Indholdsfortegnelse
- Hvad er FNP-223?
- Progressiv supranukleær parese (PSP)
- Det kliniske forsøg PROSPER
- Hvem kan deltage i forsøget?
- Behandling og dosering
- Målinger og vurderinger
- Sikkerhed og overvågning
Hvad er FNP-223?
FNP-223 er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles til behandling af progressiv supranukleær parese (PSP)[1]. Det aktive stof i medicinen har det kemiske navn (S)-N-(5-(4-(1-(Benzo[D][1,3]Dioxol-5-Yl)Ethyl)Piperazin-1-Yl)-1,3,4-Thiadiazol-2-Yl)Acetamide, Hydrochloride Salt[1]. Dette komplekse kemiske navn beskriver den præcise struktur af det aktive molekyle.
FNP-223 produceres af farmaceutisk virksomhed Ferrer Internacional S.A. og har fået status som lægemiddel til sjældne sygdomme med designationsnummer EU/3/20/2381[1]. Denne særlige status gives til lægemidler, der udvikles til behandling af sygdomme, som påvirker færre end 5 ud af 10.000 mennesker i EU.
Lægemidlet foreligger som filmovertrukne tabletter, der tages gennem munden[1]. Det tynde filmovertræk gør tabletten lettere at synke og beskytter det aktive stof.
Progressiv supranukleær parese (PSP)
Progressiv supranukleær parese (PSP) er en sjælden neurologisk sygdom, der påvirker hjernen og forårsager problemer med bevægelse, balance og øjenbevægelser[1]. Sygdommen tilhører gruppen af nervesystemsygdomme og klassificeres under “Diseases [C] – Nervous System Diseases [C10]”[1].
PSP kendetegnes ved specifikke symptomer, herunder:
- Vertikal supranukleær øjenparese – problemer med at bevæge øjnene op og ned[1]
- Langsom vertikale saccader – langsomme øjenbevægelser[1]
- Postural ustabilitet med fald – balanceproblemer der fører til fald[1]
For at få en PSP-diagnose skal patienter opfylde kriterierne fra MDS PSP clinical features criteria[1]. Mindst ét af følgende skal være til stede: enten vertikal supranukleær øjenparese eller en kombination af langsomme vertikale øjenbevægelser og balanceproblemer med fald inden for de første 3 år af PSP-symptomerne[1].
Det kliniske forsøg PROSPER
PROSPER er navnet på det kliniske fase 2-forsøg, der tester FNP-223’s effektivitet og sikkerhed[1]. Forsøgets fulde titel er “A randomized, double-blind, placebo-controlled, Phase 2 study to assess the efficacy, safety, and pharmacokinetics of FNP-223 (oral formulation) to slow the disease progression of progressive supranuclear palsy (PSP)”[1].
Forsøget er designet som et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie[1]. Dette betyder:
- Randomiseret: Patienterne tildeles tilfældigt til enten behandlings- eller placebogruppen
- Dobbeltblindet: Hverken patienten eller lægen ved, hvem der får det rigtige lægemiddel
- Placebokontrolleret: Nogle patienter får en pille uden aktiv medicin til sammenligning
Forsøgets primære mål er todelt[1]:
- At vurdere FNP-223’s effektivitet til at bremse sygdomsudviklingen hos PSP-patienter målt med PSP Rating Scale (PSPRS) over 52 uger
- At vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af FNP-223 i 52 uger hos PSP-patienter
Hvem kan deltage i forsøget?
