solide tumorer
Patientgrupper Patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent kræft
Indgivelsesmetode Intravenøs infusion (drop)
Behandlingsfaser Dosimetri (testdosis) efterfulgt af terapidosis(er)
Sikkerhedsforanstaltninger Skjoldbruskirtelbeskyttelse og regelmæssig overvågning
Status Under klinisk afprøvning (fase 1-2 studier)

FAQ

  • Hvad er 18-(P-IODOPHENYL)OCTADECYL PHOSPHOCHOLINE? Det er et eksperimentelt radioaktivt lægemiddel, også kaldet CLR 131 eller I-131-CLR1404, som udvikles til behandling af forskellige former for kræft. Lægemidlet kombinerer en kemisk forbindelse, der søger mod kræftceller, med radioaktiv jod-131, der kan ødelægge kræftcellerne indefra.
  • Hvilke kræfttyper undersøges i de kliniske forsøg? De kliniske studier fokuserer på flere forskellige kræfttyper, herunder gliomer (hjernetumorer), myelomatose (knoglemarvskræft), Waldenströms makroglobulinæmi og andre solide tumorer, der ikke har reageret på standardbehandling eller er kommet tilbage efter behandling.
  • Hvordan gives lægemidlet til patienterne? Lægemidlet gives som en intravenøs infusion (drop) direkte i blodbanen. Behandlingen foregår typisk i to faser: først en lille testdosis til at undersøge, hvordan kroppen fordeler lægemidlet, og derefter en eller flere behandlingsdoser baseret på patientens kropsstørrelse.
  • Hvilke sikkerhedsforanstaltninger er der? Alle patienter får skjoldbruskirtelbeskyttelse i form af medicin, der skal tages 24 timer før behandlingen og fortsætte i 14 dage efter. Dette beskytter skjoldbruskkirtlen mod radioaktivt jod. Patienterne overvåges også nøje med regelmæssige undersøgelser og billedscanning.
  • Er dette lægemiddel godkendt til almindelig brug? Nej, 18-(P-IODOPHENYL)OCTADECYL PHOSPHOCHOLINE er stadig under udvikling og testes kun i kliniske forsøg. Det er ikke godkendt til almindelig brug og kan kun gives til patienter, der deltager i godkendte forskningsstudier under streng medicinsk overvågning.

Igangværende kliniske forsøg for 18-(P-Iodophenyl)Octadecyl Phosphocholine

  • Afprøvning af lægemidlet CLR 131 til behandling af Waldenströms makroglobulinæmi og andre B-celle kræftsygdomme

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Grækenland Spanien

Ordliste

  • 18-(P-IODOPHENYL)OCTADECYL PHOSPHOCHOLINE: Det kemiske navn for det eksperimentelle lægemiddel, også kendt som CLR 131 eller I-131-CLR1404. Det er en radioaktiv forbindelse udviklet til målrettet kræftbehandling.
  • CLR 131: Handelsnavn for 18-(P-IODOPHENYL)OCTADECYL PHOSPHOCHOLINE, et eksperimentelt radioaktivt lægemiddel til kræftbehandling.
  • I-131-CLR1404: Videnskabeligt navn for lægemidlet, hvor I-131 henviser til radioaktivt jod-131, der er bundet til CLR1404-forbindelsen.
  • Dosimetri: En fase i behandlingen, hvor patienten får en lille testdosis af lægemidlet for at måle, hvordan det fordeles i kroppen og hvor meget stråling forskellige organer modtager.
  • Biodistribution: Hvordan et lægemiddel fordeles i kroppen efter indgivelse – hvor det går hen og hvor længe det bliver i forskellige organer og væv.
  • Gliom: En type hjernetumor, der udvikler sig fra gliacellerne – de støtteceller, der omgiver nervecellerne i hjernen og rygmarven.
  • Myelomatose: En kræftform, der påvirker plasmacellerne i knoglemarven. Plasmaceller er en type hvide blodlegemer, der normalt producerer antistoffer.
  • Waldenströms makroglobulinæmi: En sjælden type blodkræft, der påvirker B-celler (en type hvide blodlegemer) og får dem til at producere for meget af et bestemt protein kaldet IgM.
  • Refraktær kræft: Kræft, der ikke reagerer på standardbehandling eller som ikke kan kontrolleres med tilgængelige behandlinger.
  • Relapserende kræft: Kræft, der kommer tilbage efter en periode, hvor den har været under kontrol eller tilsyneladende forsvundet.
  • Intravenøs infusion: En behandlingsmetode, hvor medicin gives direkte i blodbanen gennem en slange og nål, der indsættes i en blodåre (typisk kaldet 'drop').
  • mCi (millicurie): En enhed til måling af radioaktivitet. Bruges til at beskrive, hvor meget radioaktiv stråling der er i en dosis af lægemidlet.
  • Skjoldbruskirtelbeskyttelse: Medicin (som kaliumjodid) der gives for at forhindre, at radioaktivt jod fra behandlingen ophobes i skjoldbruskkirtlen og skader den.
  • Dosis-begrænsende toksicitet (DLT): Alvorlige bivirkninger, der opstår ved en bestemt dosis af lægemidlet og som betyder, at dosen ikke kan øges yderligere.
  • SPECT-scanning: En type medicinsk billedscanning, der bruger radioaktive sporstoffer til at skabe detaljerede billeder af, hvordan organer og væv fungerer.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01778088
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01495663
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02278315
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlet-clr-131-til-behandling-af-waldenstroms-makroglobulinaemi-og-andre-b-celle-kraeftsygdomme/