Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Studie ved Turner syndrom
- Studie ved hæmodialyse
- Hvem kan deltage?
- Hvad måles i forsøgene?
- Hvad betyder fase 2 og fase 3?
- Vigtige begreber
Overblik over forsøgene
De registrerede kliniske forsøg med SODIUM HYDROXIDE handler ikke om stoffet alene, men om behandlinger, hvor det indgår som en del af en sammensætning.[1][2] Begge forsøg er interventionelle studier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og derefter måler, hvad der sker i kroppen.[1][2]
Det ene studie er i fase 2 og omfatter kvinder med Turner syndrom.[1] Det andet studie er i fase 3 og omfatter patienter i kronisk hæmodialyse.[2]
Studie ved Turner syndrom
Det første studie hedder Testosterone Replacement Therapy in Women with Turner Syndrome og er autoriseret som et fase 2-studie med 50 deltagere.[1] Studiet undersøger effekten af transdermal testosteronbehandling som et supplement til østrogenerstatningsterapi hos kvinder med Turner syndrom.[1]
Forskerne vil se på endokrine, fysiologiske, kardiovaskulære, neurokognitive og genomiske effekter.[1] Det betyder, at de blandt andet undersøger hormoner, kroppens funktioner, hjerte-kar-forhold, tanke- og hukommelsesfunktioner samt ændringer i genernes aktivitet.[1]
Studiets primære mål er ændringer i kropssammensætning, målt med en total krops-DXA-scanning.[1] Her ser man blandt andet på knoglemasse, visceralt fedt, subkutant fedt, muskelmasse, taljemål og vægt.[1]
Studie ved hæmodialyse
Det andet studie hedder LOTUS og er et fase 3-studie med 20 deltagere.[2] Studiet undersøger effekten af IDPN hos patienter i kronisk hæmodialyse og vil også beskrive de hæmodynamiske effekter, altså hvordan behandlingen påvirker blodtryk og blodcirkulation.[2]
Det primære mål er forskellen i myofibrillær fraktioneret syntesehastighed under en uges behandling med IDPN sammenlignet med kontrol.[2] Dette er et mål for, hvor hurtigt musklerne danner nyt protein.[2]
I dette studie indgår SODIUM HYDROXIDE som en del af en parenteral kombinationsbehandling.[2]
Hvem kan deltage?
Deltagerne i de to forsøg er meget forskellige, fordi studierne undersøger forskellige sygdomme og behandlingsmål.[1][2] Det ene studie er for kvinder med Turner syndrom, mens det andet er for patienter med kronisk hæmodialyse og muskelproteinnedbrydning eller -omsætning.[1][2]
Turner syndrom-studiet: kvinder med Turner syndrom, som indgår i et hormonelt tillægsstudie.[1]
Dialyse-studiet: patienter i kronisk hæmodialyse, hvor forskerne undersøger ernæring, muskelprotein og kredsløbseffekter.[2]
Hvad måles i forsøgene?
De vigtigste mål er forskellige i de to studier, fordi de undersøger forskellige problemer.[1][2] I Turner syndrom-studiet måler man ændringer i knoglemasse, fedtmasse, muskelmasse, taljemål og vægt.[1]
I LOTUS-studiet måler man ændringen i myofibrillær fraktioneret syntesehastighed efter en uges behandling.[2] Det hjælper forskerne med at se, om behandlingen påvirker muskelopbygningen hos patienter i hæmodialyse.[2]
Hvad betyder fase 2 og fase 3?
Fase 2 er et klinisk forsøg, hvor man ofte ser nærmere på, om en behandling virker lovende, og om den kan undersøges videre i en mindre gruppe.[1] Turner syndrom-studiet er i denne fase.[1]
Fase 3 er et større og mere avanceret forsøg, hvor man undersøger behandlingens effekt i en bredere patientgruppe.[2] LOTUS-studiet er i denne fase.[2]
Vigtige begreber
Her er nogle af de vigtigste ord fra forsøgene, forklaret enkelt:
Transdermal: behandling, der gives gennem huden, for eksempel som gel.[1]
Parenteral: behandling, der gives uden om mave-tarm-kanalen, for eksempel som infusion.[2]
DXA-scanning: en scanning, der bruges til at måle knoglemasse og andre dele af kropssammensætningen.[1]
Muskelproteinsyntese: kroppens dannelse af nyt muskelprotein.[2]
Hæmodynamiske effekter: hvordan en behandling påvirker blodtryk og blodflow.[2]




