Clodronate Disodium

Clodronate disodium er et bisfosfonat, der undersøges i mange forskellige kliniske forsøg på grund af dets evne til at påvirke knoglemetabolismen. Dette lægemiddel anvendes til behandling af forskellige knogle- og kræftrelaterede tilstande, herunder osteoporose, knoglemetastaser og andre knoglesygdomme. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste kliniske forsøg, der har undersøgt clodronate disodiums virkning og sikkerhed.

Indholdsfortegnelse

Hvad er clodronate disodium?

Clodronate disodium er et bisfosfonat, der tilhører en gruppe lægemidler, som hæmmer knogleresorption. Lægemidlet virker ved at binde sig til knoglematrix og forhindre osteoklaster (celler der nedbryder knogle) i at fungere normalt[1][2]. Dette resulterer i nedsat knogletab og kan føre til forbedret knogletæthed.

Clodronate findes også under handelsnavnet Bonefos og kan administreres på forskellige måder afhængigt af den tilstand, der behandles[6][8]. Lægemidlet har vist sig effektivt til behandling af forskellige knogle- og kræftrelaterede tilstande gennem mange års klinisk forskning.

Behandling af osteoporose

Postmenopausal osteoporose er en af de primære indikationer for clodronate disodium. I et stort forsøg blev forskellige doser og administrationsmåder sammenlignet for at finde den optimale behandling[1].

Forsøget sammenlignede to forskellige dosering-strategier:

  • 200 mg hver 14. dag som intramuskulær injektion
  • 100 mg ugentligt som intramuskulær injektion

Begge formuleringer indeholdt 1% lidocaine som lokalbedøvelse for at mindske smerter ved injektionen[1]. Det primære formål var at måle forbedringer i lumbal knogletæthed over et år.

Den intramuskulære formulering har flere fordele sammenlignet med oral behandling, herunder mindst lige så god effekt som daglig oral terapi og tilsyneladende bedre effekt end intermitterende intravenøs behandling[1]. Desuden eliminerer parenteral terapi risikoen for gastrointestinale bivirkninger, som kan ses hos patienter, der får oral bisfosfonat-terapi.

Et andet stort forsøg undersøgte kombinationen af hormonbehandling og clodronate hos osteoporotiske kvinder[13]. I dette 5-årige studie med 167 kvinder blev deltagerne inddelt i tre grupper:

  • Hormonbehandling plus clodronate 800 mg dagligt
  • Hormonbehandling plus placebo
  • Kun clodronate 800 mg dagligt

Studiet viste, at kombinationen af to knogleresorptions-hæmmere kan inducere en større stigning i knogletæthed end hver behandling alene[13].

Kræftbehandling og knoglemetastaser

Clodronate disodium spiller en vigtig rolle i behandlingen af kræftrelaterede knogleproblemer. Flere store forsøg har undersøgt lægemidlets evne til at forhindre knoglemetastaser og reducere kræft-relaterede komplikationer.

Brystkræft

Et omfattende fase III-forsøg med 3.323 kvinder med tidlig brystkræft undersøgte, om clodronate kunne forbedre sygdomsfri overlevelse[2]. Patienterne blev randomiseret til enten:

  • Clodronate 1600 mg dagligt i 3 år
  • Placebo i 3 år

Det primære mål var at måle tiden til første tilbagefald, sekundær primær cancer eller død for at bestemme procentdelen af patienter, der var sygdomsfri efter 8 år[2]. Sekundære mål inkluderede skeletmetastase-fri overlevelse, samlet overlevelse og forekomsten af ikke-skeletale metastaser.

Et andet stort forsøg sammenlignede clodronate med andre bisfosfonater som zoledronate og ibandronate hos kvinder efter operation for brystkræft[4]. I dette forsøg med 5.400 deltagere blev patienterne randomiseret til:

  • Zoledronate intravenøst månedligt i 6 måneder, derefter hver 3. måned
  • Clodronate 1600 mg oralt dagligt i 35 måneder
  • Ibandronate oralt dagligt i 35 måneder

Forsøget havde til formål at sammenligne sygdomsfri overlevelse og samlet overlevelse mellem de tre behandlinger, samt at undersøge fordelingen af tilbagefaldssteder[4].

