Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Hvilke sygdomme der undersøges
- Hvordan forsøgene er bygget op
- Hvad forskerne måler
- Hvem der deltager
- Hvad resultaterne kan betyde
Overblik over forsøgene
De kliniske forsøg med Sodium Lactate i dette materiale undersøger stoffet i flere akutte situationer, hvor patienter er alvorligt syge og ofte har brug for væskebehandling.[1][2][3] Forsøgene er især interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og sammenligner den med en anden behandling eller standardbehandling.[1]
De fleste forsøg er i fase 2 eller fase 3, så der er fokus på både effekt og sikkerhed i patienter.[1][2] Nogle studier er afsluttet, mens andre er godkendt og i gang eller klar til at starte.[1][5]
Hvilke sygdomme der undersøges
Et forsøg ser på diabetisk ketoacidose, som er en alvorlig komplikation til diabetes, hvor kroppen danner for mange syrer.[2] Her sammenlignes Sodium Lactate med natriumchlorid for at se, om væskebehandlingen kan hjælpe patienten hurtigere ud af intensiv afdeling.[2]
Et andet forsøg undersøger patienter med septisk chok, som er en livstruende tilstand ved alvorlig infektion, hvor blodtrykket kan være farligt lavt.[4] Her måles, om Sodium Lactate giver andre hæmodynamiske effekter end 3% natriumchlorid, altså hvordan det påvirker blodcirkulationen.[4]
Der er også et forsøg efter hjertestop hos patienter i koma, hvor man ønsker at se, om hypertonisk Sodium Lactate kan mindske hjerneskade efter genoplivning.[3] Et andet studie undersøger svær hyponatriæmi, det vil sige meget lavt natrium i blodet, og om systematisk DDAVP kan forebygge for hurtig korrektion af natrium.[1]
Derudover findes et stort studie ved akut pancreatitis, hvor væskebehandling med lactat-holdig opløsning sammenlignes med almindelig saltvand.[5] Et afsluttet studie undersøgte også bedring efter hofte- og knæoperationer, men det var ikke et forsøg, der var målrettet Sodium Lactate som hovedspørgsmål.[6]
Hvordan forsøgene er bygget op
Forsøgene er meget forskellige i størrelse, fra 20 deltagere til 720 deltagere.[7][5] Det viser, at nogle studier er små pilotforsøg, mens andre er store multicenterforsøg, hvor flere hospitaler deltager.[4][5]
Flere af forsøgene er randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem behandlingsgrupperne.[1][4] Nogle er også dobbelblinde, så hverken patient eller behandler ved, hvilken behandling der gives, mens forsøget kører.[4]
I flere studier gives Sodium Lactate som en infusion, altså en væske direkte i en blodåre.[2][3][4] I disse forsøg er det ikke et spørgsmål om langtidsbehandling, men om akut støtte i en kritisk periode.[2][5]
Hvad forskerne måler
Det vigtigste mål i forsøget ved diabetisk ketoacidose er, om ketoacidosen er løst nok til, at patienten kan udskrives fra intensiv afdeling.[2] Det vurderes ud fra blodsukker, ketoner og blodets pH eller bikarbonat, som viser, om syre-base-balancen er blevet bedre.[2]
I forsøget efter hjertestop er det primære mål niveauet af neuron-specific enolase (NSE) i blodet efter 48 timer.[3] NSE er en markør, som kan bruges som tegn på hjerneskade.[3]
I septisk chok-forsøget måles ændringer i cardiac stroke work, som beskriver hjertets arbejde, samt slagvolumen og middelarterietryk over den første time efter infusionen.[4] Det hjælper forskerne med at se, hvordan væsken påvirker kredsløbet hurtigt efter behandlingsstart.[4]
I hyponatriæmi-forsøget er det primære mål, hvor mange patienter der får for hurtig stigning i serum-natrium inden for de første 48 timer.[1] Forsøget bruger klare grænser for, hvornår natriumstigningen regnes som for hurtig, og grænserne afhænger af, om patienten har risikofaktorer som alkoholmisbrug, underernæring, lavt kalium eller visse lægemidler.[1]
I akut pancreatitis-forsøget er det vigtigste resultat, om patienten udvikler moderat svær til svær pancreatitis efter Atlanta-klassifikationen.[5] Forsøget måler også sikkerhed, blandt andet væskeoverbelastning, akut nyreskade, højt kalium, højt calcium og acidose, som betyder for meget syre i kroppen.[5]
I det afsluttede studie om operationer var hovedmålet, om patienten kunne gå sikkert og selvstændigt 5 meter inden for 6 timer efter operationen.[6] Det mål handler om tidlig mobilisering, altså hvor hurtigt man kan komme i gang med at bevæge sig igen.[6]
Hvem der deltager
Deltagerne i disse forsøg er patienter med alvorlig sygdom, som ofte er indlagt på hospital eller intensiv afdeling.[2][4][5] Nogle studier kræver meget specifikke grupper, for eksempel patienter med svær hyponatriæmi og høj risiko for hurtig overkorrektion af natrium.[1]
Et forsøg er lavet til patienter med septisk chok, som har brug for væskeresuscitering, det vil sige væske for at støtte kredsløbet.[4] Et andet er rettet mod comatøse overlevere efter hjertestop.[3] Et stort forsøg er rettet mod patienter med akut pancreatitis, og et andet mod børn med nyresygdom, men det sidste handler ikke om Sodium Lactate i materialet.[5][7]
Hvad resultaterne kan betyde
Samlet set viser forsøgene, at Sodium Lactate bliver undersøgt som en del af akut væskebehandling i flere forskellige sygdomme.[2][3][4][5] Fælles for studierne er, at forskerne vil forstå, om væsken kan forbedre kliniske resultater eller være et sikkert alternativ til andre væsker.[4][5]
Der er ikke ét enkelt svar på, hvad Sodium Lactate gør i alle situationer, fordi forsøgene måler forskellige ting afhængigt af sygdommen.[1][2][3] Derfor er det vigtigt at se hvert forsøg for sig, når man vurderer, hvad forskerne faktisk prøver at finde ud af.[1][5]










