Non-vitamin K orale antikoagulanter (NOAC’er)

Non-vitamin K orale antikoagulanter er en gruppe medicin, der hjælper med at forhindre blodpropper. Disse lægemidler virker ved at blokere bestemte proteiner i blodet, der normalt hjælper med at danne blodpropper. I denne undersøgelse bruges de til at beskytte patienter mod slagtilfælde og andre alvorlige komplikationer, der kan opstå efter operation, når hjertet slår uregelmæssigt. Medicinen tages som tabletter gennem munden og kræver ikke regelmæssige blodprøver for at kontrollere virkningen, i modsætning til ældre typer blodfortyndende medicin.

Ingen antikoagulationsbehandling

Denne gruppe patienter får ikke blodfortyndende medicin. I stedet følges de tæt af lægerne for at se, hvordan deres tilstand udvikler sig naturligt uden denne type behandling. Dette gør det muligt for forskerne at sammenligne, hvor effektiv den blodfortyndende medicin er i forhold til ikke at give nogen blodfortyndende behandling overhovedet.

Perioperativ atrieflimren efter non-kardial kirurgi – Atrieflimren er en hjertearytmi, hvor hjertets forkamre banker uregelmæssigt og ofte meget hurtigt. Under perioperativ atrieflimren opstår denne tilstand i forbindelse med kirurgiske indgreb, der ikke involverer hjertet selv. Den normale koordinerede sammentrækning af forkamrene erstattes af kaotiske elektriske impulser. Dette fører til, at blodstrømmen gennem hjertet bliver mindre effektiv. Tilstanden kan udvikle sig både under operationen og i dagene efter det kirurgiske indgreb. Den uregelmæssige hjerterytme kan variere i intensitet og varighed.

Apopleksi – Apopleksi opstår, når blodforsyningen til dele af hjernen pludseligt afbrydes eller betydeligt reduceres. Dette kan skyldes en blodprop, der blokerer en blodåre i hjernen, eller en bristet blodåre, der forårsager blødning. Når hjernevævet ikke får ilt og næringsstoffer, begynder hjernecellerne at dø inden for få minutter. Sygdommen udvikler sig typisk meget hurtigt med pludselige symptomer. De ramte områder af hjernen mister gradvist deres funktion, hvilket påvirker kroppens forskellige funktioner afhængigt af, hvilket område der er beskadiget.

Systemisk emboli – Systemisk emboli opstår, når en blodprop eller andet materiale løsriver sig fra sit oprindelige sted og rejser gennem blodstrømmen til andre dele af kroppen. Embolien kan stamme fra hjertet, store blodårer eller andre steder i kredsløbet. Når embolien når frem til mindre blodårer, blokerer den blodstrømmen til vævet eller organet. Dette fører til akut mangel på ilt og næringsstoffer i det berørte område. Sygdommen udvikler sig pludseligt og kan ramme forskellige organer som nyrer, milt, tarme eller lemmer.

Hjerteinfarkt – Hjerteinfarkt opstår, når blodforsyningen til en del af hjertemusklen pludseligt afbrydes, typisk på grund af en blodprop i en kranspulsåre. Den manglende blodforsyning medfører, at hjertemuskelvævet ikke får ilt og næringsstoffer. Uden behandling begynder hjertemuskelvævet at dø inden for timer. Sygdommen udvikler sig akut med intense brystsmerter og andre symptomer. Det beskadigede hjertevæv danner efterfølgende arvæv, som ikke kan trække sig sammen som normal hjertemuskel.

Perifer arteriel trombose – Perifer arteriel trombose er dannelsen af en blodprop i arterier uden for hjerte og hjerne, typisk i arme eller ben. Blodproppen opstår, når blodets koagulationsprocesser aktiveres unormalt i blodåren. Den voksende prop kan delvist eller fuldstændigt blokere blodstrømmen gennem den berørte arterie. Dette reducerer eller stopper blodforsyningen til vævet nedstrøms for blokaden. Tilstanden udvikler sig over timer til dage og kan påvirke muskler, hud og andre væv i det berørte område.

Venøs tromboembolisme – Venøs tromboembolisme omfatter dannelsen af blodpropper i venøse blodårer, mest almindeligt i de dybe vener i benene. Blodproppen kan løsrive sig og rejse gennem venøse systemet til lungerne, hvor den kaldes en lungeemboli. Sygdommen opstår, når blodet koagulerer unormalt i venerne, ofte på grund af nedsat blodstrøm eller øget koagulationstendens. Tilstanden kan udvikle sig over dage til uger med gradvis eller pludselig forværring. Den begynder typisk lokalt i en vene, men kan sprede sig til andre dele af det venøse system.