Kronisk nyresygdom – En tilstand hvor nyrerne gradvist mister deres evne til at filtrere affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet over måneder eller år. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt og kan være forårsaget af diabetes, højt blodtryk eller andre tilstande der skader nyrerne. I de tidlige stadier oplever patienter ofte ingen symptomer, men efterhånden som nyrefunktionen forværres, kan der opstå træthed, hævelser og ændringer i vandladningsmønstret. Sygdommen inddeles i fem stadier baseret på hvor godt nyrerne fungerer. Med tiden kan tilstanden føre til alvorlig nedsat nyrefunktion, hvor nyrerne kun kan udføre en lille del af deres normale arbejde. Kronisk nyresygdom kan også øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og andre komplikationer.
Akut koronarsyndrom – En gruppe af tilstande hvor blodforsyningen til hjertemusklen pludseligt bliver reduceret eller blokeret på grund af problemer i hjertets kranspulsårer. Dette sker typisk når fedtaflejringer i pulsårerne brister eller bliver ustabile, hvilket fører til dannelse af blodpropper. Tilstanden omfatter forskellige former for hjerteanfald og ustabil angina pectoris. Symptomerne opstår ofte pludseligt og kan omfatte kraftige brystsmerter, åndenød og kvalme. Tilstanden kræver øjeblikkelig medicinsk behandling for at genoprette blodforsyningen til hjertet og minimere skade på hjertemusklen.
Angina pectoris – En tilstand karakteriseret ved brystsmerter eller ubehag der opstår når hjertemusklen ikke får tilstrækkelig ilt på grund af forsnævrede kranspulsårer. Smerterne opstår typisk under fysisk aktivitet eller stress og forsvinder med hvile. Tilstanden udvikler sig gradvist efterhånden som fedtaflejringer ophobes i hjertets pulsårer og gør dem smallere. Smerterne beskrives ofte som et tryk, tyngdefornemmelse eller brændende følelse i brystet, som kan sprede sig til arme, hals eller kæbe. Der findes to hovedformer: stabil angina hvor smerterne er forudsigelige, og ustabil angina hvor smerterne bliver værre eller opstår i hvile.
Transitorisk iskæmisk anfald – En kortvarig episode hvor dele af hjernen midlertidigt ikke får tilstrækkelig blod og ilt på grund af en blokering i blodforsyningen. Tilstanden opstår typisk når en lille blodprop kortvarigt blokerer en pulsåre i hjernen eller når blodtrykket falder midlertidigt. Symptomerne ligner dem ved slagtilfælde men forsvinder fuldstændigt inden for 24 timer, oftest inden for få minutter eller timer. Patienter kan opleve pludseligt indsættende svaghed, følelsesløshed, talebesvær, synsforstyrrelser eller svimmelhed. Selvom symptomerne forsvinder, indikerer tilstanden ofte risiko for fremtidige blodpropper i hjernen.
Iskæmisk slagtilfælde – En tilstand hvor dele af hjernen bliver beskadiget på grund af manglende blodforsyning, typisk forårsaget af en blodprop der blokerer en pulsåre i hjernen. Blodproppen kan opstå lokalt i hjernens pulsårer eller vandre dertil fra andre dele af kredsløbet, især hjertet. Når hjernevævet ikke får ilt og næringsstoffer, begynder cellerne at dø inden for få minutter til timer. Symptomerne afhænger af hvilken del af hjernen der er påvirket og kan omfatte lammelser, taleproblemer, synsforstyrrelser og bevidsthedsændringer. Tilstanden udvikler sig typisk hurtigt og kræver øjeblikkelig medicinsk behandling for at minimere permanent hjerneskade.
Perifer arteriel sygdom – En tilstand hvor pulsårerne uden for hjertet og hjernen bliver forsnævrede eller blokerede, mest almindeligt i benene. Sygdommen opstår når fedtaflejringer ophobes i pulsårernes vægge, hvilket reducerer blodforsyningen til muskler og væv. I de tidlige stadier kan patienter opleve kramper eller smerter i benene under gang, som forsvinder ved hvile. Efterhånden som sygdommen progredierer, kan smerterne opstå selv i hvile, og der kan udvikles sår eller koldbrand i de mest påvirkede områder. Tilstanden påvirker ofte både ben symmetrisk, men kan også ramme arme eller andre organer.