Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Fase 3-studie ved residualt eller tilbagevendende grad 2 gliom
- Fase 3-studie efter afsluttet kemoradioterapi
- Fase 1b/2-studie med Vorasidenib og temozolomid
- Hvad forskerne måler
- Hvem studierne er lavet til
Overblik over forsøgene
De tilgængelige studier undersøger Vorasidenib hos patienter med bestemte hjernetumorer, især gliom og astrocytom med IDH1- eller IDH2-mutation.[1][2][3]
Der er to store fase 3-studier og et mindre fase 1-studie, og alle er interventionelle studier, hvor forskerne aktivt giver behandling og sammenligner resultater.[1][2][3]
Fase 3-studie ved residualt eller tilbagevendende grad 2 gliom
Et fase 3-studie med NCT04164901 undersøger, om Vorasidenib kan forlænge tiden uden sygdomsforværring hos patienter med residualt eller tilbagevendende grad 2 gliom med IDH1- eller IDH2-mutation.[1]
Studiet sammenligner Vorasidenib med placebo, som er en behandling uden aktivt lægemiddel, og patienterne har kun fået kirurgi som tidligere behandling.[1]
Det primære mål er radiografisk PFS, altså tiden uden forværring set på scanninger, vurderet af en uafhængig central gruppe efter reglerne for lavgradsgliomer, kaldet RANO-LGG.[1]
Studiet er autoriseret, og der er planlagt 340 deltagere.[1]
Fase 3-studie efter afsluttet kemoradioterapi
Et andet fase 3-studie med NCT06809322 undersøger Vorasidenib som vedligeholdelsesbehandling hos patienter med IDH-muteret grad 2 eller 3 astrocytom efter afsluttet første linjes kemoradioterapi.[2]
Her sammenlignes Vorasidenib også med placebo, og målet er at se, om behandlingen kan forbedre PFS målt lokalt fra tidspunktet for inklusion i studiet.[2]
Vurderingen sker efter RANO 2.0-kriterierne, som er regler for at måle, om en hjernetumor vokser eller ændrer sig på scanninger.[2]
Studiet er autoriseret og planlægger at inkludere 468 deltagere.[2]
Fase 1b/2-studie med Vorasidenib og temozolomid
NCT06478212 er et fase 1b/2, multicenter studie, hvor Vorasidenib undersøges sammen med temozolomid hos deltagere med IDH1- eller IDH2-muteret gliom.[3]
Studiet skal først vurdere sikkerhed og tålelighed, og for fase 1b skal forskerne finde den anbefalede kombinationsdosis, kaldet RCD.[3]
Det ser også på tidlige tegn på effekt, blandt andet andelen af deltagere uden sygdomsforværring efter 12 måneder.[3]
Studiet er autoriseret og har planlagt 50 deltagere.[3]
Hvad forskerne måler
Det vigtigste mål i de tre studier er progressionsfri overlevelse, som betyder den tid, hvor sygdommen ikke bliver værre.[1][2][3]
I fase 1-studiet ser forskerne også på DLTs, som er dosisbegrænsende toksicitet, altså bivirkninger der kan sætte grænser for, hvor meget behandling man kan tåle.[3]
Derudover måles AE, SAE og AESI, som er henholdsvis bivirkninger, alvorlige bivirkninger og bivirkninger af særlig interesse for studiet.[3]
I fase 3-studierne bruges billeddiagnostik og faste vurderingsregler til at se, om tumoren er stabil eller vokser.[1][2]
Hvem studierne er lavet til
Studierne er målrettet patienter med specifikke hjernetumorer og en bestemt genetisk ændring i tumoren, nemlig IDH1- eller IDH2-mutation.[1][2][3]
I det første fase 3-studie har patienterne fået kirurgi som eneste tidligere behandling, mens det andet fase 3-studie kræver, at første behandling med kemoradioterapi er afsluttet.[1][2]
Det fase 1b/2-studie omfatter deltagere med IDH-muteret gliom, og her undersøges Vorasidenib i kombination med temozolomid for at få tidlig viden om både sikkerhed og mulig effekt.[3]




