Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forsøget ved fedme og stofskifte
- Forsøget ved akut ensidig vestibulopati
- Forsøget ved Waldenstrom Macroglobulinemia
- Hvad forskerne måler
- Hvem der kan være relevante deltagere
Oversigt over forsøgene
De tre beskrevne studier er alle interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling eller en sammenlignende behandling, og forskerne ser på effekten.[1][2][3] To af studierne er i fase 2, og ét er i fase 3.[1][2][3] Alle tre har status Authorised, så de er godkendt til at blive gennemført.[1][2][3]
Forsøgene undersøger Levothyroxine Sodium i meget forskellige patientgrupper: personer med fedme, personer med akut ensidig vestibulopati og personer med Waldenstrom Macroglobulinemia.[1][2][3] Det viser, at kliniske forsøg kan have meget forskellige mål, selv når de handler om samme stof.[1][2][3]
Forsøget ved fedme og stofskifte
Ét fase 3-forsøg undersøger effekten af Levothyroxine Sodium sammen med en hypokalorisk diæt og råd om fysisk aktivitet hos personer med fedme.[2] En hypokalorisk diæt betyder en kost med færre kalorier end normalt, så kroppen får mindre energi end før.[2] Forsøget sammenligner denne strategi med placebo plus den samme livsstilsindsats.[2]
Målgruppen er personer med fedme og enten subklinisk hypothyreose eller euthyreose med TSH i den øvre tredjedel af normalområdet for personer uden skjoldbruskkirtelsygdom.[2] Euthyreose betyder, at skjoldbruskkirtlens funktion er normal i blodprøverne.[2] Forsøget vil se på, om behandlingen kan give større vægttab og bedre kropssammensætning efter 3 måneder.[2]
Det primære resultat er ændring i vægt, målt både i procent og i kilo, samt ændringer i kropssammensætning som BMI, talje/hofte-mål, fedtmasse, fedtfri masse og kropsvand målt ved impedans.[2] Impedansmåling er en metode, der bruges til at vurdere, hvordan kroppens væv og væske er fordelt.[2]
Forsøget ved akut ensidig vestibulopati
Ét andet fase 2-forsøg, kaldet T4U, undersøger L-Thyroxine for behandling af akut ensidig vestibulopati (AUVP).[3] AUVP er en tilstand, hvor balanceorganet i det ene øre pludseligt fungerer dårligt og kan give svimmelhed.[3]
Forsøget er dobbelblindet og placebo-kontrolleret.[3] Dobbelblindet betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får den aktive behandling, og hvem der får placebo, mens forsøget kører.[3] Placebo-kontrolleret betyder, at behandlingen sammenlignes med en inaktiv behandling for at se, om der er en reel forskel.[3]
Det vigtigste mål er sygdomsrelateret livskvalitet, målt med ændringen i DHI-værdien fra inklusion til dag 14.[3] DHI står for Dizziness Handicap Inventory og er et spørgeskema, der viser, hvor meget svimmelhed påvirker dagligdagen.[3] Forsøget har 48 deltagere.[3]
Forsøget ved Waldenstrom Macroglobulinemia
Et tredje fase 2-forsøg undersøger CLR 131 hos patienter med Waldenstrom Macroglobulinemia.[1] Studiet omfatter en gruppe patienter, som har fået mindst to tidligere behandlingslinjer.[1] Det betyder, at de allerede har prøvet mindst to andre behandlinger før dette forsøg.[1]
Det primære mål er major response rate (MRR), som er andelen af patienter, der opnår en vigtig behandlingsrespons.[1] I dette studie tæller respons som complete response, very good partial response eller partial response efter kriterier tilpasset Waldenstrom Macroglobulinemia.[1] Resultatet måles op til 12 måneder efter den første infusion.[1]
Studiet har 65 deltagere og er også godkendt.[1] Det er et eksempel på et forsøg, hvor man ser på, om en behandling kan hjælpe patienter med en mere kompleks og sjælden blodsygdom.[1]
Hvad forskerne måler
De vigtigste endepunkter i disse forsøg er forskellige, fordi sygdommene også er forskellige.[1][2][3] Et endepunkt er det mål, som forskerne bruger til at vurdere, om behandlingen virker.[1][2][3]
Ved fedme-forsøget er endepunktet vægttab og ændringer i kropssammensætning efter 3 måneder.[2]
Ved AUVP-forsøget er endepunktet ændring i DHI, som viser sygdomsrelateret livskvalitet efter 14 dage.[3]
Ved Waldenstrom Macroglobulinemia-forsøget er endepunktet MRR, altså hvor mange patienter der opnår en vigtig respons på behandlingen.[1]
Forsøgene bruger altså både fysiske mål, spørgeskemaer og sygdomsspecifikke responskriterier.[1][2][3] Det gør det muligt at vurdere behandlingerne på en måde, der passer til den enkelte sygdom.[1][2][3]
Hvem der kan være relevante deltagere
De beskrevne studier har meget bestemte inklusionsgrupper, så ikke alle kan deltage.[1][2][3] I fedme-forsøget skal deltagerne have fedme og enten subklinisk hypothyreose eller højt normalt TSH.[2] I AUVP-forsøget skal deltagerne have akut ensidig vestibulopati.[3] I Waldenstrom Macroglobulinemia-forsøget skal patienterne have sygdommen og mindst to tidligere behandlingslinjer.[1]
For patienter betyder det, at hvert forsøg er målrettet en meget specifik gruppe og et meget specifikt problem.[1][2][3] Det er vigtigt i klinisk forskning, fordi resultaterne så bliver mere præcise for netop den gruppe, der undersøges.[1][2][3]




