Osteogenesis imperfecta er en sjælden arvelig sygdom, der påvirker knoglerne og gør dem skøre og tilbøjelige til brud. Mennesker med denne tilstand har ofte gentagne knoglebrud, selv ved mindre skader eller daglige aktiviteter. Dette forskningsstudie undersøger en ny behandlingsmetode, der kombinerer to forskellige lægemidler. Den første behandling består af et lægemiddel kaldet teriparatid, som gives i to år, efterfulgt af behandling med zoledronsyre. Formålet med studiet er at finde ud af, om denne kombinationsbehandling kan reducere antallet af deltagere, der oplever knoglebrud bekræftet ved røntgenbilleder eller andre former for billeddannelse.
Deltagerne i studiet vil enten modtage den nye kombinationsbehandling eller fortsætte med deres sædvanlige behandling. Den sædvanlige behandling kan bestå af ingen aktiv behandling eller behandling med en gruppe lægemidler kaldet bisfosfonater, afhængigt af patientens og lægens præference. Studiet vil følge deltagerne over en længere periode, i gennemsnit omkring 62 måneder, indtil 139 deltagere har oplevet et knoglebrud bekræftet ved billeddannelse. Under studiet vil forskerne registrere alle typer af knoglebrud, herunder brud i rygraden, som opdages gennem billeddannelse af bryst- og lænderygsøjlen.
Ud over at tælle knoglebrud vil studiet også måle andre vigtige aspekter af deltagernes helbred og livskvalitet. Dette inkluderer vurdering af knoglesmerter, livskvalitet og funktionel status ved hjælp af forskellige spørgeskemaer. Disse målinger vil blive foretaget efter 12 måneder, 24 måneder og ved slutningen af studiet. Forskerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingerne for at sikre deltagernes sikkerhed gennem hele studieperioden.



Danmark
Frankrig
Holland
Irland