Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvem forsøgene handler om
- Hvad man måler i forsøgene
- De tre konkrete studier
- Hvad fase 3 betyder
- Ordliste for patienter
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige kliniske forsøg undersøger Valine som en del af parenteral ernæring, som betyder ernæring givet direkte i blodbanen.[1][2][3]
Alle tre studier er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og sammenligner resultaterne med en anden behandling eller kontrol.[1][2][3]
Studierne er alle i fase 3 og er godkendt til at blive gennemført.[1][2][3]
Hvem forsøgene handler om
Et af studierne omfatter patienter med kronisk hæmodialyse og ser på muskelproteinomdannelse hos denne gruppe.[1]
Et andet studie handler om patienter efter øsofagektomi, som er en operation, hvor spiserøret fjernes helt eller delvist.[2]
Det tredje studie undersøger patienter efter større akut bugkirurgi, altså en alvorlig operation i maveområdet, hvor der er behov for ekstra ernæringsstøtte.[3]
På tværs af studierne er målgruppen derfor patienter med stort behov for ernæring og restitution under alvorlig sygdom eller efter operation.[1][2][3]
Hvad man måler i forsøgene
Det vigtigste mål i hæmodialyse-studiet er forskellen i myofibrillær fraktioneret syntesehastighed over en uges behandling, altså hvor hurtigt musklernes protein bygges op.[1]
I studiet efter øsofagektomi måler forskerne forskellen i muskelstørrelse med CT-scanning fra før operationen til 10 dage efter operationen.[2]
I studiet efter større akut bugkirurgi er det primære mål en reduktion i infektiøse komplikationer under indlæggelsen.[3]
Disse mål viser, om ernæringsbehandlingen kan hjælpe med at bevare muskler eller mindske komplikationer i sårbare patientgrupper.[1][2][3]
De tre konkrete studier
LOTUS er et fase 3-studie med 20 deltagere, der undersøger effekten af IDPN hos patienter i kronisk hæmodialyse.[1] IDPN betyder intradialytisk parenteral ernæring, som gives under dialysebehandling.[1] Studiet ser både på muskelproteinsyntese og på de hæmodynamiske effekter, altså hvordan behandlingen påvirker kredsløbet.[1]
Studiet Route of nutrition and muscle wasting after oesophagectomy er også fase 3 og omfatter 38 deltagere.[2] Det undersøger, hvordan ernæringsruten påvirker kakeksi, som er alvorligt vægttab og muskeltab, efter øsofagektomi.[2] Her bruges en parenteral ernæringsblanding, og forskerne måler muskelstørrelse med CT-scanning.[2]
Studiet Early versus postponed supplementary parenteral nutrition after major emergency abdominal surgery er det største af de tre med 342 deltagere.[3] Det sammenligner tidlig med udskudt supplerende parenteral ernæring efter større akut abdominal kirurgi.[3] Fokus er på, om tidlig ernæring kan mindske infektioner under indlæggelsen.[3]
Hvad fase 3 betyder
Fase 3 er en sen fase i klinisk forskning, hvor en behandling testes i større eller mere relevante patientgrupper.[1][2][3]
I disse studier bruges fase 3 til at undersøge, om ernæringsbehandlingen giver en målbar fordel i den virkelige kliniske hverdag, for eksempel bedre muskelbevarelse eller færre infektioner.[1][2][3]
Det betyder ikke, at alle spørgsmål er besvaret endnu, men at forskerne allerede har en klar idé om, hvad de vil teste hos patienterne.[1][2][3]
Ordliste for patienter
Primært endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne har besluttet at måle i et forsøg.[1][2][3]
Muskelproteinsyntese betyder kroppens opbygning af nyt muskelprotein.[1]
Hæmodynamiske effekter handler om, hvordan behandlingen påvirker blodtryk og blodcirkulation.[1]
CT-scanning er en billedundersøgelse, der kan bruges til at måle muskelstørrelse.[2]
Nosokomielle infektioner er infektioner, man får under et hospitalsophold.[3]
Supplerende parenteral ernæring betyder ekstra ernæring givet direkte i blodbanen, når almindelig ernæring ikke er nok.[3]




