Indholdsfortegnelse
- Oversigt over studierne
- Rheumatoid arthritis
- Primær Sjögrens sygdom
- Kutan lupus erythematosus
- CIDP
- Graves’ sygdom
- Hvad forskerne måler
Oversigt over studierne
De kliniske forsøg med IMEROPRUBART er alle interventionale studier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og følger, hvad der sker bagefter.[1][2][3][4][5][6][7]
Alle de beskrevne studier er i fase 2, og flere er specifikt fase 2b, som er en del af den tidlige afprøvning, hvor man ser nærmere på effekt og sikkerhed.[1][2][3][4][5][6][7]
Studierne er autoriserede og er lavet til voksne med bestemte autoimmune sygdomme, så deltagerne ikke er en blandet gruppe, men personer med den samme diagnose eller meget lignende sygdom.[1][2][3][4][5][6][7]
Rheumatoid arthritis
Et fase 2b-studie undersøger IMEROPRUBART hos voksne med ACPA-positiv rheumatoid arthritis, som er en form for leddegigt, hvor blodprøver viser bestemte antistoffer.[1]
Studiet er autoriseret, og 291 deltagere er planlagt til at være med.[1]
Forskerne sammenligner IMEROPRUBART med placebo og måler blandt andet, hvor mange der opnår ACR20-respons efter 28 uger, hvilket betyder mindst 20 % forbedring i sygdomstegn.[1]
Primær Sjögrens sygdom
Et andet fase 2-studie undersøger IMEROPRUBART hos voksne med primær Sjögrens sygdom og moderat til svær systemisk sygdomsaktivitet.[2]
Der er planlagt 180 deltagere, og studiet er også autoriseret.[2]
Det vigtigste mål er ændring i clinESSDAI-score efter 24 uger, som bruges til at vurdere, hvor aktiv sygdommen er i kroppen.[2]
Kutan lupus erythematosus
Et fase 2b-studie undersøger IMEROPRUBART hos deltagere med kutan lupus erythematosus, som er lupus, der især rammer huden.[3]
Studiet er autoriseret og har 56 planlagte deltagere.[3]
Her måler forskerne procentvis ændring i CLASI-A-score efter 12 uger, som viser sygdomsaktivitet i huden.[3]
CIDP
Et fase 2b-studie ser på IMEROPRUBART ved Chronic Inflammatory Demyelinating Polyneuropathy (CIDP), som er en langvarig betændelsestilstand i nerverne.[4]
Studiet er autoriseret og planlagt til 171 deltagere.[4]
Det primære mål er, hvor stor en andel af deltagerne der forbliver relapse-free efter 24 uger, altså uden tilbagefald.[4]
Graves’ sygdom
Der er tre studier i Graves’ sygdom, som er en sygdom med overaktivt stofskifte.[5][6][7]
To fase 2b-studier sammenligner IMEROPRUBART med placebo hos voksne med Graves’ sygdom, og de er planlagt til henholdsvis 225 og 216 deltagere.[5][6]
Det vigtigste mål i begge studier er, hvor mange der er euthyroid og uden ATD efter 26 uger, altså med normalt stofskifte og uden antithyroid medicin.[5][6]
Et langtidsforlængelsesstudie følger 372 voksne med Graves’ sygdom i 52 uger for at se, om de kan forblive euthyroid, uden ATD og uden IMEROPRUBART.[7]
Hvad forskerne måler
Et endepunkt er det vigtigste mål i et klinisk forsøg, og det bruges til at afgøre, om behandlingen ser ud til at virke.[1][2][3][4][5][6][7]
I disse studier bruges forskellige mål, fordi sygdommene er forskellige. Ved leddegigt ser man på ACR20, ved Sjögrens sygdom på clinESSDAI, ved kutan lupus på CLASI-A, ved CIDP på tilbagefaldsfrihed, og ved Graves’ sygdom på normalisering af stofskiftet og brug af ATD.[1][2][3][4][5][6][7]
Flere studier bruger også placebo som sammenligning, så forskerne bedre kan se, om ændringerne skyldes IMEROPRUBART og ikke bare sygdommens naturlige forløb.[1][2][3][4][5][6]



