Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forsøg ved ikke-småcellet lungekræft
- Forsøg ved papilær nyrekræft
- Hvad forskerne måler
- Hvem der kan deltage
- Hvilke faser forsøgene er i
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige forsøg med Savolitinib undersøger især kræft i lungerne og nyrerne.[1][2][3][4] Studierne er interventionale, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og derefter måler effekten.[1][2][3][4] Nogle forsøg er allerede afsluttet, mens andre er autoriserede og stadig planlagt eller i gang.[1][2][3][4]
Forsøg ved ikke-småcellet lungekræft
Flere af forsøgene handler om ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som er en almindelig type lungekræft.[1][2][3] Et fase 2-forsøg undersøgte Savolitinib sammen med osimertinib hos personer med EGFR-muteret og MET-positiv lokalavanceret eller metastatisk NSCLC, som var blevet værre efter første behandling med osimertinib.[1] Det primære mål var objektiv responsrate vurderet af lægen efter RECIST 1.1, som er et standardiseret system til at måle tumorstørrelse.[1]
Et andet større fase 3-forsøg sammenlignede Savolitinib plus osimertinib med platinbaseret kemoterapi hos patienter med EGFR-muteret, MET-overudtrykt og/eller MET-amplificeret lokalavanceret eller metastatisk NSCLC, som havde fået sygdomsprogression efter osimertinib.[2] Her var det primære mål progressionsfri overlevelse, vurderet af uafhængig central gennemgang, altså en ekstern vurdering af scanninger og sygdomsudvikling.[2]
Et fase 2-forsøg med navnet PIONeeR undersøgte også Savolitinib i avanceret NSCLC hos patienter med resistens mod PD-1/PD-L1-behandling.[3] Her var det primære mål sygdomskontrolrate efter 12 uger, som viser, om sygdommen er stabil eller forbedret i en kort periode.[3] Dette studie sammenlignede flere eksperimentelle immun-onkologiske strategier med docetaxel, som er standard kemoterapi i denne situation.[3]
Et andet fase 2-forsøg undersøgte Savolitinib sammen med osimertinib hos patienter med EGFR-muteret og MET-amplificeret eller MET-overudtrykt NSCLC, som havde fået sygdomsprogression efter osimertinib.[1] I forsøgsbeskrivelsen nævnes forskellige niveauer af MET-ændringer, som tyder på, at studiet også har set på undergrupper af patienter med forskellige biomarkører.[1]
Forsøg ved papilær nyrekræft
Et fase 3-forsøg, SAMETA, undersøger Savolitinib sammen med durvalumab hos patienter med MET-drevet papilær nyrekræft, som er inoperabel, lokalavanceret eller metastatisk.[4] Forsøget sammenligner denne kombination med sunitinib og ser på, om Savolitinib plus durvalumab kan forlænge tiden uden sygdomsforværring.[4] Det primære mål er progressionsfri overlevelse vurderet ved RECIST 1.1 og uafhængig central gennemgang.[4]
Dette studie er vigtigt, fordi det retter sig mod en bestemt type nyrekræft, hvor MET spiller en central rolle i sygdommen.[4] Det viser, at forskningen ikke kun handler om lungekræft, men også om en udvalgt gruppe af patienter med nyrekræft.[4]
Hvad forskerne måler
De vigtigste mål i forsøgene er forskellige former for effektmål, som viser, om behandlingen hjælper.[1][2][3][4] I lungekræftstudierne bliver der især målt objektiv responsrate, progressionsfri overlevelse og sygdomskontrolrate.[1][2][3] I nyrekræftstudiet er det primære mål også progressionsfri overlevelse.[4]
RECIST 1.1 bruges i flere af studierne til at vurdere, om en tumor er blevet mindre, større eller uændret.[1][2][4] BICR betyder, at resultaterne bliver vurderet af uafhængige eksperter, som ikke er en del af behandlingsholdet.[2][4] Det gør vurderingen mere ensartet og mindre påvirket af forventninger.[2][4]
Hvem der kan deltage
Deltagerne i disse forsøg har meget specifikke kræfttyper og biomarkører, som for eksempel EGFR-mutation, MET-overudtryk eller MET-amplifikation.[1][2] Flere studier kræver også, at sygdommen er lokalavanceret, metastatisk eller inoperabel.[1][2][4] I NSCLC-studierne er det ofte patienter, som tidligere har fået osimertinib, og hvor sygdommen alligevel er blevet værre.[1][2]
I PIONeeR-studiet var målgruppen patienter med avanceret NSCLC, som havde udviklet resistens mod PD-1/PD-L1-monoterapi, altså at den tidligere immunbehandling ikke længere virkede godt nok.[3] I SAMETA-studiet var målgruppen patienter med MET-drevet papilær nyrekræft, som ikke kunne opereres, eller hvor sygdommen var lokalavanceret eller metastatisk.[4]
Hvilke faser forsøgene er i
Forsøgene med Savolitinib i de tilgængelige data er i fase 2 og fase 3.[1][2][3][4] Fase 2-forsøg bruges ofte til at se tidlige tegn på, om en behandling virker, og til at få mere viden om, hvilke patienter der kan have gavn af den.[1][3] Fase 3-forsøg er større og sammenligner ofte den nye behandling med standardbehandling for at se, om den er bedre.[2][4]
Vigtige begreber i forsøgene
Randomisering betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.[2][4] Det hjælper forskerne med at sammenligne behandlingerne på en fair måde.[2][4] Interventionelt studie betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og måler resultatet.[1][2][3][4]
Et andet vigtigt begreb er kombinationsbehandling, hvor Savolitinib bliver givet sammen med et andet lægemiddel, for eksempel osimertinib eller durvalumab.[1][2][4] Nogle studier sammenligner denne kombination med kemoterapi eller sunitinib, som er standardbehandlinger i de pågældende sygdomme.[2][4]