Prostatakræft

For mænd med hormonrefraktær metastatisk prostatakræft blev clodronate undersøgt i kombination med kemoterapi[7]. Dette randomiserede, dobbeltblindede forsøg sammenlignede:

  • Mitoxantrone/prednisolon plus clodronate intravenøst
  • Mitoxantrone/prednisolon plus placebo intravenøst

Det primære formål var at sammenligne effekten på lokaliserede knoglesmerter hos patienter med hormonrefraktær metastatisk prostatakræft[7]. Sekundære mål inkluderede samlet overlevelse og livskvalitet.

Smertelindring ved knoglemetastaser

Et observationsstudium undersøgte clodronate’s effekt på smertestillende forbrug hos patienter med knoglemetastaser[8]. Studiet inkluderede patienter med brystkræft, prostatakræft eller myelomatose med påviste knoglemetastaser.

Det primære mål var at måle ændringer i analgetikaforbrug efter 12 måneders behandling med clodronate[8]. Sekundære mål inkluderede smertefald målt på VAS-skalaen (Visual Analogue Scale).

Behandling af slidgigt

Et innovativt forsøg undersøger clodronate som intra-artikulær behandling for smertefuld knæslidgigt[3]. Dette adaptive, multicenter forsøg er opdelt i to faser for at finde den optimale dosis og bekræfte den terapeutiske effekt.

Fase II – Dosisfinding

I fase II blev 296 patienter med knæslidgigt randomiseret til fire grupper[3]:

  • 2 mg clodronate ugentligt i 4 uger
  • 5 mg clodronate ugentligt i 4 uger
  • 10 mg clodronate ugentligt i 4 uger
  • Placebo ugentligt i 4 uger

Det primære mål er at finde den minimale effektive dosis, der fører til mindst 10 mm reduktion i VAS-smerteskala sammenlignet med placebo efter 7 uger[3]. Denne dosis vil blive defineret som den definerede terapeutiske dosis (DTD) til brug i fase III.

Fase III – Bekræftelse

I fase III vil patienterne blive randomiseret til enten DTD eller placebo for at bekræfte og grundigt evaluere den terapeutiske effekt og sikkerhed[3]. Sekundære mål inkluderer ændringer i Lequesne Algofunktionelle Indeks, WOMAC-skala og bevægeudslag i knæet.

Behandling af stråle-komplikationer

Clodronate anvendes i kombination med andre lægemidler til behandling af stråleudløste komplikationer. PENTOCLO-protokollen kombinerer pentoxifylline, tocopherol (vitamin E) og clodronate til behandling af forskellige stråle-relaterede tilstande.

Stråleudløst brachial pleksopati

Et randomiseret, dobbeltblindet forsøg undersøgte PENTOCLO-kombinationen versus placebo hos patienter med stråleudløst brachial pleksopati[10]. Denne sjældne og alvorlige perifer nerve-komplikation efter strålebehandling er spontant irreversibel og har ingen etableret medicinsk behandling.

Behandlingen bestod af[10]:

  • Pentoxifylline 400 mg to gange dagligt
  • Vitamin E 500 mg to gange dagligt
  • Clodronate 800 mg to gange dagligt, 5 dage om ugen

Det primære mål var at måle forbedringer i sensomotorisk neurologisk vurdering ved hjælp af den modificerede SOMA-skala efter 18 måneders behandling[10].

Osteoradionekrose

Flere forsøg har undersøgt PENTOCLO-protokollen til behandling af osteoradionekrose af kæben[11][12][15]. Denne alvorlige komplikation rammer op til 30% af bestrålede patienter og kan opstå årtier efter afsluttet behandling.

Et pilotforsøg undersøger kombinationen af hyperbar iltbehandling (HBOT) og modificeret PENTOCLO-protokol sammenlignet med HBOT alene[12]. Studiet inkluderer patienter med bekræftet mandibulær osteoradionekrose og følger dem i 12 måneder.

Et andet studie undersøger PENTO-protokollen (pentoxifylline og tocopherol uden clodronate) til behandling af medicin-relateret osteonekrose af kæben[15]. Det primære mål er at opnå eksponeret knogleområde (EBA) mindre end 5 mm efter 12 måneders behandling.

