Dette studie undersøger primær diffust storcellet B-cellelymfom i centralnervesystemet, som er en sjælden form for kræft, der kun påvirker hjernen og rygmarven. Denne sygdom rammer typisk personer på 60 år eller derover og har ofte en dårlig prognose. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmetoder: Den ene gruppe vil modtage intensiv kemoterapi efterfulgt af højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation, hvor patientens egne stamceller bruges til at genetablere knoglemarven efter intensiv behandling. Den anden gruppe vil få konventionel kemoterapi med R-MP efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling.
Formålet med studiet er at vise, om den intensive behandling med stamcelletransplantation er bedre end den konventionelle behandling til at forhindre, at sygdommen kommer tilbage hos ældre patienter med nydiagnosticeret sygdom. Studiet vil også sammenligne livskvalitet, hvor godt behandlingen virker, overlevelse og behandlingsrelaterede bivirkninger mellem de to behandlingsgrupper.
Patienter i studiet vil først gennemgå en periode med forberedende behandling. Derefter vil de blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper. Dem, der får den intensive behandling, vil modtage kemoterapi efterfulgt af stamcelletransplantation, mens den anden gruppe vil få standardkemoterapi efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling over en længere periode. Under hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for, hvordan behandlingen virker, og hvilke bivirkninger der opstår. Livskvaliteten vil blive målt gennem spørgeskemaer på forskellige tidspunkter under behandlingen og opfølgningen.
Tyskland 
Østrig 