Dette kliniske forsøg undersøger behandling af epitelial æggestokkræft hos personer, hvis sygdom er blevet værre under eller efter tidligere behandling med såkaldte PARP-hæmmere. Æggestokkræft er en kræftsygdom, der starter i æggestokkene eller i de nærliggende områder. Forsøget er relevant for personer, hvis kræft har specifikke ændringer i arvematerialet kaldet BRCA1– eller BRCA2-mutationer, eller hvis kræft har problemer med at reparere beskadiget arvemateriale, hvilket kaldes homolog rekombinationsdefekt. I forsøget undersøges forskellige kombinationer af lægemidler: tuvusertib (også kaldet M1774 eller MSC2584415A) i kombination med enten niraparib (også kendt som Zejula) eller lartesertib (også kaldet M4076 eller MSC2585823A). Alle lægemidler gives som tabletter eller kapsler gennem munden.
Formålet med forsøget er at undersøge, hvor godt de forskellige lægemiddelkombinationer virker til at få kræften til at skrumpe eller forsvinde, og at vurdere hvor sikre og acceptable behandlingerne er. Forsøget er delt i to dele: I den første del sammenlignes tuvusertib kombineret med niraparib med tuvusertib kombineret med lartesertib for at finde ud af, hvilken kombination der fungerer bedst. I den anden del undersøges den valgte kombination i forskellige doser og sammenlignes med tuvusertib alene for at finde den bedste dosis til fremtidig behandling.
Under forsøget vil deltagerne få den tildelte behandling og blive undersøgt regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Behandlingen kan fortsætte i op til 42 måneder, så længe den virker, og deltageren ikke oplever alvorlige bivirkninger. Forsøget måler blandt andet, hvor mange deltagere hvis kræft bliver mindre eller forsvinder, hvor længe kræften forbliver under kontrol, og hvor længe deltagerne lever.
Belgien 
Danmark 
Frankrig 
Holland 
Italien 
Polen 
Spanien 
Tyskland 