Kirurgiske anvendelser

Clodronate har også vist lovende resultater som tilføjelse til ortopædkirurgiske procedurer for at forbedre implantatintegration og reducere knogletab.

Total hofteudskiftning

Et pilotforsøg undersøgte lokal administration af clodronate under total hofteudskiftning for at forhindre aseptisk implantatløsning[5]. 19 patienter blev randomiseret til enten:

  • 1 mM clodronate skylning af intramedullær kanal
  • Ren saltvandsskyling

Hypotesen var, at ved at reducere knogleresorption efter hofteudskiftning med bisfosfonater, kunne det være muligt at opnå bedre tidlig fiksering af implantatet[5]. Patienterne blev fulgt i to år med radiostereometrisk analyse (RSA), knogletæthedsscanning og Harris hofteresultat.

Revision hoftekirurgi

Et andet forsøg undersøgte clodronate ved revision hoftekirurgi med impaktionstransplantation[9]. 36 patienter blev randomiseret til enten:

  • Knogletransplantat skyllet med clodronate 60 mg/ml
  • Knogletransplantat skyllet med saltvand

Det primære formål var at undersøge, om øget knogletæthed af transplantatet kunne forårsage nedsat mikrobevægelse af implantatet i forhold til lårbenet[9]. Forsøgene undersøgte hypotesen om, at skylning af transplantatet i en bisfosfonat-opløsning forhindrer dets resorption og derfor kan reducere risikoen for mekanisk svigt.

Kombinationsbehandlinger

Flere forsøg har undersøgt clodronate i kombination med andre lægemidler for at opnå synergistiske effekter eller forbedre patienternes treatment compliance.

Adherence-studier

Et observationsstudium undersøgte patienternes overholdelse af clodronate-behandling og dens relation til behandlingseffekt[6]. Det primære mål var at observere adherence til behandling med oral clodronate, målt som PDC (proportion of days covered) – antallet af dage, hvor clodronate blev taget i henhold til lægens anbefalinger.

Det sekundære “hypotesegenererende” formål var at beskrive relationen mellem adherence til oral clodronate-behandling og terapiens effektivitet målt ved skeletbegivenheder og smerte[6]. Studiet fulgte patienter med maligne sygdomme gennem 12 måneder.

Knoglekvalitet langvarige studier

Et omfattende følgestudie undersøgte langtids knoglekvalitet hos kvinder med brystkræft, der modtog bisfosfonat-behandling[14]. Studiet anvendte avancerede teknikker som:

  • Histomorfometri af knoglebiopsier efter tetracyklin-mærkning
  • Backscattered elektron-billeddannelse for at måle mineraliseringstæthed
  • Micro-computertomografi til måling af knoglestruktur
  • Biomekaniske tests af knoglebiopsier

Formålet var at vurdere, om langtids højdosis bisfosfonater ændrer knoglekvalitet målt ved disse avancerede metoder[14].

Bivirkninger og sikkerhed

Sikkerhedsprofilen for clodronate disodium varierer afhængigt af administrationsmåden og behandlingsvarigheden. De fleste kliniske forsøg har rapporteret, at lægemidlet generelt tolereres godt.

Almindelige bivirkninger

Ved oral administration er de mest almindelige bivirkninger gastrointestinale, herunder kvalme, mavesmerter og diarré[2][4]. Den intramuskulære formulering eliminerer risikoen for gastrointestinale bivirkninger, men kan forårsage injektionsstedssmerter[1].

Ved intra-artikulær administration i knæet rapporteres primært lokale bivirkninger som kortvarig forværring af smerter eller hævelse omkring injektionsstedet[3].

Alvorlige bivirkninger

Den mest bekymrende alvorlige bivirkning ved langtids bisfosfonat-behandling er osteonekrose af kæben. Denne sjældne men alvorlige komplikation er rapporteret i flere studier[10][15]. Risikoen synes at være højest ved intravenøs administration og ved længevarende behandling.

Andre potentielle alvorlige bivirkninger inkluderer atypiske lårbenbrud, nyrefunktionsnedsættelse og akut fase-reaktioner, især ved intravenøs administration.

