Ticagrelor er et lægemiddel, der bruges til at forhindre blodpropper. Det virker ved at forhindre blodplader i at klæbe sammen og danne klumper i blodkarrene. Dette lægemiddel hjælper med at reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og andre alvorlige komplikationer, der kan opstå når blodkar bliver blokeret af blodpropper. I dette studie undersøges det, om ticagrelor kan hjælpe patienter efter en hjerteklapoperation med at undgå komplikationer.

Aspirin er et velkendt lægemiddel, der også bruges til at forhindre blodpropper. Det virker på en lignende måde som ticagrelor ved at forhindre blodplader i at klæbe sammen. Aspirin har været brugt i mange år til at beskytte mod hjerteanfald og slagtilfælde hos patienter med hjerteproblemer. I dette studie sammenlignes aspirin med ticagrelor for at se, hvilket lægemiddel der er bedst til at beskytte patienter efter en hjerteklapoperation.

Svær symptomatisk aortastenose – En hjertesygdom hvor aortaklappen, der regulerer blodstrømmen fra hjertet til kroppen, bliver unormalt snæver. Klappen består af tre blade, der normalt åbner og lukker sig for at kontrollere blodstrømmen. Ved aortastenose bliver disse klappeblade stive og kan ikke åbne sig helt, hvilket gør det sværere for hjertet at pumpe blod ud i kroppen. Sygdommen udvikler sig gradvist over mange år, og hjertet kompenserer i begyndelsen ved at arbejde hårdere. Over tid bliver hjertets venstre kammervæg tykkere på grund af det øgede arbejde. Symptomerne opstår typisk først, når stenosen bliver alvorlig og inkluderer åndenød, brystsmerter og besvimelser.

Transitorisk iskæmisk anfald – En midlertidig forstyrrelse af blodtilførselen til dele af hjernen, der varer fra få minutter til maksimalt 24 timer. Anfald opstår når en blodprop eller anden forhindring kortvarigt blokerer for blodstrømmen til hjerneområder. Symptomerne kan omfatte pludselig svækkelse eller lammelse af en side af kroppen, talebesvær, synsforstyrrelser eller svimmelhed. I modsætning til et slagtilfælde forsvinder alle symptomer fuldstændigt inden for kort tid. Hjernevævet bliver ikke permanent beskadiget, da blodtilførselen genoptages hurtigt. Tilstanden betragtes som et varselstegn for mulige fremtidige slagtilfælde.

Slagtilfælde – En akut hjerneskade der opstår når blodtilførselen til dele af hjernen pludselig ophører eller reduceres betydeligt. Dette kan skyldes en blodprop der blokerer et blodkar i hjernen eller et bristet blodkar der forårsager blødning. Når hjerneceller ikke får tilstrækkelig ilt og næring, begynder de at dø inden for få minutter. Symptomerne afhænger af hvilket område af hjernen der er påvirket og kan omfatte lammelse, talebesvær, synstab eller bevidsthedstab. Skaderne kan være permanente afhængigt af hvor længe blodtilførselen er afbrudt og hvor stort det påvirkede område er.

Myokardieinfarkt – En akut hjertesygdom der opstår når blodtilførselen til en del af hjertemusklen pludselig bliver afbrudt. Dette sker typisk når en blodprop blokerer en eller flere af hjertets kranspulsårer. Uden tilstrækkelig blodtilførsel begynder hjertecellerne i det påvirkede område at dø. Størrelsen af infarktet afhænger af hvor stort et område der berøves blodtilførsel og hvor længe tilstanden varer. Symptomerne omfatter typisk kraftige brystsmerter, der kan stråle til armen, nakken eller kæben. Nogle patienter oplever også kortåndethed, kvalme, svimmelhed eller koldsved.

Progressiv angina pectoris – En forværring af eksisterende brystsmerter forårsaget af nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Tilstanden opstår når forsnævringer i hjertets kranspulsårer bliver værre over tid eller nye forsnævringer udvikles. Smerternes karakter ændrer sig typisk ved at blive hyppigere, mere intense eller opstå ved mindre fysisk anstrengelse end tidligere. Patienterne kan også opleve smerter i hvile, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Tilstanden indikerer en ustabil situation i hjertets blodforsyning. Symptomerne kræver ofte akut medicinsk vurdering på grund af risikoen for hjerteinfarkt.

Klapthrombose – En tilstand hvor der dannes blodpropper på eller omkring en kunstig hjerteklap. Propperne kan enten sidde fast på klappen eller løsne sig og følge blodstrømmen til andre dele af kroppen. Når blodpropper sidder på klappen, kan de forhindre den i at fungere korrekt og reducere blodgennemstrømningen. Tilstanden opstår oftest ved mekaniske klapper, men kan også forekomme ved biologiske klapper. Symptomerne afhænger af klappens placering og graden af påvirkning. Tilstanden kan udvikle sig akut eller gradvist over tid.

Klaudikation – En tilstand karakteriseret ved smerter, kramper eller træthed i benmusklerne under gang eller fysisk aktivitet. Symptomerne opstår på grund af nedsat blodtilførsel til benenes muskler, typisk forårsaget af forsnævringer i blodkarrene. Smerternes intensitet afhænger af aktivitetsniveauet og forsvinder normalt ved hvile. Gangdistancen før symptomerne opstår kan variere fra patient til patient og afhænge af forsnævringernes sværhedsgrad. Over tid kan tilstanden forværres, så symptomerne opstår ved mindre og mindre anstrengelse. Nogle patienter udvikler også smerter i hvile i de senere stadier.

Akut lemiskæmi – En pludselig og alvorlig reduktion eller ophør af blodtilførselen til et arm eller ben. Tilstanden opstår oftest på grund af en blodprop der blokerer et større blodkar i lemmet. Vævet i det påvirkede lem får ikke tilstrækkelig ilt og næring, hvilket kan føre til celledød hvis tilstanden ikke behandles hurtigt. Symptomerne inkluderer pludselig kraftig smerte, bleghed, kulde og følelsesløshed i det påvirkede lem. Pulsen i lemmet kan være svag eller helt fraværende. Tilstanden kræver øjeblikkelig medicinsk behandling for at genoprette blodcirkulationen.