For at kunne deltage i PROSPER-forsøget skal patienter opfylde specifikke inklusionskriterier[1]:
- Alder: Mellem 50-80 år på tidspunktet for informeret samtykke[1]
- Diagnose: Mulig eller sandsynlig PSP-RS fænotype ifølge MDS PSP kliniske kriterier[1]
- Symptomdebut: PSP-symptomer inden for 3 år før screening[1]
- PSPRS score: Mindst 40 point på den fulde 28-item PSPRS[1]
- Mobilitet: Kan gå selvstændigt eller med minimal hjælp (mindst 10 skridt med støtte til én arm)[1]
- Vægt: Mellem 43-120 kg[1]
- Omsorgsperson: Skal have en omsorgsperson eller studiepartner, der kan ledsage til besøg og har mindst 7 timers kontakt om ugen[1]
Der er også flere eksklusionskriterier, der forhindrer deltagelse[1]:
- Score på 3 i enhver funktionel domæne i PSP-CDS[1]
- Aktiv kronisk inflammatorisk sygdom, der kræver behandling[1]
- Betydelig selvmordstanker eller historie med selvmordsforsøg[1]
- Nuværende eller tidligere stof- eller alkoholmisbrug inden for de sidste 2 år[1]
- Nyresygdom med kreatinin-clearance under 50 mL/min[1]
- Klinisk betydelig leversygdom[1]
- Kendte PSP-genetiske mutationer[1]
- Tegn på andre neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom eller Alzheimers sygdom[1]
Behandling og dosering
FNP-223 administreres som filmovertrukne tabletter gennem munden[1]. Den maksimale daglige dosis i forsøget er 900 mg[1]. Behandlingsperioden strækker sig over 52 uger (et år), hvilket svarer til 365 dage[1].
Den maksimale totale dosis over hele behandlingsperioden er 328.500 mg[1]. Dette beregnes baseret på den daglige maksimaldosis ganget med antallet af behandlingsdage.
Lægemidlet skal opbevares og håndteres korrekt for at bevare dets farmakologiske egenskaber. Patienterne vil få detaljerede instruktioner om, hvordan medicinen skal tages og opbevares.
Målinger og vurderinger
Forsøget bruger flere primære endepunkter til at måle FNP-223’s effektivitet[1]:
- For europæiske myndigheder (EMA): Ændring fra baseline til uge 52 i den totale score på den fulde 28-item PSPRS[1]
- For amerikanske myndigheder (FDA): Ændring fra baseline til uge 52 i den totale score på mPSPRS-10[1]
De sekundære endepunkter inkluderer mange forskellige vurderinger[1]:
- Clinician Global Impression of Severity scale (CGI-S) – lægens vurdering af sygdommens alvorlighed
- Patient Global Impression of Severity Scale (PGI-S) – patientens egen vurdering
- Caregiver Global Impression of Severity scale (CaGI-S) – omsorgsgiverens vurdering
- Schwab and England Activities of Daily Living Scale (SE-ADL) – vurdering af daglige aktiviteter
- Progressive Supranuclear Palsy Clinical Deficits Scale (PSP-CDS) – kliniske underskud
- Montreal Cognitive Assessment (MoCA) – kognitiv funktion
- Progressive Supranuclear Palsy Quality of Life scale (PSP-QoL) – livskvalitet
Sikkerhed og overvågning
Sikkerheden af FNP-223 overvåges nøje gennem hele den 52 uger lange behandlingsperiode[1]. Forskerne registrerer behandlingsrelaterede uønskede hændelser (TEAEs) og alvorlige uønskede hændelser (SAEs)[1].
De specifikke sikkerhedsparametre, der overvåges, inkluderer[1]:
- Vitale tegn – blodtryk, puls og temperatur
- Kliniske laboratorieundersøgelser – blodprøver inklusive hormonmarkører hos mandlige deltagere
- Fysisk undersøgelse – generel helbredstilstand
- EKG-parametre – hjertets elektriske aktivitet
- Selvmordstanker/adfærd – vurderet med Columbia Suicide Severity Rating Scale (C-SSRS)
Forsøget har også specifikke sikkerhedskriterier for blodtryk og EKG[1]:
- Siddende systolisk blodtryk skal være mellem 90-150 mmHg
- Diastolisk blodtryk skal være mellem 50-90 mmHg
- EKG må ikke vise klinisk betydelige unormale fund som ledningsforstyrrelse eller iskæmiske forandringer
Deltagere med betydelig hjerte-kar-sygdom inden for det sidste år eller med risiko for slagtilfælde eller hjerteanfald kan ikke deltage[1]. Dette sikrer, at kun patienter med acceptabel risikoprofil inkluderes i forsøget.