Monitorering og forholdsregler

Flere forsøg inkluderer systematisk monitorering af sikkerhedsparametre[3][10]:

  • Regelmæssige blodprøver til vurdering af leverfunktion, nyrefunktion og blodtal
  • Klinisk vurdering af mave-tarm-symptomer
  • Regelmæssig tandlægeundersøgelse ved langtidsbehandling
  • Monitorering af kardiovaskulære parametre ved kombination med andre lægemidler

Patienterne informeres om vigtigheden af god mundhygiejne og instrueres i at kontakte sundhedspersonale ved tegn på mund- eller tandproblemer under behandlingen[6][8].

Aspekt Detaljer
Lægemiddel Clodronate disodium (bisfosfonat)
Hovedanvendelser Osteoporose, knoglemetastaser, slidgigt, osteoradionekrose
Administrationsmåder Oral, intramuskulær, intravenøs, intra-artikulær
Behandlingsvarighed 4 uger til flere år afhængigt af tilstand
Vigtigste effekter Øget knogletæthed, reducerede knoglebrud, smertelindring
Almindelige bivirkninger Mave-tarm-problemer, injektionsstedssmerter
Alvorlige bivirkninger Kæbenekrose (sjælden)
Målgrupper Postmenopausale kvinder, kræftpatienter, patienter med knoglelidelser

Igangværende kliniske forsøg for Clodronate Disodium

  • Test af clodronate-injektion til behandling af smertefuld slidgigt i knæet

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien
  • Behandling af medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta) med teriparatid og zoledronsyre for at forebygge knoglebrud

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Danmark Frankrig Irland Holland

Ordliste

  • Bisfosfonat: En gruppe lægemidler, der hæmmer knogleresorption ved at påvirke osteoklasten (celler der nedbryder knogle). Anvendes til behandling af osteoporose og andre knoglelidelser.
  • Knoglemetastaser: Kræftceller, der har spredt sig fra den oprindelige tumor til knoglerne. Dette kan forårsage knoglesmerter, brud og andre komplikationer.
  • Osteoporose: En knoglesygdom karakteriseret ved lav knogletæthed og øget risiko for knoglebrud. Særligt almindelig hos postmenopausale kvinder.
  • Postmenopausal: Perioden efter overgangsalderen, hvor kvindernes østrogenproduktion er ophørt. Dette øger risikoen for knogletab og osteoporose.
  • Knogletæthed (BMD): Et mål for hvor meget knoglemassse der findes i en given volumen knogle. Måles typisk med DXA-scanning og bruges til at diagnosticere osteoporose.
  • Intra-artikulær: Direkte injektion af medicin ind i et led, som for eksempel knæleddet. Anvendes til lokal behandling af ledlidelser.
  • Osteoradionekrose: En alvorlig bivirkning hvor knogle dør som følge af strålebehandling. Ses typisk i kæbeknoglen hos patienter, der har fået strålebehandling for hoved-hals kræft.
  • VAS-skala: Visual Analogue Scale – en skala fra 0-100 mm, hvor patienter kan angive styrken af deres smerte. 0 betyder ingen smerte og 100 er den værst tænkelige smerte.
  • Placebo-kontrolleret: En type klinisk forsøg, hvor nogle deltagere får det rigtige lægemiddel, mens andre får placebo (et inaktivt stof). Dette sikrer, at forskerne kan vurdere lægemidlets egentlige effekt.
  • Randomiseret: Patienterne tildeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper. Dette sikrer fair sammenligning mellem behandlingerne og mindsker bias.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01348243
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00009945
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-clodronate-injektion-til-behandling-af-smertefuld-slidgigt-i-knaeet/
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00127205
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03803839
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01198457
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00003232
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00909142
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00658268
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01291433
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04097847
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06055257
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00877097
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00873808
  15. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-pento-behandling-til-patienter-med-medicin-udlost-knogledod-i-kaeben/
  16. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/behandling-af-medfodt-knogleskorhed-osteogenesis-imperfecta-med-teriparatid-og-zoledronsyre-for-at-forebygge-knoglebrud/