Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patienter studierne retter sig mod
- Faser og hvad de betyder
- Hvilke resultater der måles
- Kort gennemgang af hvert studie
- Vigtige begreber forklaret
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige forsøg med Yttrium-90 undersøger behandling af kræftsygdomme i blod- og lymfesystemet samt neuroendokrine tumorer i mave-tarm-kanalen.[1][2][3]
Alle tre studier er interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling som led i forsøget.[1][2][3]
Studierne er alle autoriserede og omfatter små til mellemstore patientgrupper, fra 15 til 92 deltagere.[1][2][3]
Hvilke patienter studierne retter sig mod
Ét studie undersøger patienter med non-Hodgkin lymfom, som er en gruppe af lymfekræftsygdomme.[1]
Et andet studie undersøger patienter med centralnervesystem-lymfom (CNS-lymfom), herunder sygdom, der er tilbagevendende eller ikke længere reagerer på behandling, enten som primær sygdom eller som isoleret sekundær sygdom.[2]
Det tredje studie omfatter patienter med en bekræftet neuroendokrin tumor i mave-tarm-kanalen, som er diffus eller lokalt uoperabel, og som er vel- eller intermediært differentieret.[3]
Disse målgrupper viser, at forsøgene især er rettet mod patienter med alvorlige kræftsygdomme, hvor der er behov for nye behandlingsmuligheder.[1][2][3]
Faser og hvad de betyder
To af studierne er i fase 1, hvor man primært ser på sikkerhed, tolerabilitet og den bedst egnede dosis.[1][2]
Det tredje studie er i fase 3, som er et mere avanceret udviklingstrin, hvor man undersøger, om behandlingen virker godt i en større gruppe patienter.[3]
I fase 1-studiet ved CNS-lymfom skal forskerne også finde en anbefalet fase 2-dosis, altså den dosis der ser mest passende ud til videre testning.[2]
Hvilke resultater der måles
Et vigtigt mål i det første studie er maksimal tålelig dosis, som er den højeste dosis, patienterne kan få uden for mange alvorlige problemer.[1]
Det samme studie i fase 2-delen måler samlet responsrate (ORR), som viser hvor mange patienter der får en tydelig behandlingseffekt.[1]
I CNS-lymfom-studiet måles blandt andet bivirkninger, alvorlige bivirkninger, ændringer i vitale tegn, blodprøver, urinprøver, fysisk undersøgelse, EKG, dødelighed efter 30 og 90 dage samt tegn på sygdomsudvikling efter behandling.[2]
I studiet med neuroendokrine tumorer vurderes sygdomsprogression, altså om sygdommen vokser eller bliver værre, ved hjælp af CT eller MR efter standardkriterierne RECIST 1.1.[3]
Der planlægges flere kontrolscanninger efter 3, 6, 12, 24, 36, 49 og 60 måneder efter afsluttet behandling i dette studie.[3]
Kort gennemgang af hvert studie
COLPRIT-studiet undersøger patienter med non-Hodgkin lymfom og er et fase 1/2-studie med 38 deltagere.[1]
I fase 1 af dette studie øges aktiviteten af [90Y]Y-Pentixather sammen med højdosiskemoterapi efter standardbehandling og efterfulgt af autolog stamcelletransplantation, mens fase 2 vurderer den samlede responsrate.[1]
Studiet ved CNS-lymfom omfatter 15 patienter og undersøger sikkerhed, tolerabilitet, fordeling i kroppen og effekt af [90Y]Y-PentixaTher hos patienter med CXCR4-positive tumorer.[2]
Her bruges også [68Ga]Ga-PentixaFor til billeddannelse samt LysaKare som infusion i forsøget.[2]
Studiet med neuroendokrine tumorer omfatter 92 patienter og undersøger en tandembehandling med 177Lu-DOTATATE og 90Y-DOTATATE i en personlig doseringsstrategi.[3]
Her er målet at udvikle en behandlingsalgoritme for patienter med gastroenteropankreatiske neuroendokrine tumorer, også kaldet GEPNET.[3]
Vigtige begreber forklaret
Autoriseret betyder, at studiet har fået tilladelse til at gennemføres.[1][2][3]
Intervention betyder, at deltagerne får en aktiv behandling som en del af forskningen, i stedet for kun at blive observeret.[1][2][3]
RECIST 1.1 er et standardiseret system til at måle ændringer i en tumor på scanninger.[3]
CT og MR er billeddiagnostiske undersøgelser, som bruges til at se, om sygdommen ændrer sig over tid.[3]




