Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patienter bliver undersøgt?
- Forsøgsdesign og faser
- Hvilke endepunkter måles?
- Hvad adskiller forsøgene fra hinanden?
- Hvad betyder det for patienter?
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige data viser fire interventionelle studier, som alle er autoriserede og undersøger væskebehandling i forskellige kliniske situationer.[1][2][3][4]
Forsøgene er placeret i fase 2 og fase 3, og de omfatter både voksne og børn.[1][2][3][4]
Selv om navnet Sodium Gluconate er temaet her, viser trial-dataene især studier af infusionsvæsker og væskestrategier i kritisk sygdom og kirurgi.[1][2][3][4]
Hvilke patienter bliver undersøgt?
Ét forsøg omfatter kritisk syge voksne og undersøger, om en strategi med lavere natrium- og kloridbelastning i væsker kan give bedre resultater.[1]
Et andet forsøg omfatter børn og unge med neuromuskulær skoliose og adolescent idiopatisk skoliose, som skal have instrumenteret rygoperation.[2]
Et tredje forsøg undersøger patienter med arteriel hypotension under DIEP free flap brystrekonstruktion, som er en type rekonstruktiv brystoperation.[3]
Det fjerde forsøg omfatter patienter med hjertestop, koma, post-cardiac arrest syndrome og post-anoksisk hjerneskade.[4]
Forsøgsdesign og faser
CRUSADERS-studiet er et fase 3 studie med 640 planlagte deltagere og undersøger en strategi for at reducere natriumchlorid i væsker til kritisk syge voksne.[1]
Studiet om plasma versus krystalloid ved skolioseoperation er et fase 2 studie med 90 planlagte deltagere og er dobbeltblindet og randomiseret, hvilket betyder, at hverken patienter eller behandlere i forsøget ved, hvilken behandling der gives, og at deltagerne fordeles tilfældigt.[2]
Studiet om målstyret væskebehandling ved DIEP-operation er et fase 3 studie med 82 planlagte deltagere og undersøger væskegivning under operationen.[3]
Studiet efter hjertestop er et fase 2 studie med 125 planlagte deltagere og ser på hypertonisk natriumlaktat efter genoplivning.[4]
Hvilke endepunkter måles?
Det vigtigste mål i CRUSADERS er days alive and without life support (DAWOLS) efter 90 dage, altså hvor mange dage patienten er i live uden behov for livsstøtte.[1]
I skoliose-studiet er det primære endepunkt intraoperativt blodtab målt efter sår-lukning.[2]
I DIEP-studiet er det primære endepunkt den samlede væskemængde under operationen fra bedøvelsesstart til endelig lukning af huden.[3]
I studiet efter hjertestop er det primære endepunkt neuron specific enolase (NSE) i blodet ved 48 timer efter tilbagekomst af spontan cirkulation, som er en blodmarkør, der bruges til at vurdere mulig hjerneskade.[4]
Hvad adskiller forsøgene fra hinanden?
Forsøgene undersøger ikke den samme patientgruppe, men forskellige kliniske situationer, hvor væskebehandling kan have betydning.[1][2][3][4]
CRUSADERS sammenligner en strategi med lavere saltbelastning med mere isotone opløsninger, mens skoliose-studiet sammenligner OCTAPLAS med PLASMALYTE.[1][2]
DIEP-studiet ser på målstyret væskebehandling med Plasma-Lyte® 148 og noradrenalin, mens studiet efter hjertestop sammenligner Plasmalyte A med SODIO LATTATO MONICO.[3][4]
Hvad betyder det for patienter?
For patienter betyder disse forsøg, at forskerne prøver at finde ud af, hvilken væskebehandling der giver de bedste resultater i bestemte situationer.[1][2][3][4]
Det kan handle om at mindske behovet for livsstøtte, reducere blodtab under operation eller undersøge tegn på hjerneskade efter hjertestop.[1][2][4]
Studierne er målrettet meget specifikke grupper, så det er ikke generelle forsøg for alle patienter, men forskning tilpasset den situation, patienten befinder sig i.[1][2][3][4]




